Ny VW Touran fra 299.996 kr. – hos forhandlerne fra oktober

Morten Brunsgaard Bek
26. februar, 2017
i Nyheder
Ny VW Touran fra 299.996 kr. – hos forhandlerne fra oktober
1.9k
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Efter 13 år er det endelig tid til generation to af Volkswagen Touran. Den helt nye udgave på MQB-platformen kommer ud til forhandlerne i oktober til priser fra 299.996 kr. Til den pris kører man af sted i en 1,2 TSI Trendline med 110 hk og en imponerende sikkerhedspakke

> Den nye Touran står hos forhandlerne fra oktober, men kan allerede forudbestilles
> Benzinudgaver fra 299.996 kr., dieselvarianter fra 334.997 kr. 
> Fås som Trendline, Comfortline og Highline

Hvad skal der til for at vise, at en producent har lavet en god bil? Et rigtig godt eksempel er Volkswagen Touran, der selv i sit 13. produktionsår, uden et rigtigt modelskifte undervejs, sælger lige så godt eller bedre end mere moderne og nyere konkurrenter.

For de kunder, der alligevel synes, den gamle Touran er bagud – og når det kommer til design og sikkerhedsudstyr giver jeg dem helt ret – så er der godt nyt. Den nye Touran, og den er virkelig ny fra top til bund, lander hos de danske Volkswagen-forhandlere i oktober, og hele modelprogrammet med priser, ekstraudstyr og motorer er nu på plads.

Det ville være overraskende, hvis den nye Touran kunne blæse os bagover med lave priser. Det kan den ikke, så ingen overraskelse her, men i stedet en prisliste der starter ved 299.996 kr. Går man alene efter pris, så styr udenom VW og flyt direkte over på feltet med Citroën, Renault og Ford – her får man enten mere motorkraft eller mere udstyr for de samme eller færre penge.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1333864276103″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/07/DB2015AU01094_large.jpg[/image]                 [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc833681027971″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/07/DB2015AU01103_large.jpg[/image]

Løfter barren for sikkerhedsudstyr i klassen

Men Touran kan noget, de andre ikke kan. Den er på et helt andet niveau, når det kommer til både standardmonteret og merprisbelagt sikkerhedsudstyr. Selv billigste model har træthedsregistrering, der minder dig om, at det ikke er okay at være døsig bag rattet, multikollisionsbremse, et system der bremser bilen ned efter en kollision for at forhindre at ulykken udvikler sig, kollisionsadvarsel med automatisk nødbremsesystem og pre-crash-system, der på et splitsekund forbereder bilen på en mulig ulykke ved at stramme selerne, lukke vinduerne og sætte bremserne i højeste beredskab.

En overlegen pakke, der kan udvides med en komfort- og sikkerhedsgevinst i form af adaptiv fartpilot (til Comfortline 7.998 kr., standard i biler med Highline-udstyr) og komplet-LED-forlygter til priser fra 18.790 kr.

I forhold til for bare få år siden, har Volkswagen forstået, at standardudstyret gerne må være mere end bare basalt. I laveste udstyr, Trendline, kommer Touran med læderrat, varme i forsæderne, el-spejle med varme, nøglefri start og Composition Media-systemet med Bluetooth og 6,5” farveskærm til at styre radio mv. Men insisterer man på syv sæder, skal man styre udenom Trendline – der slet ikke fås med syv siddepladser. Desværre har Trendline aircondition, ikke automatisk klimaanlæg, med mindre man køber DK-pakken.

Det koster generelt 30.000 kr. at gå op til næste niveau, Comfortline, som kommer med syv sæder som standard, og den stiller også med bl.a. alufælge og automatisk klimaanlæg med tre zoner. Highline-varianten, som de to kraftigste motorer med 180 og 190 hk automatisk kommer med, kræver generelt at man lægger ca. 65.000 kr. mere end for Trendline, og her er den adaptive fartpilot som sagt standard – sammen med bl.a. tagræling, måtter og multifunktionsrat.

På ny og lettere platform

Hvis der er et sted, hvor alderen ikke har skinnet i gennem på Touran, så er det på køreegenskaberne. Solide, sikre og næsten underholdende. Med brug af MQB-platformen fra Golf sænkes vægten trods det at bilen vokser, komforten højnes– og forbruget falder. Den nye Touran har en 11 cm længere akselafstand og et velvoksent bagagerum på 633-1.857 liter (fem sæder).

Basismotorerne er en benziner på 1,2 liter med 110 hk til 299.996 kr. og en 1,6-liters diesel med 110 hk til 334.997 kr. En af de mest populære bliver uden tvivl 2,0 TDI Comfortline med 150 hk – til 414.998 kr., eller til en beskatningsværdi på 349.447 kr. Se alle de øvrige varianter og priser her.

Forrige artikel

Dansktoppen: bilsalget i Danmark på højt blus i første halvår

Næste artikel

Kun ét trick i ærmet

Relaterede Artikler

Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang
Nyheder

Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

30. marts, 2023
Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Næste artikel
Forside

Kun ét trick i ærmet

Mest læste

  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved