Den billigste store pickup på det danske marked kommer fra Mitsubishi, og den thailandsk producerede ladbil fra det japanske mærke virker ved første indtryk også mere robust og rå end luksuriøs og moderne. Men kan man holde af designet og den simple kabine, stiller L200 med rigtig gode køreegenskaber og masser af trækkraft. Test af L200 2,4 DI-D Intense aut. 4WD
> Mitsubishi L200 starter på 227.050 kr. inkl. moms – under konkurrenterne
> Med fire døre fås den kun med den stærkeste motor – en 2,4-liters diesel med 181 hk
> L200 må maksimalt trække 3.100 kg og har en lasteevne på op til 893 kg
Det er en kamp at komme ind på markedet for erhvervsbiler – biler på gule plader til håndværkere, entreprenører, selvstændige erhvervsdrivende og alle de andre, der bruger bilen som arbejdsredskab. Det handler på ingen måde så meget om prisen, som det handler om bilens slidstyrke, serviceaftalerne og mærkets ry. I pickup-klassen er det Toyota Hilux, der forsat er den, de andre prøver at slå. Toyota har ikke bare et skudsikkert ry, de har også en pickup med en legendarisk holdbarhed gennem årtier.
Mitsubishi har introduceret deres nyeste bud på en konkurrent til Hilux, og L200 kommer på samme tid som en hel stribe nye eller faceliftede konkurrenter; Hilux er helt ny, Ford Ranger og VW Amarok har fået et facelift, Nissan har lavet en ny Navara, Isuzu er kommet ind på det danske marked med D-Max, og sågar Fiat har sendt en pickup ud til erhvervsfolket. Den hedder Fullback og er i øvrigt næsten identisk med L200.
Mitsubishi L200 står knebent til at tage sejren som Danmarks billigste store pickup til priser fra 227.050 kr. inklusive moms (uden moms fra 190.177 kr.), men det er kun 50 kr. billigere end Toyota kan sælge en Hilux, hvis det endelig skal handle om lave priser. L200 har til gengæld to ekstra år på garantien, så den er oppe på i alt fem år. Det kan måske få nogen til at gå i retning af L200.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc579033152922″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/TEST-Mitsubishi-L200-003.jpg[/image]
Den ser ikke helt frisk ud, men det er den faktisk
Den gamle L200 var faktisk lidt af en lastbil at køre. Det var lige så meget en arbejdsbil, fordi der skulle arbejdes for at køre den – da jeg sidst havde æren for halvandet år siden, føltes den som noget af en håndfuld på en hullet landevej, og bare at få lidt fornemmelse af, hvad hjulene lavede var umuligt, for undervognen fik alt til at hoppe og danse.
Jeg har i løbet af de seneste måneder prøvet den faceliftede Ford Ranger og den nye Nissan Navara, og indtrykket af de to er meget forskelligt. Ranger føles stor som en lastbil, men redder sine kluntede køreegenskaber med en flot kabine og en udmærket affjedring. Navara virker i langt højere grad som en personbil, fordi har mere direkte styring og en moderne, uafhængig bagaksel. Jeg havde en forestilling om, at Mitsubishi nok ikke var nået ret langt i forhold til den gamle L200, så den ville være så tung som en Ranger, men samtidig blottet for komfort.
Det er længe siden, for at være helt ærlig, at jeg har taget så meget fejl. Motorvej med 130 km/t kan være den største ydmygelse, man kan udsætte en pickup for, særligt hvis der ikke er noget i ladet. I Double Cab-format med fire døre, som de fleste L200 kommer som, yder 2,4-liters dieselmotoren 181 hk, som i dag er ved at være et godt gennemsnitligt tal i klassen. Motoren virker til stede og usædvanlig oplagt, og testbilen med automatgear med fem trin lander komfortabelt på 130 km/t uden de mindste gener – og den gør det umiddelbart mere stilfærdigt, harmonisk og stærkere end Ford Rangers femcylindrede 3,2-liters diesel med 200 hk. Ranger-motoren skal slås med mere end 200 kg ekstra, så det er ikke så underligt. L200 må i bedste fald trække en trailer på 3,1 tons og have op til 893 kg på ladet – ikke klasseførende.
L200 tager i det hele taget motorvejen i overraskende god stil. Den styrer ret så præcist og kræver færre korrektioner end både Ranger og Navara, og affjedringskomforten er med det tomme lad også så imponerende, at jeg lige må tjekke, jeg ikke sidder i en SUV af en art. Automatgearet med fem trin reagerer hurtigt på et hurtigt tråd på speederen, men fem trin er lige i underkanten til at sænke omdrejningerne ved 130 km/t. Alternativet er en manuel gearkasse med seks trin, og her sparer man cirka 24.000 kr. inklusive moms.
Reduktionsgearet og firehjulstrækket slås nu til fuldelektronisk på en drejeknap bag gearstangen. På motorvej kører man økonomisk og adræt i 2H, baghjulstræk, i skov og mudder slås 4H til for firehjulstræk uden reduktionsgear. Skal man kæmpe sig gennem heftigt terræn, er der to valgmuligheder i testbilen med Super Select 4WD II – 4HLc til ujævnt terræn med dårligt vejgreb, 4LLc til stejle bakker og de dybe mudderhuller.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc95178971136″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/TEST-Mitsubishi-L200-005.jpg[/image]
Designet inde og ude er mere før end nu
Den nye L200 virker robust og godt bygget, men jeg havde gerne set, at Mitsubishi havde gjort mere ud af kabinen. Det udvendige design med hvad der minder om en kinesisk designfilosofi er jeg ikke vild med, og en pickup må gerne være mere aggressiv og SUV-agtig at kigge på i dag. Interiøret i Intense-varianten er gråt og har ikke de moderne træk, som man finder i konkurrenterne over hele linjen. Her sidder man tydeligvis ikke i en personbil. I bedste fald er det funktionelt og holdbart. Det er i hvert fald ikke moderne og lækkert. Udstyret er for så vidt okay med sædevarme, fartpilot, sportskifteadvarsel og en touch screen i midterkonsollen, men infotainmentanlægget virker eftermonteret og selv med få funktioner er det ikke entydigt at betjene.
Ombygningen til varebil, som foregår i Danmark, er bestemt ikke noget at prale af. Det ser simpelt og groft ud, og der sidder stadig skruer og på bagvæggen fra noget, der ser ud til at have holdt bagsæderyglænet på plads.
Den nye L200 har rigtig gode manerer på vejen, en stærk motor og lave priser. Det er ærgerligt, at Mitsubishi ikke har skruet lidt ekstra op for det lækre og det luksuriøse, for mens L200 er en arbejdsbil, så vil murermesteren og skovfogeden rigtig gerne føle sig godt tilpas på en lang arbejdsdag. Men er man okay med det lidt mere rå, og stadig holdbare, så er L200 et overraskende godt bud på en pickup.
[google_table rows=”15″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”MITSUBISHI L200 2,4 DI-D INTENSE AUT. 4WD^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc431697230632″]MOTOR^R4, 2.442 cm3, turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^181 hk ved 3.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^430 Nm ved 2.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^Ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^177 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^13,8 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^189 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^529/182/179 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^300 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__LAD (L/B/H)^152/147/47,5 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/LAST/TRÆK^2.017/893/3.100 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^245/65R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS INKL. MOMS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^286.240 kr. L200 fås fra 227.050 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Bakkamera, fartpilot, sædevarme, læderrat, DAB-radio__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Intet[/google_table]