Overraskende og anderledes – Mazda har verdenspremiere på biludstillingen i New York på en ny MX-5 med hårdt foldetag, MX-5 RF, og den bryder med både design og filosofi for alle tidligere MX-5-modeller. MX-5 RF kommer til Europa med de to motorer fra udgaven med blød top, men med det nye tag følger også muligheden for automatgear
Mazda MX-5-fans skal lære en ny kombination af bogstaver: RF. Om de mest hardcore fans vil det eller ej, så kommer nemlig også den nye generation af alle tiders lille japanske roadster med et foldetag i et hårdt materiale – den gamle MX-5 Roadster Coupé (RC) var en stor succes på visse markeder – og RF står for ordene Retractable Fastback. MX-5 RF har verdenspremiere i dag på biludstillingen i New York (NYIAS), og når man ser designet, er det klart, at der ikke er meget coupé-form over bilen, som der var det på den gamle RC; fastback-designet med de store bagstolper er en helt anden retning for MX-5.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc902489078049″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/MX-5-32.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc743395053337″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/MX-5-022.jpg[/image]
Den flydende taglinje får MX-5 til at fremstå som en større og længere bil end modellen med den lille stofkaleche, men der er ikke ændret på målene. I stedet er der brugt designlækkerier som de sorte indlæg bag sideruderne og, vigtigst af alle elementer, den stejle bagrude, der giver et utrolig flot indhug i de store stolper. Designet har helt klart noget til fælles med den smukke BMW Z4 Coupé og den nuværende Porsche 911 Targa – og MX-5 har som 911eren et typisk targa-tag, hvor der er luft over passagerernes hoveder, men ikke bag dem.
Mazda MX-5 RF bliver, præcis som den gamle MX-5 RC var det, en mere moden sportsvogn, hvor der er mindre vind i håret, mindre støj og mere komfort. Den nye tagkonstruktion, hvor de store bagstolper hæves for at give plads til at midtersektionen kan sænkes, er derfor fuldelektrisk, og den taget kan hæves eller sænkes med op til 10 km/t. Fordi taget ikke lægger sig i bagagerummet, ændres der ikke på dets størrelse i forhold til den almindelige MX-5, der byder på 130 liter.
Med til virkelig at understrege, at MX-5 RF ikke er som udgaven med blødt foldetag, så vil den kunne fås med automatgear. Motorerne ændres der ikke ved: 1,5 med 131 hk (150 Nm) og 2,0 med 160 hk (200 Nm).
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc496864446245″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/MX-5-8.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1128224988490″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/MX-5-9.jpg[/image]