Designet er nænsomt ændret, et nyt infotainmentsystem er kommet til, og priserne er blandt de laveste i klassen – Seats bedst sælgende bil i Danmark er klar til at tackle nye konkurrenter. Vi prøver den faceliftede Leon med FR-udstyr og fyrig 1,8 liters motor med 180 hk og DSG-gearkasse
Opskriften bør kun give succes: fedt design og fornem dynamik fra Spanien, teknik og know-how fra Tyskland. Seat Leon er den spanske udgave af VW Golf, men den er med sine spanske rødder helt sin egen. Den flotte hatchback, der også fås som praktisk og mindst lige så elegant stationcar med navnet Leon ST, afløste en meget rundere Leon i 2012, og mens Leon ikke er tæt på at være blandt de mest populære i Golf-klassen, så er den langsomt kravlet op i statistikken til pæn succes. Den er lige nu Seats mest solgte bil i Danmark, men det skulle være underligt, om den kan holde den nye Ibiza fra førerpositionen, når den kommer til Danmark til sommer.
Seat lader ikke Leon gå uforberedt ind i kampen med sin fornyede lillebror og de mange faceliftede og fornyede konkurrenter, der er kommet eller er på vej. Som sine tekniske brødre Audi A3, Skoda Octavia og Volkswagen Golf får den nu et foryngende facelift. Jeg forstår godt, hvis du kigger intenst for at finde ændringerne, for de er ikke skelsættende. Men Leon så ikke ud som en bil fra 2012, skarp og muskuløs som den allerede så ud. Så den radikale omvæltning som Skoda har udsat Octavia for, var slet ikke nødvendig. En bredere grill, andre tågeforlygter et nyt design til de i forvejen markante fuld-LED-forlygter (17.000 kr. eller 21.500 kr. i pakke til FR med 8” touchscreen) og minimale ændringer på bagenden var nok til at gøre en flot bil endnu mere elegant. Det kan godt være, den faceliftede Golf er lige så elegant på sin tilknappede måde, men tiden har ikke gjort den tyske bil nogen tjenester.
Leon bliver købt og leaset fordi den ser ud, som den gør. Mange kunder har derfor valgt FR-udgaven med stylingkit og sportsundervogn, hvor elementer som 17” alufælge, markante indlæg i grill og luftindtag, sportssæder og indstillingsmuligheder for gearkasse og styretøj (Drive Profile) er med uden beregning. Det er derfor ikke så underligt, at Seat har sendt mig FR-udgaven til det første møde med den faceliftede Leon. Der er også en ny luksusvariant til samme pris som FR, Xcellence, hvis man er mere til krom, komfortsæder og mere elegance end sport.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1393941403408″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/05/FIRST-DRIVE-Seat-Leon-facelift-001.jpg[/image]
Meget for pengene er et mantra
For lige hurtigt at tale om den kedelige del, de med betalingen, så er det ikke en smertefuld affære. Leon har nu en startpris, som er blandt de laveste i klassen, fra 172.900 kr. Det er delvist en pris for at lokke dig ind til forhandleren for at kigge på dyrere modeller, men jeg tror, man vil kunne leve med en Leon 1,2 Reference med 86 hk og aircondition, når prisen er så lav. Men også når udstyr og motorkraft tager til, er der meget bil for pengene. En veludstyret Leon med solid motorkraft koster 240.000 kr. Værditabet er højere end for en Golf eller en Octavia, men hvis man har tænkt sig at holde ved sin bil, er Leon svær at slå.
FR-udstyret, for Formular Racing, kræver muskler. Ikke fordi udstyret er tungt at slæbe på, men fordi Seat har sat det sammen med kraftigere motorer, der matcher det virile udtryk – mindst 150 hk, benzin eller diesel. 1,8 TSI har de muskler, og det er en af mine klare favoritter blandt firecylindrede benzinmotorer omkring 200 hk. Den har 180 hk, men virker så omdrejningshungrende, effektiv og kraftig, at jeg kunne blive snydt til at tro, at der er mere end 200 hk under hjelmen på den spanske model. Af en firecylindret turbomotor at være, lyder 1,8’eren her i FR faktisk rigtig godt. Ingen metallisk rallen, bare en let bas og gode toner for øret.
For 300.000 kr. inklusive DSG-gearkasse er der næsten GTI-følelse krydret med et godt udstyrsniveau og alle de visuelle detaljer, der følger med FR i forhold til andre Leon, fx 17” alufælge. Der er 175.000 kr. op til den 300 hk stærke Cupra, så Leon FR 1,8 TSI ligger virkelig lunt i svinget.
