Der kommer nu en BMW i3 med et s for sport – 14 hk ekstra, dynamisk opsætning med ændret undervogn og 0-100 km/t under 7 sekunder – den har premiere sammen med et generelt facelift
Elbiler og dynamik er to elementer i bilernes verden, der oftest har svært ved at forenes. Dynamikken i en elektrisk drevet bil ligger i oplevelsen af bare at skyde af sted som en raket, fordi elmotoren frigiver sit moment øjeblikkeligt, mens dynamikken i køreegenskaberne hænger; elbilerne er tunge, som havde de blyklodser bundet om hjulene.
BMW i3 har hele tiden haft godt styr på oplevelsen med at blive skudt af sted, og køreegenskaberne når også op på niveauet ‘over gennemsnittet’ – for en elbil. Men nu vil BMW gerne mere med sin i3, så dynamikken får endnu bedre kår. Det kunne være sjovt med en i3 M (Mi3?), men M-lignende acceleration overlader i3 fortsat til sportsvognen i8. I stedet lancerer BMW den nye i3s i forbindelse med et facelift til i3, og det lyder som om, der er noget om dynamik-snakken.
Grundmodellen i3 tager BMW ikke ud af ligningen. Den bliver i modelprogrammet med sine 170 hk, 250 Nm, 0-100 km/t på 7,3 sekunder og topfart på 150 km/t. Den nye i3s er med 184 hk og 270 Nm nominelt kun 14 hk og 20 Nm stærkere, men BMW siger, at fordelt over elmotorens omdrejningsregister er forskellen i moment og kræfter hele 40 procent mere power – takket være ny motorstyring og et løft af kræfterne ved høje omdrejninger. 0-100 km/t er i s’eren under 7 sekunder, 6,9 sekunder for at være helt præcis, og topfarten er 160 km/t. Både den almindelige i3 og den nye s fås med den tocylindrede rækkeviddeforlængende benzinmotor med 38 hk (Rx), og rækkevidden i de rene eldrevne varianter er på papiret 290-300 km for i3 og 280 km for den nye i3s – og realistisk omkring 200 km.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1159685160469″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/08/BMW-i3s-001.jpg[/image]
For kontrollerede udskridningner
I3 har nu, uanset motoren, fuld-LED-forlygter som standard, og der er flere sortlakerede flader på karrosseriet, forbedret iDrive-infotainmentsystem og adaptiv fartpilot med kø-assistent på programmet. Men det er s-modellen, der trækker mest.
I3s har ny sportsundervogn med unikke støddæmpere, fjedre og en bredere sporvidde. Krængningsstabilisatorerne er kraftigere, og der er en ny Sport-indstilling i køreprogrammerne, som giver hurtigere reaktion på speederen og mere direkte styretøj – og endnu bedre mulighed for at udnytte, at i3 nu er nemmere at overtale til ‘kontrollerede udskridninger’. I3 er godt nok en elbil, men den er også en BMW med baghjulstræk.
Den faceliftede i3 bliver ikke kun hurtigere på vejen, den bliver også hurtigere at lade, hvis man bruger et nyt hurtigladerkabel til sin Wallbox-lader derhjemme. På under tre timer har man strøm til cirka 180 km (på papiret) – det er fem gange hurtigere end med et standardkabel.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1170253569180″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/08/BMW-i3s-005.jpg[/image]