Den franske måde at spille Golf på – Peugeot har overvældende succes med 308 i Danmark, og den franske Golf-klassemodel gør det med design, solide motorer og gode tilbud på både køb og leasing. Renault Megane har længe stået i skyggen af sin landsmand, men nu er en helt ny på banen, og den skal slå 308 netop på de punkter, hvor det gør mest ondt: Design, teknik og priser. Kommer det til at virke? Blog om Biler tester benzindrevne udgaver af 308 og Megane med 130 hk for at se, hvilken af de to franskmand der gør det bedst
> 308 starter ved 207.990 kr., Megane ved kun 189.900 kr.
> Megane fås senere på året som stationcar – 308 gør det allerede
> Peugeot bruger trecylindrede benzinmotorer, Renault firecylindrede
Bogen med franske opskrifter på at lave en kompakt bil a la Volkswagen Golf er heldigvis lukket og smidt ud. Det er slut med, at de franske bilmærker prøver at lave en kopi af den tyske evergreen, og det lykkedes dem alligevel aldrig – for mig er den generation af Renault Megane, der nu endelig er ved at udgå, det bedste eksempel på at en fransk opskrift på en tysk bilsucces ikke giver noget, der er mere lækkert end en croissant med fyld af currywurst.
Peugeot har ramt plet i Danmark med sin seneste 308, der ikke har meget andet end størrelsen og klassen til fælles med Golf. Peugeot har ikke prøvet at gøre 308 til en Golf, så franskmændene er fx helt ligeglade med, at tyskerne mener, at det perfekte interiør er stramt og ultra-klassisk. 308 er braget i gennem med i-Cockpit med rattet fra en gokart, en flot 9,7” touchscreen og et interiørdesign så rent, at selv en Golf ser rodet ud. De ydre linjer er klassiske med et strejf af 306, gør det til en fransk opskrift efter dansk smag. Den står solidt plantet på asfalten, fortæller mine øje mig, og med en bredde på 186 cm er det ikke kun visuelle greb, Peugeot-designerne har brugt til at skabe den flotte 308.
Den nye Megane hører til de smallere biler i Golf-klassen, der stadig kan være i en klassisk parkeringsbås uden at gøre det alt for svært at komme ud af bilen. De 181 cm i bredden får den ikke til at virke smal, og det er nok de specielle baglygter, der i sig selv er meget brede, der er afgørende. Forlygterne, i den testede udgave halogen med LED-kørelys, som jeg kaldte omvendte strygejern i min First Drive af bilen i starten af januar (og jeg gør det gerne igen), passer rigtig godt på en stor og prangende bil. Den nye Megane er ikke en stor og prangende bil, som den nye firmaflyder Megane, og jeg er bare forvirret og forundret over alle de detaljer og kanter, Renaults designere har plastret bilen til med. Jeg tror virkelig ikke, det her design kommer til at se godt ud om et par år. En uge med den mørkeblå Megane, og jeg har fået nok.
Læs vores First Drive af den nye Renault Megane
En del mere held, men ikke virkelig meget held, har designteamet haft med kabinens design. Flere Renault-finesser og -finurligheder (flere af dem irriterende) er repræsenteret: Fartpiloten og fartbegrænseren aktiveres i midten mellem sæderne, men de knapper du justerer farten med, fylder godt op i rattet. Den klassiske ‘satellit’ til lydanlægget sidder stadig gemt til højre bag på rattet, og det var måske fint, da man skulle skifte mellem FM og AM i en gammel Clio, men med streaming og andre funktioner i en ny bil er den lille styreklump et grinagtigt fortidslevn. De semi-virtuelle instrumenter i 7”-format kan sammen med R-Link 2 med 7” infotainmentskærm i testbilen (standard) køre med fem forskellige farver, og der er temaer, der enten giver instrumenter med næsten klassisk look eller med digitalt speedometer som i den gamle Megane.
Hvis jeg skal sige, at noget virkelig er blevet bedre i kabinen, så er det forsæderne. Ryglænet indstilles desværre i hak (hvorfor? I 308 er det trinløst), men de støtter rigtig godt og virker til at være fyldt med meget bedre polstring end i forgængeren. Materialekvaliteten er jeg ikke overbevist om, og jeg kan heller ikke se, at instrumentbordet skulle være specielt elegant at se på.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc517864111383″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/Peugeot-308-vs-Renault-Megane-012.jpg[/image]
Hvor blev den plads af, vi blev lovet?
Det her er ikke små biler, ikke bybiler og minibiler under fire meter. Derfor er det latterligt, at både Peugeot og Renault sælger to af deres vigtigste biler som rummelige biler – 308 og Megane vil jeg aldrig kalde rummelige biler, for jeg kan kun lige presse mine ben ind bag førersædet, hvis jeg skal sidde ‘bag’ mig selv. Hvis jeg ikke kan være der, er der en god chance for, at du hele tiden får spark i ryggen, fordi dit barn ikke har plads nok i barnestolen eller en af dine venner, som du har inviteret med på tur til Berlin i din nye ‘familiebil’, føler sig som en passager på et EasyJet-fly. Hvis du vil have et ordentligt bagsæde i den her klasse, så bliver det ikke i en fransk bil, men nærmere en tysk eller en koreansk.
På samme måde skal du ikke tro, at de franske mærker er nået helt så langt med det aktive sikkerhedsudstyr som de bedste af konkurrenterne. Det ser grumt ud for 308-købere, der ikke kan komme i nærheden af automatisk nødbremse, træthedsregistrering, adaptiv fartpilot eller noget som helst andet i de klart mest solgte udstyrsvarianter, inklusive den testede Style, der svarer til den gængse Active plus lidt ekstra udstyr. Driver Assistance Pack med kollisionsadvarsel og en helt i gennem ubrugelig ‘adaptiv’ fartpilot fås til topmodellen Allure – mod merpris. Der er også ekstrabetaling for blind vinkel-advarselssystem, og naturligvis kun på den dyre Allure. Et sikkerhedsfacelift er på sin plads, Peugeot.
Renault pakker også sit sikkerhedsudstyr i forhold til, hvad du har råd til at betale. Har du råd til basismodellen Life, så er der ingen aktiv sikkerhed til dig. Har du råd til lidt mere, den forventet populære Megane Zen jeg kører rundt i, får du helt gratis automatisk op- og nedblænding af fjernlyset, sportskifteadvarsel og skiltegenkendelse. Automatisk nødbremse er først standard i den dyre Bose-version, så her i Zen betaler du 6.900 kr. for systemet inklusive kollisionsadvarsel. Adaptiv fartpilot findes ikke, men der er fuld-LED-forlygter til visse (dyre modeller).
På pris ligger de testede franskmænd ganske tæt. Megane 1,2 TCe Energy Zen med 130 hk fra benzinmotor koster 253.900 kr., og testbilen har derudover et par pakker, der giver p-sensorer, nøglefri betjening, el-klapbare sidespejle, nødbremsesystemet og den mørke metallak, så bilen lander på 278.700 kr. Den har i forvejen godt med udstyr – 16” alufælge, varme i forsæderne, læderrat, aut. klimaanlæg med to zoner, regn- og lyssensor, fartpilot og navigation med Europa-kort. Den testede 308, 1,2 e-THP Style med 130 hk, er en kampagnemodel til 259.990 kr. inklusive den store 9,7” skærm med navigation – og standardudstyr stort set identisk med det i Megane. Ligesom et sikkerhedsfacelift gerne må komme til 308, kunne betjeningen af den store skærm og den hastighed, skærmen reagerer med, også trænge til en opgradering. Mere simple menuer og højere tempo, tak.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1190809443404″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/Peugeot-308-vs-Renault-Megane-070.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc499254578360″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/Peugeot-308-vs-Renault-Megane-052.jpg[/image]
Megane kører som en gammel 308
Hvis den nye Megane gør dig blød i knæene, når du ser på den, så fair nok. Det kan vi blive enige om at blive uenige om, hvis det endelig skal være. Men køreegenskaberne, dem nægter jeg at tro, vi kan blive uenige om. De er middelmådige, hvis jeg skal være flink. Renault har råbt op om den nye platform, den der også bruges i Espace og Talisman, og hvordan alt er bedre. Jeg må have fået en model, der er bygget på den gamle, for meget lidt er bedre. Styretøjet er lidt strammere, men har stadig samme gejst som en sovende koala, og undervognen er … uinteressant. Den minder mig om den gamle Peugeot 308, hvor affjedringen aldrig faldt til ro, altid havde problemer med selv mikroskopiske ujævnheder. Den kører ikke på store lavprofildæk (den har bløde vinterdæk på), så hvad sker der her? Plusser, for dem er der trods alt nogle af, er en støjsvag kabine og en udmærket retningsstabilitet.
