Mazda 6 – små forbedringer giver mere harmoni

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i First Drive
Mazda 6 – små forbedringer giver mere harmoni
713
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Mazda 6 har et design, der kan få Ford Mondeo til at ligne en kinesisk kopi lavet efter en skitse, Lada har afvist. Men den japanske skønhed har manglet den sidste finpudsning for at kunne kæmpe med de bedste på andre fronter, og 6eren får derfor et teknisk løft med blødere motorgang og G-Vectoring Control, som skal gøre kørslen mere behagelig 

Skyactiv, i-Eloop, Human-Machine Interface og nu G-Vectoring Control, Natural Sound Smoother, Natural Sound Frequency Control og High-Precision DE Boost Control. Mazda brillerer ved at finde på nye systemer med lange tekniske navne og forklaringer, og mens det er svært at finde den direkte vej gennem bogstavjunglen for at finde ud af, hvad hver enkelt af tingene gør, så er hovedsagen selvfølgelig, om systemerne virker – og om man mærker noget til dem.

Eftersom Mazda 6, som nu har alle de nye systemer, fik et synligt og let forståeligt facelift sidste år, så vil kun de absolut mest nørdede kunne se på 6eren, at den nu har fået en tur mere i facelift-maskinen. Det er kun teknikken og softwaren, der er rørt ved  i 2016. Bortset fra en enkelt lille ting, selv de mest velinformerede kan overse: Sidespejlene. De har nu en anden form og større blinker. Jeg er glad for, Mazda ikke har pillet mere ved en af klassens klart flotteste biler.

Skyactiv-filosofien er Mazdas måde at sige på, at alt fra motor over chassis til gearkasse og styretøj er integreret og afstemt nøje efter hinanden. Se det som en venlig henvisning til, at ingeniørerne i motorudvikling også går op i, hvad de foretager sig ovre i afdelingen for afstemning af undervogne. Andre producenter gør utvivlsomt det samme, men ingen er som Mazda i stand til at få det til at lyde som et mantra, som bliver fulgt. De nye systemer er selvfølgelig en del af Skyactiv-fænomenet, hvoraf G-Vectoring Control faktisk har med hele bilen at gøre, mens Natural Sound Smoother og Sound Frequency Control sammen med High-Precision DE Boost Control har med 2,2-liters dieselmotoren med 150/175 hk at gøre. Er der benzin i tanken (145, 165 og 192 hk), så er alt som før i motorrummet.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc943783542829″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/FIRST-DRIVE-Mazda-6-fl52.jpg[/image]


Roen sænker sig i 6eren

Støj fra vinden og vejen er evindelige Mazda-problemer, og selv om Mazda forsøgt at komme problemet til livs, så er de fleste konkurrenter nået et skridt længere frem, hver gang Mazda rykker sig. Dieselmotorens klang og støj har ikke været største problem, så udover de tre nye systemer i 2,2-liters motoren er hele bilen pakket bedre ind for at fjerne støjgenerne. Med 120 i timen på motorvejen ved Barcelona virker det til, at Mazda 6 endelig er tættere på at kunne kaldes støjsvag. Vinden har lagt sig, dækkene høres kun blidt, så jeg kan med sikkerhed sige, der er en solid forandring, som betyder noget. Kører man langt eller på veje med ru belægning, så vil man opleve en stor forskel.

Dieselmotoren med 175 hk med to turboladere er upåvirket af 120 km/t og kan fortsætte langt forbi det. Den er forbedret med forfinet, mere præcis og hurtigere indsprøjtning,  så den hurtigere omsætter dit tryk på speederen til øget fart. De to turboladere reagerer virkelig villigt, så High-Precision DE Boost Control er i hvert fald heller ikke kun for titlens skyld. Hvad angår Natural Sound Smoother og Natural Sound Frequency Control, så imponerer de ikke på samme måde. Der er blandt andet indsat en stift, eller dæmper, på tværs i hvert af de fire stempler for at modarbejde vibrationer og for at ændre frekvenser, som øret opfatter som dieselhakken og grov støj. Den laver mod-vibrationer, men hvor al anden støj er reduceret i Mazda 6, så hakker den stærke dieselmotor en hel del mere end fx 2-liters motoren i en Audi A4.

Blødt system med hårdt navn

Jeg skal væk fra motorvejen, som minimum ud i et sving på afkørselsrampen for at komme tættere på, hvad Mazda peger på som den mest opsigtsvækkende nyhed: G-Vectoring Control, GVC. I Europa er 6eren den første med GVC, men 3eren har det også indbygget, når den faceliftede kommer til Danmark omkring årsskiftet – og så spreder det sig gradvist til alle modeller. Det lyder stort, men det er faktisk svært at sige, hvordan GVC påvirker bilen, når der ikke er en Mazda 6 uden GVC at sammenligne med.