Landevejens sving og kurver, et sted hvor Leon føler sig lige så meget hjemme som på motorvejen med 130 km/t. Drive Profile lader mig vælge mellem flere indstillinger, og jeg kan blande min egen profil i Individual, så jeg kan få et hurtigere styretøj uden at skulle køre med DSG-gearkassen i Sport, hvor den kører for langt ud i gearene. Den syvtrins automatiske gearkasse favoriserer ikke, som mange andre biler, ren brændstoføkonomi, så der er altid kraftoverskud fra den stærke motor at tappe af. Kan mindre gøre det end 1,8’eren? 1,4 TSI med 150 hk vil også være et godt bud, men 1,8’erens karakter er bare det stærkere.
FR er faktisk hårdere afstemt end Cupra med 300 hk, til dels forklaret ved at Cupra har elektronisk undervogn, som rigtig kan arbejde med vejen i den mest komfortable indstilling. I FR er undervognen en kende stram, men køreglæden er så stor og svingegenskaberne så fine, at en smule stramhed er en meget lille pris at betale. Undervognen føles, som i alle biler på VW-koncernens MQB-platform, virkelig kompetent i alle situationer, og Leon FR glatter også grimme ujævnheder ud. Vil du have det blødere, men ikke helt så sjovt, så vil Leon Xcellence uden tvivl levere varen.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1167471408480″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/05/FIRST-DRIVE-Seat-Leon-facelift-036.jpg[/image]
Et pift i kabinen
Det er i kabinen, som det er på ydersiden af den faceliftede Leon. Ændringerne er ikke monumentale eller iøjnefaldende, men de er der, og de pynter. Elektronisk håndbremse og bedre materialer på dørene og instrumentbordet møder hvad jeg synes er pænere kromindlæg end før – og så kan man endelig få en større skærm til infotainmentsystemet på 8” (Media System Plus). Jeg så den gerne som standard, som den er i Golf, men den koster altså 7.150 kr. til alle Leon med undtagelse af Cupra eller i FR-pakken. Testbilen kommer også med en køreassistentpakke med adaptiv fartpilot, som bremser helt ned og styrer med i kø på motorvejen (13.000 kr.), fjernlysassistent og sporskifteassistent, men den hører til biler med DSG og navigation, og prisen er så sammenlagt helt oppe på 27.000 kr. En adaptiv fartpilot uden køassistent mv. koster til gengæld kun 6.200 kr.
Pladsen er naturligvis den samme som før, og både bagsæde og bagagerum har en god størrelse uden at være prangende. Sportssæderne i FR er et stort plus for komforten, og støtten er god, når det går stærkt i svingene, men sæderne er samtidig bygget til mange timers langfart. Et lavt støjniveau er også med til at gøre Leon kompetent på motorvejsturene – turen fra København til Nysted på det sydlige Lolland efterlader indtrykket af fremragende sæder og generelt fremragende komfort.
Octavia er mere rummelig, 3 har tykkere og blødere plastoverflader, Golf kan fås med digital instrumentering. Der er ting, Leon ikke kan, som VW-koncernens andre biler på samme platform er gode til, men for mig repræsenterer Leon den mest vellykkede af bilerne – den er sjovest, fedest at se på, billigst at købe, godt bygget og kan udstyres på mange måder og med mange forskellige motorer. Det nænsomme facelift er effektivt nok til at udbygge den position i flokken, men også holde Leon konkurrencedygtig og moderne i forhold til nyere konkurrenter.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1013819373869″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/05/FIRST-DRIVE-Seat-Leon-facelift-012.jpg[/image]
[google_table rows=”18″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”SEAT LEON FR 1,8 TSI DSG^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1416806578047″]MOTOR^R4, 1.798 cm3, turbp__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^180 hk ved 5.100 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^250 Nm fra 1.250-5.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^7-trins dobbeltkoblingsgearkasse__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,2 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^224 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^17,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^134 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^428/182/144 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^263 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^380 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.327/1.800 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/45R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^302.900 kr. Leon fås fra 172.900 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING ENGANGSYD./MND. YDELSE^Denne model fås ikke – Leon fra 10.000/2.499 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Aut. nødbremsesystem, 17 tommer alufælge, sportssæder, fartpilot__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^FR-pakke med bl.a. LED-forlygter til 20.500 kr., navigation til 14.000 kr.[/google_table]