Mikrobiler er som insekter. Man lægger ikke mærke til dem, men der er i den grad brug for de små skabninger. Det er måske en underlig analogi, men det er ikke kun nødvendigheden af dem, mikrobiler og insekter har til fælles. De er små og hurtige i bevægelserne, de er nøjsomme og talrige.
Jeg behøver vel ikke forklare, at vi har brug for insekterne, hvis vi vil have bestøvet planter og blomster, som giver mad på bordet, og gerne vil bevare fugle og andre dyr. Men hvorfor vi har brug for mikrobilerne, det er jeg nødt til at forklare. Da Aygo og Up havde deres absolutte storhedstid, stod de mindste biler for langt mere end de cirka 10 procent af markedet, de gør nu.
De 10 procent er et mere naturligt leje, og jeg tror på, at de kan bevare den andel – og så tror jeg alligevel ikke på det, for mens der for 5 år siden var lige så mange forskellige mikrobiler, som der er forskellige insekter (nej, men det giver et godt billede), så er de, som mange insekter, udrydningstruede. Citroën C1 og Peugeot 108 får ingen afløsere. Opel Karl kørte kun en enkelt generation. Seat Mii og Skoda Citigo er på vej ad præcis samme vej, og modeller som Ford Ka og Chevrolet Spark hører en fjern fortid til.
De mikrobiler, som lever i bedste velgående, og som ser ud til at gøre det længe fremover, har vi brug for. Der er mange mennesker derude, som ikke har råd til mere end den helt lille bil til 100.000 kr., og der er mennesker, som ikke vil have en større bil. Enten fordi de ikke har brug for mere, eller fordi de ikke har lyst til noget større. Økonomi spiller en stor rolle, og det er billigt at holde en mikrobil kørende.
Fuld fart fremad med Picanto
Det giver næsten sig selv, at de bilproducenter, som dedikerer sig til at lave nye og opdaterede mikrobiler, har de bedste biler. Der er intet topmoderne over trillingerne Citroën C1, Peugeot 108 og Toyota Aygo; det er gamle biler, og de virker gamle. De ser måske nuttede ud, men de støjer mere end en 30 år gammel plæneklipper, og jeg vil hellere have en klapstol som førersæde end det sæde, der sidder i de tre.
De moderne og friske mikrobiler kommer fra Sydkorea. Hyundai og Kia har ikke sat bremserne i og fjernet midler fra udvikling af de mindste biler. Den nye Hyundai i10 er modenheden selv, og den kan fås med udstyr, som mange større biler ikke fås med, fx trådløs opladning af smartphones, nøglefri betjening og varme i rattet.
Søstermodellen Kia Picanto har været min favorit i feltet, siden jeg kørte den nye udgave i Spanien i foråret 2017. Jeg kan ikke forstå, det er så længe siden, men tiden og bilindustrien bevæger sig hurtigt, så derfor er det også blevet facelift-tid. Picanto har fået en overhaling på et tidspunkt, hvor andre mærker sælger varer, som ikke har set en ærlig opdatering i snart et årti (jeg kigger på dig, Fiat Panda).
Jeg erkender blankt, at jeg må ind på nettet for at se billeder af Picanto før faceliftet, for at jeg kan spotte ændringerne i designet. De er små, når der ikke er tale om topmodellen GT-Line, hvor der er sket mere, end der er på de danskervenlige versioner Vision og Prestige. Der er noget med, at tågeforlygterne, der ligesom LED-baglygterne er en del af Upgrade-pakken til 10.000 kr., er flyttet, og at alufælgene er nye. Som ejer af før-facelift-Picanto kan du være godt tilfreds med, at du stadig har en Picanto, der ser helt ny ud. LED-baglygterne er en usædvanlig detalje på en mikrobil, og de får den lille koreaner til at se dyrere ud.
Du kan nu få udvidet automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, blind vinkel-system med aktiv indgriben, hvis man prøver at trække ud til en overhaling, når der kommer en anden bil bagfra, og testbilens automatiserede-manuelle gearkasse med 5 trin (AMT) erstatter en traditionel automatgearkasse med 4 trin (ja, 4 trin). Den nye gearkasse sænker forbruget voldsomt i forhold til den gamle, og mens den gamle automatgearkasse var forbeholdt 1,2-liters motoren med fire cylindre, er den nye lavet til basismotoren på 1 liter, så du kan få en auto-Picanto til kun 120.000 kr.
Mere om den gearkasse om et øjeblik, men først over til den nyhed, jeg er mest fan af: Det nye infotainmentsystem, som har en touchscreen på 8”, hvor den gamle var på 7” (standard fra udstyrsniveau Prestige). Rammen omkring den giver et federe design, men det er noget andet, jeg vil rose mere. Infotainmentsystemet tillader nemlig trådløs Apple CarPlay, som var Picanto en bil til 400.000 kr. og ikke en til 116.000 kr. Trådløs Apple CarPlay er stadig en sjældenhed, og jeg elsker, hvordan jeg ikke skal køre rundt med en ledning, som altid ligger i vejen, men bare kan godkende den trådløse forbindelse på skærmen og køre af sted med navigation og musik. Selv højttalerne er af pæn kvalitet, så jeg rent faktisk har lyst til at lytte til (høj) musik i Picanto.