GVC er udelukkende baseret på software, der styrer motorens moment, altså kræfter bredt ud på de to forhjul, i forhold til hvor meget du drejer på rattet. Det er ikke som fx Volkswagens elektroniske XDS-spær, der bremser det ene hjul. Hos Mazda er det momentet, der automatisk, og helt uafhængigt af speederen, skrues op og ned. Idéen er at give blødere kørsel uden overgange, hvor man rykker rundt i sædet eller føler, at bilens pludselig fordeler sin vægt hårdt til den ene eller anden side. Det er et ‘blødt’ system, og det er kun aktivt, når man holder foden på speederen – og så ligger bilen helt roligt, men uden at du vil lægge mærke til ændringer i motorkraften. Nuancer, ikke mere end det. Slipper du speederen i et sving, får du stadig en bil, der skubber sin vægt rundt. Jeg har hele tiden været fan af 6erens køreegenskaber, og det er der bestemt ikke ændret på med GVC.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc67547209708″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/FIRST-DRIVE-Mazda-6-fl81.jpg[/image]


Lidt ekstra også på komfort og sikkerhed

I detaljen er der forbløffende mange ændringer i Mazda 6, når man tænker på, den er faceliftet i 2015. Jeg kan rigtig godt lide det nye rat, lavet med inspiration fra MX-5, og til højre for speedometret er der nu et digital-display i fuld farve, der fylder hele pladsen ud – og det minder lidt om info-skærmen i en Porsche 911. Varme i rattet og automatisk el-klapbare sidespejle er selvfølgeligheder i mange konkurrenter, men nu er Mazda altså også med på de to ting. Der hvor konkurrenter som Ford Mondeo, Toyota Avensis og Skoda Superb er bagefter, er på interiørets design og i nogen grad på materialekvalitet; det ser intimt, lækkert og moderne ud i Mazda 6, og hænderne kan lide det, de rører ved.

Head up-displayet, stadig en lille skærm under forruden, viser nu også farver, er meget tydeligere og har en bredere skærm. Mazda har lanceret et fuldbyrdet direkte-på-forruden-system i CX-9, men det ser vi først i en ny generation af 6eren. Mazda har til gengæld opgraderet de aktive sikkerhedssystemer med et kamera, så de ikke kun er afhængige af en kortrækkende radar – det gør bl.a., at den automatiske nødbremse genkender og bremser for fodgængere, og systemet virker nu mellem 4-80 km/t mod tidligere 4-30 km/t. Men det er ikke standard i billigste model, Core-versionen, og det er virkelig ærgerligt, fordi Core-modellerne er meget lavt prissat i forhold til konkurrenterne, så også private kan være med. Med tilføjelse af en Business-pakke til 18.000 kr. med fartpilot, aut. klimaanlæg med to zoner, 7″ touchscreen og flere ting til har den ellers alt, hvad man skal bruge til omkring 305.000 kr. for en sedan eller stationcar med en 2-liters benzinmotor med 145 hk – og kun cirka 333.000 kr. med en 150 hk stærk diesel. En Volkswagen Passat med dieselmotor med 150 hk starter 100.000 kr. over den pris, og en Mazda 6 Vision med aut. nødbremse og meget andet kommer stadig ind cirka 55.000 kr. under Passat.

Mazda 6 har med sidste års visuelle facelift og dette tekniske løft vundet på så mange fronter, at den bør være svær at komme udenom, hvis man skal have en stor og forholdsvis prisbillig stationcar som privat køber eller en ny firmabil. Det kan godt være, man ikke kan fornemme effekten af alle systemerne, men mange små detaljer giver et godt samlet billede.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc989962692007″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/FIRST-DRIVE-Mazda-6-fl02.jpg[/image]

[google_table rows=”16″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”MAZDA 6 STATIONCAR 2,2 BITURBO SKYACTIV-D 175 AUT. OPTIMUM^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc699840861986″]MOTOR^R4, 2.191 cm3, biturbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^175 hk ved 4.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^420 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^8,4 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^216 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^20,8 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^127 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^480/184/148 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^275 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^522-1.648 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.500/1.800 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/45R19__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^479.998 kr. Mazda 6 fås fra 286.498 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Fuld-LED-forlygter, aut. nødbremse, læderindtræk, varme i bagsæder__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Soul Red-lakering 8.500 kr., metallak 7.500 kr., navigationsystem 7.995 kr.[/google_table]

Tags: 66erenAvensisbil i høj kvalitetfirmabilFord MondeoG-Vectoring ControlGVChvad er Skyactiv?Japanjapansk familiebiljapansk firmabiljapansk sedanjapansk stationcarkonkurrent til Volkswagen PassatkvalitetsbilMazdaMazda 6Mazda6Opel Insigniasjov bilsjov familiebilsjov japansk bilSkoda SuperbSkyActivToyota AvensisVolkswagen Passat
Forrige artikel

Jaguar XF er ikke bedst, men har noget særligt

Næste artikel

Sensationel rækkevidde i Opel Ampera-e

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Sensationel rækkevidde i Opel Ampera-e

Sensationel rækkevidde i Opel Ampera-e

Mest læste

  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved