Ny Honda CR-V med turbomotor fra 329.000 kr.

Morten Brunsgaard Bek
8. oktober, 2018
i Nyheder
Ny Honda CR-V med turbomotor fra 329.000 kr.

2018 Honda CR-V VTEC TURBO Petrol

270
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Honda prøver lykken med den nye CR-V. Den er ikke længere tiltænkt en dieselmotor, men til gengæld har den en ny turbobenzinmotor og fås med fem eller syv sæder. De danske priser starter ved 329.000 kr.

Det er et trick, som kan lokke familierne til forhandlerne: tilbyd en mellemstor SUV med syv sæder. Den ekstra sæderække kommer sikkert sjældent i brug, men kunderne ser straks muligheden for udflugter med hele villavejens flok af unger og afhentning af det halve af børnenes fodboldhold. Honda har derfor ladet sin nyeste CR-V vokse, så den kan rumme den tredje sæderække og forældres drømme, og den er på vej ud til de danske forhandlere til priser fra 329.000 kr.

Men for 329.000 kr. bliver det til fem sæder, ikke syv. De to sidste sæder tilbyder japanerne kun i den næsthøjeste udstyrsvariant, som med det udflugtsklingende navn Lifestyle starter næsten 100.000 kr. højere, nemlig ved 424.000 kr. CR-V Lifestyle er uden tvivl en meget veludstyret bil, men det ville give mere mening, at syv sæder også var en mulighed i en CR-V til et godt stykke under 400.000 kr. – hos Nissan lader det sig gøre i den nogenlunde lige store X-Trail til priser fra cirka 330.000 kr., og Peugeot byder på syv sæder i alle udgaver af 5008 til priser fra 279.990 kr.

Er man alligevel interesseret i en CR-V med Lifestyle, som er næsthøjeste udstyr, så er den reelle merpris for at gå fra fem til syv sæder meget overskuelig. 23.000 kr., og så er man kørende i en rummelig og variabel bil, hvor man kan lægge både sæderække to og tre ned for at få plads til haveaffaldet eller de store brædder.

Honda afliver diesel i den nye CRV

En solid basismodel

Tilbage til 329.000 kr.-spørgsmålet. For en pris der ligger under niveau for en Volkswagen Tiguan og godt og vel på linje med en tilsvarende Hyundai Tucson, er den nye SUV fra Honda udstyret med en 1,5-liters benzinmotor 173 hk – den første benzinmotor i CR-V med turbo. Det er også den eneste motor ved introduktionen, mens vi venter på CR-V Hybrid, og dieselmotoren må kunderne helt undvære, og det kan holde mange danske ejere af den udgående CR-V fra at kigge på en ny, da den fortrinsvis blev solgt med dieselmotor.

Udstyrsniveauet i den billigste CR-V hedder Comfort, og bortset fra et par enkelte svipsere som et rat uden læder og en lille skærm på 5” til infotainmentsystemet, så er Comfort ret så komplet af en basismodel at være. LED-forlygter, 17” alufælge, adaptiv fartpilot, varme i forsæderne, automatisk nødopkald, delvist digital instrumentering, el-justerbar lændestøtte i førersædet, sporassistent og vejskiltegenkendelse er standard.

Niveau to, Elegance Navi, åbner selvfølgelig op for en mere veludstyret bil, men også muligheden for at skifte den manuelle gearkasse ud med en automatisk, trinløs CVT-gearkasse og få CR-V med firehjulstræk. CR-V Elegance Navi med forhjulstræk og manuel gearkasse koster 363.000 kr., mens CR-V Elegance Navi med CVT og firehjulstræk (AWD) koster 402.000 kr. En medgift i forbindelse med CVT-gearkassen er en højere ydelse fra 1,5-liters motoren på 193 hk. CR-V Elegance Navi har, ikke overraskende, navigationssystem, og så har den 7” touchscreen, DAB-radio, 18” alufælge, regnsensor, bakkamera, p-sensorer for og bag, læder på rat og gearknop, automatisk klimaanlæg med to zoner og flere USB-stik.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1226868854154″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2018/10/Honda-CR-V-2018-009.jpg[/image]


Ingen mulighed for fabriksmonteret ekstraudstyr

Udstyrsniveauerne over Comfort og Elegance Navi gør for alvor CR-V til en luksuriøs SUV. CR-V Lifestyle Navi, eneste udstyrsniveau som giver adgang til de syv sæder, koster fra 401.000 kr. med fem sæder, manuel gearkasse og firehjulstræk, mens CVT-gearkassen er en prismæssigt fornuftig tilføjelse til 21.000 kr. Forbrugsmæssigt er CVT’en ikke så fornuftig, for den får gennemsnitsforbruget til at falde fra 15,2 km/l til 14,1 km/l. Med syv sæder og manuel gearkasse koster CR-V Lifestyle Navi 424.000 kr., med CVT-gearkasse 445.000 kr. Læderindtræk, nøglefri adgang og start, tagræling, blind vinkel-system og varmetråde til af-isning af forrudeviskerne er de vigtigste tilføjelser i forhold til Elegance Navi.

Fjerde og mest omfattende udstyrsniveau er Executive Navi. Med manuel gearkasse og firehjulstræk er man ude af døren med CR-V Executive Navi til 433.000 kr., mens der betales 454.000 kr. for modellen med firehjulstræk og CVT. Der er tænkt på det meste på højeste udstyrsniveau, og i forhold til de lavere niveauer er der tilføjet 19” alufælge, panoramatag, varme i rattet, varme i bagsæderne, head up-display, el-styret bagklap og el-justerbart førersæde med hukommelse.

Som altid hos Honda er fabriksmonteret ekstraudstyr begrænset til metal- eller perlelakering, som koster 6.750 kr. Hvis man drømmer om elektrisk styret bagklap i CR-V Elegance Navi, så kan man blive ved at drømme, for det lader sig ikke gøre.

Fuldfed plugin-hybrid fra Kia – Optima SW PHEV til familie eller firmabilisten

Tags: 2018 honda cr-v review2018 honda cr-v test2019 honda cr-v2019 honda cr-v reviewblog om biler honda cr-vden nye honda cr-vfamiliebilHonda CR-Vhonda cr-v 2018honda cr-v 2019honda cr-v blog om bilerhonda cr-v danmarkhonda cr-v danske priserhonda cr-v i danmarkhonda cr-v prishonda cr-v priserhonda cr-v priser danmarkhonda cr-v reviewhonda cr-v suvhonda danmarkhonda testny honda cr-vny honda cr-v danmarkny SUVnye honda cr-vpris honda cr-vpris ny honda cr-vpriser honda cr-vpriser ny honda cr-vpriser på den nye honda cr-vreview honda cr-vreview new honda cr-vrummelig SUVsikker ny suvsikker SUVSUVsuv hondasuv honda cr-vsuv honda danmarktest drive honda cr-vtest hondatest honda cr-vtest ny honda cr-vthe new honda cr-v
Forrige artikel

Fiat klar med priser på fornyet 500X

Næste artikel

Cherokee i anonymitetens tjeneste

Relaterede Artikler

BMW M4 CSL – nyfortolkning af en legende
Nyheder

BMW M4 CSL – nyfortolkning af en legende

20. maj, 2022
Bestanden af elbiler fordoblet på et år
Forbrug

Bestanden af elbiler fordoblet på et år

2. maj, 2022
Porsche 911 Sport Classic: Tilbage til fremtiden
Nyheder

Porsche 911 Sport Classic: Tilbage til fremtiden

28. april, 2022
Amarok med komplet nyt design og innovative teknologier
Nyheder

Amarok med komplet nyt design og innovative teknologier

26. april, 2022
BMW 7-serien for syvende gang – og nu også helt elektrisk
Elektrisk

BMW 7-serien for syvende gang – og nu også helt elektrisk

20. april, 2022
Elbilen Mercedes-Benz Vision EQXX når mere end 1.000 kilometer på én opladning
Elektrisk

Elbilen Mercedes-Benz Vision EQXX når mere end 1.000 kilometer på én opladning

19. april, 2022
Næste artikel
Cherokee i anonymitetens tjeneste

Cherokee i anonymitetens tjeneste

Mest læste

  • BMW i4 kan blive din for 469.900 kr.

    BMW i4 kan blive din for 469.900 kr.

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Volkswagen har nu en elbil med 7 sæder

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Små og alligevel store – de bedste mikrobiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Hvad virker, hvad virker ikke? – Hyundai Kona Electric 64 kWh (2021)

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookie indstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2022 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2022 All rights reserved