Oooooooog sååååååå skifter viiiiii
Gearkassen. Automatiseret manuel gearkasse siger dig måske ikke meget, men tænk på sådan en som en almindelig manuel gearkasse, hvor en lille robot laver skiftene for dig. Robotten har ikke styr på det der med passende omdrejninger i forhold til de enkelte gearskift, så hemmeligheden bag at få gearkassen til at spille er din højre fod. Den er, som sådan intelligent uden at være smart, den lille robot.
Gearvælgeren er som i enhver anden bil med automatgear. Men der mangler et P for Park eller Parkering i rækken af muligheder, så man må nøjes med R for Reverse (bakgear), N for Neutral og D for Drive. Når du svinger Picanto med AMT-gearkasse ind til en parkering, sætter du den bare i Neutral. Og husk så at trække håndbremsen, hvis du vil være sikker på at finde bilen samme sted, som du forlod den, når du kommer tilbage.
Køber du Picanto med AMT-gearkasse i den tro, at du køber en bil med helt automatisk gearkasse, gør du grin med dig selv. Gearkassen skal “masseres”, for jokker du speederen i bund og holder den nede, bliver I uvenner. Den lægger skift ind med laaaange pauser, hvor omdrejningerne når helt i bund – og så er det som om, du går i stå, mens resten af trafikken glider videre. Du er nødt til at vippe med speederen, ellers vipper du med hovedet. Det er hurtigt tillært, at man løfter foden blidt, lader robotten skifte og så går tilbage på speederen. Lad omdrejningerne guide dig. Så spiller det, i hvert fald meget af tiden.
Men 20.000 kr. ekstra for den halvautomatiske gearkasse? Det kræver, at du virkelig har brug for den eller bare hader at bruge en manuel gearkasse. Brændstoføkonomien tager næsten ikke skade (18,5 km/l mod 19,6 km/l med manuel gearkasse), men når det nu primært er en bybil, hvor jeg gerne vil kunne udnytte små huller i trafikken (og det tillader AMT’en virkelig ikke altid), så vil jeg hellere bruge lidt penge på ekstraudstyr. Det er også nødvendigt på det punkt, at Picanto Vision og den testede Prestige ikke har aircondition som standard, og det fås slet ikke til Vision. En Picanto med aircondition koster derfor mindst 126.000 kr., og det er for dyrt, Kia. Den nye i10 kan Hyundai sælge med aircondition for 110.000 kr. Den pris giver så meget mere mening, for en mikrobil skal, først og fremmest, være tilgængelig (og kølet ned om sommeren).
Den har styr på det meste
Det er en ordentlig omgang malurt i bægeret for mig, den manglende aircondition, og jeg regner da med, at kommende kampagnemodeller vil sænke indstigningsprisen for en Picanto med køling. Det håber jeg, for Picanto er i toppen af klassen på så mange punkter, selv om eksempelvis den lille 1-liters motor med tre cylindre og 67 hk er mere middelmådig end forrygende. Picanto kommer også igen med en turbomotor med 100 hk, men så vil prisen sandsynligvis igen være så høj, at mange større biler pludselig kommer i spil.
Den trænger heldigvis ikke voldsomt i gennem kabinen eller får det hele til at vibrere, som er hovedpinen i en stor del af konkurrenternes biler. Jeg kan køre på motorvej med 130 km/t og stadig nyde min musik, og derfor er en tur på en time på motorvejen ikke på nogen måde ulidelig. Efter den første time vil mine ører gerne have en pause, så for alle som kører meget på motorvej, så kan jeg altså kun anbefale at gå en bilklasse op, hvis pengene er der til det.
Holder du dig til by og landevej det meste af tiden, kan du nyde godt af, at Picanto er en så moden mikrobil. Den har en hattehylde, som følger med op og ned, når du skal i bagagerummet. Den har fire elruder. Den har en stram, men langt fra ukomfortabel affjedring. Den har et tilpas hurtigt styretøj, og så føles den som en lille luksusbil med varme i rattet, automatisk klimaanlæg, det fede infotainmentsystem med trådløs Apple CarPlay og bakkamera.
Den fornyede Picanto er et fornemt eksempel på en mikrobil, og den er et endnu bedre eksempel på, at vi stadig har brug for mikrobilerne. Hvis bare Kia så vil gøre det billigere at få aircondition, så har jeg ikke så meget mere, jeg vil bede om. Nå jo, gør noget godt for insekterne.
