Startprisen er som forudsagt under 100.000 kr., og mens automatisk nødbremse op til høje hastigheder er standard i alle Picanto, er aircondition, radio og Bluetooth først standard i de dyrere udgaver
94.999 kr. plus levering (3.880 kr.), og du kører ud fra Kia-forhandleren i en ny Picanto, når den introduceres i næste måned – Kia har netop meldt priserne ud, og det er som lovet under 100.000 kr. for basismodellen, 1,0 Vision med fem døre og fire siddepladser.
Men basismodellen er tæt på at være direkte uinteressant. Den mangler udstyr, de fleste næppe har lyst til at undvære. Der er ikke aircondition i den billigste Picanto, heller ikke radio/USB/Bluetooth. Desværre kan aircondition heller ikke tilkøbes, så på trods af el-ruder, fjernbetjent centrallås, den vidtrækkende automatiske nødbremse op til topfart og lyssensor er det langt bedre at gå til næste trin på Picanto-stigen. Eller faktisk helst to trin op.
Trinnet efter basismodellen hedder Comfort, og her smager det også af komfort og lidt luksus. Lydanlæg med USB og ratbetjening, el-ruder bag, tonede ruder og el-sidespejle med varme. Aircondition er her tilkøb til 7.999 kr., Bluetooth koster 1.999 kr. Med 1 liters motoren med 67 hk, samme som i basismodellen, er prisen 104.999 kr. Med aircondition og Bluetooth bliver det 114.997 kr.
Men helt nøjagtigt 2 kr. mere end de cirka 114.997 kr. giver adgang til trin tre, Picanto Advance, som har det udstyr, man gerne vil have – nemlig aircondition og Bluetooth, men også varme i forsæderne, varme i rattet, læderrat, lædergearknop og to højttalere ekstra i forhold til de to de andre modeller. Picanto Advance er den, man skal gå efter – og smid så 6.-7.000 kr. efter et sæt originale alufælge i 14 eller 15″, hvis den skal pyntes lidt op.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc688085348373″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/03/FIRST-DRIVE-Kia-Picanto-023.jpg[/image]
GT-Line fås med det hele
Hele 16″ store fælge sidder der på den absolutte topmodel, den dynamisk udseende Picanto GT-Line. Den har udover Advance en masse pynt ude og inde, bl.a. LED-baglygter, dørhåndtag i krom, kunstlæder på sæderne, skørtesæt og en særlig udstødning. Automatisk klimaanlæg, tågelygter foran, forskydeligt armlæn foran og andre detaljer krydrer pakken i forhold til Advance. Den fås med den trecylindrede 1 liters motor med 67 hk til 129.999 kr.
Picanto GT-Line er – desværre, for det er ikke en ret folkelig politik – som den eneste med fartpilot (3.999 kr.), 7″ infotainmentsystem med touchscreen og navigation (10.999 kr.), nøglefri adgang/start (4.999 kr.) og soltag (5.999 kr.).
I Picanto-programmet er det værd at lægge mærke til, at der findes en opgradering fra fire til fem sæder og en større motor, 1,2 liters benzineren med fire cylindre og 84 hk. Fem sæder fås fra Comfort-udstyrsniveau og koster 8.000 kr. merpris, så den anbefalelsesværdige Picanto 1,0 Advance med fem sæder koster altså 122.999 kr.
1,2 liters motoren, som er den mindre motor klart overlegen på veje udenfor byen, fås til udstyrsniveauerne Advance og GT-Line og altid med fem sæder. Den rene merpris i forhold til den lille motor er kun 7.000 kr. – som Advance til 129.999 kr., som GT-Line 144.999 kr.
Den nye turbomotor på 1 liter med 100 hk følger først efter de to andre motorvarianter senere på året.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1079805885729″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/03/FIRST-DRIVE-Kia-Picanto-007.jpg[/image]