Ny skulptur fra Ingolstadt – Audi A5 Coupé

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Nyheder
Ny skulptur fra Ingolstadt – Audi A5 Coupé

Static photo, Colour: Florett Silver

85
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Efter hele ni år ser en ny Audi A5 Coupé dagens lys. Og de mange fans kan slappe helt af – den flotte og skulpturelle form på den tyske coupé er blot forfinet, ikke radikalt ændret. Audi lægger ud med motorer fra 190 til 286 hk, men allerede fra starten står der en S5 Coupé med 354 hk ved siden af A5 – og i løbet af det næste års tid udvikler familien sig til at omfatte Sportback og cabriolet

Overraskelsen er nøjagtig så lille, som jeg havde regnet med, den ville være. Audi har spillet det sikre kort med den nye A5 Coupé; der er ikke gået radikale Q2-linjer eller kluntede Q7-streger i den nye coupé, der er klassisk – og klassisk flot. Walter de Silvas bølgende streg hele vejen fra forlygterne til bagklappen er bevaret og forfinet, og jeg tror næppe nogen forventede, at det ville være anderledes. Lidt krydderi er der blevet plads til, for det nye designhold skal selvfølgelig sætte et eget præg på bilen: Et symbolsk luftindtag, en lille vinge fra forskærmen over i fordøren. En lille hilsen til BMW 4-serie Coupé, der har en mere dramatisk en af slagsen.

A5 Coupé er ikke dramatisk, men i skarp kontrast til den nye A4, der er spillet alt for sikkert og er blevet trist i jagten på at holde fast i en succes, så fænger A5 Coupé med det samme. Måske det er de rene og ubrudte forlygter, måske det er de fire markante streger i motorhjelmen, to af dem på direkte kurs med de fire ringe. S5 Coupé, som er præsenteret side om side med A5 Coupé, får en ekstra omgang krom – men også en markant og ikke overdrevet L-formet indsats i de lidt større luftindtag.

Der hvor A5 Coupé ikke adskiller sig fra A4, det er i kabinen. At håbe på store forskelle er at håbe på for meget – som i den gamle, og i konkurrenterne BMW 4-serie og Mercedes-Benz C Coupé, så bliver der ikke ændret på ret meget omkring instrumentbord og udstyr, når udgangspunktet er en velfungerende sedans kabine. Jeg havde håbet, det sublime 12,3″ Virtual Cockpit med virtuel/digital instrumentering ville være standard, men det står på den liste, hvor ting koster ekstra.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc21624667993″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/Audi-A5-1.jpg[/image]

 

Firecylindrede benzinere, sekscylindrede dieselmotorer

I den gamle A5 Coupé eksisterer stadig en rigtig fin 1,8-liters benzinmotor, men den mindste voluminøse motor i den nytegnede coupé bliver på 2 liter – Audi taler om right-sizing, ikke down-sizing. 2-liters TFSI-benzinmotoren yder i basisudgaven 190 hk, 13 hk mere end 1,8eren i dag, mens momentet forbliver på 320 Nm. Motoren ventes også at komme i en udgave med 252 hk – med mulighed for Quattro-firehjulstræk. Den stærke variant har dobbeltkoblingsgearkasse som standard, mens en manuel med seks trin hører til den med 190 hk.

Hvis jeg tæller S5 Coupé med, kommer den nye coupé med i alt seks motorer. I S5 Coupé banker et sekscylindret benzinhjerte, der med en turbo som hjælpemiddel yder 354 hk. Helt præcise omkring alle tre dieselmotorer er Audi ikke, men der er også seks cylindre som udgangspunkt for mindst to af dem – en 3-liters maskine med 218 eller 286 hk. Hullet mellem de to er umiddelbart stort, men det er langt mere oplagt, at den tredje dieselmotor er en 2-liters med fire cylindre og 190 hk.

A5 Coupé står på samme platform som bl.a. A4, Modularer Längs-Baukasten (MLB), der med sit mundrette navn hentyder til, at der kan ændres på akselafstanden og at motoren altid ligger på langs. Derudover betyder det, at de næsten uendelige udstyrsmuligheder fra A4 går igen her – adaptiv undervogn, et hav af sikkerhedssystemer med kø-assistent og diverse pre-crash-systemer, MMI-infotainment med Google Maps og touch-pad, matrix-LED-forlygter og Bang & Olufsen-lydsystem med 3D-effekt.

I løbet af de næste 6-12 måneder vil vi se A5-familien vokse med en ny cabriolet og en ny Sportback, og et sted i processen, senere i modellens levetid, kommer den slagkraftige RS 5 og muligvis en S5 med sekscylindret dieselmotor og et godt stykke over 300 hk.

Den gamle A5 Coupé havde en startpris på lige over 540.000 kr., og det virker sandsynligt, at den nye også lander i det område – for ikke at komme helt op på siden af BMW 4-serie, der starter på 568.000 kr.

Om under to uger tager Blog om Biler af sted til Portugal for at prøve den nye A5 Coupé – så følg med her på bloggen.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1183237360028″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/Audi-S5-2.jpg[/image]

Tags: AudiAudi A5Audi A5 CabrioletAudi A5 CoupéAudi A5 SportbackAudi S5BMW 4BMW 4 CabrioletBMW 4 Gran CoupéBMW 4-serieBMW 4-serie Gran Coupécoupéde fire ringefirecylindretluksuscoupéseks cylindresekscylindretSingle Frame Grillsportsvognturboturboladertysktysk coupé
Forrige artikel

Vi køber biler i læssevis – maj næstbedste måned nogensinde

Næste artikel

Pickup-party med Ford Ranger

Relaterede Artikler

Billig bil – her er otte bud på den perfekte bil nummer to
Nyheder

Billig bil – her er otte bud på den perfekte bil nummer to

1. juni, 2023
Bonderøvens Rallybil
Nyheder

Bonderøvens Rallybil

1. juni, 2023
Den nye Volvo EX30 kommer med innovativ teknologi, smart opbevaring og masser af plads
Nyheder

Den nye Volvo EX30 kommer med innovativ teknologi, smart opbevaring og masser af plads

31. maj, 2023
Voksende efterspørgsel på brugte biler: Sådan øger du selv salgsprisen
Nyheder

Voksende efterspørgsel på brugte biler: Sådan øger du selv salgsprisen

30. maj, 2023
Populær minibil opdateres: Opel Corsa er blevet faceliftet
Nyheder

Populær minibil opdateres: Opel Corsa er blevet faceliftet

28. maj, 2023
Den helt nye BMW i5: Dynamisk, digital og fuldelektrisk
Nyheder

Den helt nye BMW i5: Dynamisk, digital og fuldelektrisk

26. maj, 2023
Næste artikel
Pickup-party med Ford Ranger

Pickup-party med Ford Ranger

Mest læste

  • Den nye Volvo EX30 kommer med innovativ teknologi, smart opbevaring og masser af plads

    Den nye Volvo EX30 kommer med innovativ teknologi, smart opbevaring og masser af plads

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Den helt nye BMW i5: Dynamisk, digital og fuldelektrisk

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Populær minibil opdateres: Opel Corsa er blevet faceliftet

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Voksende efterspørgsel på brugte biler: Sådan øger du selv salgsprisen

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved