Løsning fra VW – men ingen kompensation

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Baggrund, Forbrug
39
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Vi har valgt at viderebringe en pressemeddelelse fra Volkswagen, som af de tyske myndigheder har fået godkendt en løsning, der skal fikse de skandaleramte dieselmotorer af typen EA 189. I modsætning til amerikanske kunder, som har udsigt til tusindvis af kroner i kompensation, er der ingen kompensation i sigte for europæiske/danske kunder:

Næste trin i løsningen af NOx-udstødningstematikken i Europa

  • Minimale hardwaretiltag på 1.6 TDI-motorerne
  • 2.0 TDI-motorerne har kun brug for en softwareopdatering
  • Målsætning: intet merforbrug og ingen indskrænkninger i præstationerne

Opklaringen af og løsningen på dieseltematikken skrider fremad. Volkswagen-koncernen har præsenteret de konkrete tekniske tiltag til de berørte EA 189-motorer med en slagvolumen på 1,6 og 2,0 l for den tyske færdselsstyrelse. Dermed er afhjælpningstiltagene for størstedelen af de berørte biler lagt fast. Ved udarbejdelsen har der været stor fokus på at finde så kundeorienterede løsninger som muligt. Efter udførelse af de tekniske tiltag opfylder bilerne de gældende udstødningsnormer. Den endelige tekniske løsning til 1,2-liters dieselmotoren bliver præsenteret for den tyske færdselsstyrelse i slutningen af måneden og omfatter sandsynligvis en softwareopdatering

De udarbejdede tekniske tiltag til de berørte EA 189-motorer er blevet præsenteret for den tyske færdselsstyrelse. Disse tiltag er efter intensive undersøgelser blevet bekræftet af den tyske færdselsstyrelse. Det betyder, at der for størstedelen af de berørte biler er klarhed over afhjælpningen af uregelmæssighederne.

  • På den 1,6-liters EA 189-motor bliver der fastgjort en såkaldt strømningstransformator lige foran luftmassemåleren. Det er et gitternet, som beroliger den omhvirvlede luftstrøm foran luftmassemåleren og dermed forbedrer luftmassemålerens målepræcision i afgørende grad. Luftmassemåleren måler den luftmasse, der aktuelt strømmer igennem, hvilket er en meget vigtig parameter for motorstyringen med henblik på en optimal forbrændingsproces. Derudover vil der på denne motor også blive udført en softwareopdatering. Den rene udførelse af de tekniske tiltag vil sandsynligvis vare under 1 time.
  • 2,0-liters-motorerne vil få en softwareopdatering. Den rene arbejdstid til dette tiltag vil udgøre ca. en halv time.

Takket være fremskridt inden for motorudviklingen og en forbedret strømningssimulering i komplekse indsugningssystemer er det i kombination med en dertil tilpasset softwareoptimering lykkedes at realisere et tilsvarende enkelt og kundeorienteret tiltag.

Målsætningen ved udviklingen af de tekniske tiltag er fortsat at opnå de gældende emissionsmål, uden at det går ud over motorydelsen, forbrugstallene og præstationerne. Men da Volkswagen AG først skal have målt alle modelvarianter, kan opnåelsen af disse målsætninger ikke bekræftes endeligt på nuværende tidspunkt.

På grundlag af disse tekniske tiltag, som er bekræftet af den tyske færdselsstyrelse, vil de nødvendige servicekoncepter nu blive udarbejdet til de berørte EU28-lande. Målsætningen er som led i en tilbagekaldelse at kunne bringe de første biler op på det påkrævede tekniske niveau fra januar 2016. Efter den aktuelle vurdering vil samtlige tiltag som led i tilbagekaldelsen for alle motorvarianter strække sig hen over kalenderåret 2016. I Danmark har de relevante danske myndigheder nedsat en taskforce, der skal vurdere de tekniske løsninger i Danmark og i samarbejde med Volkswagen også lægge en detaljeret plan for berørte danske bilejere. Det er Volkswagen Danmarks klare ønske, at arbejde åbent sammen med denne taskforce for at få afhjulpet problemet for de berørte danske kunder. Volkswagen i Danmark forventer, at man også i Danmark vil begynde opdateringerne i starten af 2016.

Volkswagen vil holde det nødvendige tidsforbrug, der opstår ved udførelsen af de tekniske tiltag, på et så lavt niveau som muligt for alle kunder. Alle Volkswagen kunder har eksempelvis allerede siden starten af oktober haft mulighed for selv at kontrollere, om deres bil er berørt af dieseltematikken. På  www.vwdieselinfo.dk/  kan alle kunder indtaste deres stelnummer og få klar besked om deres bil er berørt.

Med disse fastlagte tiltag foreligger der nu tekniske løsninger til størstedelen af alle berørte koncernmodeller med EA 189-motor i Europa. I slutningen af denne måned vil de pågældende tiltag til den 1,2-liters trecylindrede dieselmotor også blive præsenteret for den tyske færdselsstyrelse.

I stil med fremgangsmåden hos mærket Volkswagen planlægger koncernes øvrige mærker – Audi, SEAT, ŠKODA – ligeledes tilsvarende tiltag for deres berørte biler.

Det står fast, at bilerne teknisk set stadig er sikre og driftsklare og derfor kan bruges ubegrænset i trafikken.

Tags: dieseldieselskandaleVolkswagen
Forrige artikel

Sekscylindret diesel skaber magi i BMW 3-serie

Næste artikel

SsangYong på vej tilbage i Danmark

Relaterede Artikler

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Flere sender bilen på værksted – sådan sparer du på værkstedsregningen
Forbrug

Flere sender bilen på værksted – sådan sparer du på værkstedsregningen

15. marts, 2023
Sådan håndterer du stenslag i ruden, hvis uheldet er ude
Nyheder

Sådan håndterer du stenslag i ruden, hvis uheldet er ude

24. februar, 2023
Volkswagen runder 500.000 ID.-modeller og når en vigtig milepæl et år tidligere end planlagt
Baggrund

Volkswagen runder 500.000 ID.-modeller og når en vigtig milepæl et år tidligere end planlagt

15. november, 2022
Det er tid til vinterdæk
Forbrug

Det er tid til vinterdæk

11. november, 2022
Kør bil, når du kører bil – i næste uge holder politiet ekstra øje med uopmærksomme trafikanter
Forbrug

Kør bil, når du kører bil – i næste uge holder politiet ekstra øje med uopmærksomme trafikanter

11. november, 2022
Næste artikel

SsangYong på vej tilbage i Danmark

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved