Senere på ugen kan du læse vores First Drive af den nye Kia Sportage, men vi kan allerede nu afsløre priserne for den fornyede SUV fra Sydkorea. Ved introduktionen i starten af foråret starter priserne ved 299.999 kr., et godt stykke over den gamle model – topudgaven er endda blevet 100.000 kr. dyrere. Men Sportage har mere sikkerheds- og komfortudstyr som standard, og den fås nu med en ny turbomotor med 177 hk
> Nuværende Sportage fås fra 243.080 kr., den nye fra 299.999 kr.
> Basismotor er en benziner på 1,6 liter med 132 hk – uden turbo
> Navigation, bakkamera og sporskifteassistent er standard
Succes i resten af Europa og andre steder i Europa kan aldrig omsættes direkte til succes i Danmark, når man skal sælge biler. Kia i Danmark har aldrig formået at løfte den andre steder så elskede SUV Sportage til meget andet end en bundskraber i sin klasse – der er ingen pæn måde at sige på, at 181 solgte Sportage i 2015 bare er skuffende. Bilen alle andre gerne vil slå, Nissan Qashqai, flyver i helt andre luftlag med tallet 3.539 for 2015.
Men hvad er det, der har skræmt kunderne væk? Det kan ikke være designet, for tredje generation af den sydkoreanske bil fra 2010 ser intet mindre end vildt godt ud – det er umuligt at se, bilen har været seks år på markedet. Det er heller ikke priserne, for Sportage har startet kun lidt over Qashqai, og priserne starter lige nu ved 243.080 kr. for en veludstyret Style Limited. Måske har opgaven været for stor for forhandlerne?
I de kommende dage skal vi prøvekøre den helt nye Sportage i Spanien, men priserne er allerede offentliggjort for det danske modelprogram, og prisen for basismodellen stiger til 299.999 kr. Det giver forhandlerne en stor opgave, men forhåbentlig kan den stigende popularitet for SUV-modeller og et nyt design give et tiltrængt løft, når Sportage får dansk premiere i starten af foråret.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1393459987252″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/01/Kia-Sportage-01.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1317859339501″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/01/Kia-Sportage-02.jpg[/image]
Hvad får man for 299.999 kr.?
299.999 kr. vil heldigvis kunne købe en mere veludstyret, mere sikker og mere rummelig Sportage end de 243.080 kr. gør det lige nu. Alle udgaver på det danske marked får fem stjerner i Euro NCAP-testen, men desværre koster automatisk nødbremse alligevel hele 14.999 kr.
Kia introducerer endelig en turbobenzinmotor i Sportage, men den sidder desværre kun i topmodellen GT-Line og har derfor en startpris på 409.999 kr. 299.999-motoren er en gammel kending, en 1,6-liters benziner uden turbo med 132 hk, nogle få hk svagere end hidtil. Laveste udstyrsniveau, Vision, er til gengæld rigtig fint kørende med infotainment med 7” skærm, integreret navigation, TomTom wifi, el-klapbare spejle, Bluetooth, læderrat, sporskifteassistent, automatisk fjernlys, 16” alufælge og meget mere.
En Vision-udstyret dieseludgave med 1,7-liters motoren med 115 hk koster til gengæld kun 20.000 kr. ekstra – med en pris fra 319.999 kr. Den tilsvarende diesel med mindre udstyr koster i dag 278.068 kr., så her er stigningen ikke så stor.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1196393468325″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/01/Kia-Sportage-03.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc944398663444″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/01/Kia-Sportage-04.jpg[/image]
Hvad med de andre udgaver af Sportage?
Kia introducerer et nyt topudstyr, som på Cee’d, GT-Line, der visuelt gør Sportage mere sportslig at se på. Den fås ikke med benzinmotoren med 132 hk eller dieselmotoren med 115 hk, men som sagt med den nye benzinmotor med turbo og 177 hk og med den større 2-liters diesel med 136 eller 185 hk. Her får man også adgang til både firehjulstræk og automatgear (dobbeltkoblingsgearkasse med den nye benzinmotor) – firehjulstræk koster 30.000 kr. ekstra, automatgearet fås til biler med firehjulstræk og koster også 30.000 kr. ekstra.
GT-Line er sammensat af en masse designdetaljer, fx 19” alufælge, de fire ‘LED-isterninger’ der danner tågelygterne foran, LED-baglygter og en masse krom og pynt.
Mellem Vision og GT-Line findes Advance-udstyrsniveauet til motorerne med 115, 132 og 136 hk. For 25.000 kr. får man sædevarme i for- og bagsæder, 17” alufælge, regnsensor, tagræling, aut. klimaanlæg og aut. nedblændeligt bakspejl.
Dieselmotoren med 136 hk fås fra 359.999 kr., den kraftigere version med 185 hk fra 509.999 kr. Med firehjulstræk og automatgear koster sidstnævnte 539.999 kr., lige over 100.000 kr. mere end en tilsvarende Sportage i den nuværende udgave.
Hvad er der på ekstraudstyrslisten?
Udover nødbremsesystemet til 14.999 kr. til alle modeller er der ikke ligefrem en liberal indgangsvinkel til ekstraudstyr. Meget af det fås kun til topmodellen GT-Line, fx infotainment med 8” touchscreen og JBL-anlæg til 9.999 kr., bi-xenon-forlygter til 15.999 kr., panoramaglastag til 14.999 kr. og el-styret bagklap til 9.999 kr.
Basismodellen kan kun opgraderes med 17” alufælge til 9.999 kr., varme i for- og bagsæder for 5.999 kr. og et par andre småting, mens Advance kun kan udstyres med ekstra-tonede ruder bagtil og tågeforlygter (begge dele også til Vision).
Alle versioner fås med DAB-radio til 1.999 kr. ekstra.