308 kører her med store vinterdæk på fælge, der er to tommer større end dem på Megane. Til lykke med en rigtig vellykket undervogn, Peugeot, for end ikke 18” fælge kan spolere end stabil og rolig optræden, så affjedringskomforten ender utroligt nok på samme niveau som i Megane. Bortset fra at den altså ikke er nær så nærtagende, når det kommer til alle de små ujævnheder. Store huller viser, at 18” nok er i overkanten, hvis man bor et sted med virkelig dårlige veje, men der er ingen rigtig straf forbundet med dem. Uden at have voldsomt meget mere følelse i styretøjet, så er 308erens hurtigere og mere præcist, og med det lille rat er bilen bestemt ikke uden festlige indslag.
Den trecylindrede benzinmotor på 1,2 liter i 308 er en fest i sig selv, og den cementerer en overbevisende sejr for den ældste af de to franskmand. Den har 25 Nm ekstra trods en cylinder mindre end i Megane, og den reagerer mere harmonisk og fra lavere omdrejninger. Den trækker godt op til omkring 5.000 o/min og lyder ikke grov, men nærmere karakteristisk. Du er ikke i tvivl om, at det her er en god motor, når du prøver den, og den manuelle gearkasse med seks trin er også et godt valg – både med hensyn til gearing og gearskifte. Megane-motoren er udmærket, men der er huller i kraftudfoldelsen, nogle gange midt i en acceleration, andre gange ved lav fart i 2. gear – som om motoren ikke får en konstant ration benzin. Den trækker ret godt fra lave omdrejninger, men høje omdrejninger er ikke dens favoritmedicin. Gearkassen, også med seks trin, er som i konkurrenten ret præcis og behagelig at bruge, men gearingen viste altså sine svagheder i løbet af testugen.
KONKLUSION
Den nye Renault Megane kom, så – og skuffede. Jeg er ikke overbevist om, at designet fungerer, men det er som altid rent smagsdommeri. Til gengæld er jeg skuffet over, at den ikke har rykket sig mere på pladsforhold og køreegenskaber. Det er kedeligt at køre Megane, i hvert fald når den ikke hedder GT, og derfor taber den til den ældre Peugeot 308. 308 har et mere langtidsholdbart design, men desværre ikke mere plads. Kabinen virker mere lækker, og vigtigst af alt, så fungerer køreegenskaber og motor en hel del bedre.
[google_table rows=”13″ cols=”3″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” =”string” heads_values=”MODEL^PEUGEOT 308 1,2 E-THP 130 STYLE HB^RENAULT MEGANE 1,2 ENERGY TCE 130 ZEN HB” heads_types=”string^string^string” sc_id=”sc264941551157″]MOTOR^R3, 1.199 cm3, turbo^R4, 1.198 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^130 hk ved 5.500 o/min^130 hk ved 5.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^230 Nm ved 1.750 o/min^205 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^9,6 sekunder^10,6 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^207 km/t^197 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^22,2 km/l^18,9 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^104 gram/km^119 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^425/186/146 cm^436/181/145 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^262 cm^267 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^470-1.309 liter^434-1.247 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.370/1.300 kg^1.280/1.650 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^205/55R16 (testbil med 18″)^205/55R16__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^259.990 kr. 308 fås fra 207.990 kr.^253.900 kr. Megane fås fra 189.900 kr.[/google_table]
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1099591423028″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/Peugeot-308-vs-Renault-Megane-016.jpg[/image]