Nyt liv med konservativt design til Ford Kuga

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i First Drive
Nyt liv med konservativt design til Ford Kuga
451
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Ford Kuga er afklædt sin SUV-dragt af friskt design til fordel for linjer, der slægter den store Edge på. Der er nye basismotorer og mere udstyr, men der er mange SUV-modeller om budet i dag, så Blog om Biler har været i det snedækkede nordlige Finland for at se, om Kuga stadig er konkurrencedygtig

Hemmeligheden til at løse dårlige salgstal? Sænk priserne. Klart, simpelt, effektivt. Det er noget, Ford praktiserer med jævne mellemrum i Danmark, og især nedsatte priser på den før så ignorerede SUV Kuga har sparket ordentligt til salget; der var noget galt, for lusede 136 styk Kuga i 2014 er halvdelen af det salg, Fiat klarede med den forfærdelige skude 500L i samme år, så siden Ford har fjernet op til mange tusinde kroner fra regningen på en Kuga, er den blevet en helt normal bil at indregistrere for Fords sælgere – en af de mest populære i klassen, faktisk, så gennem de første 9 måneder af 2016 er Kuga oppe på 1.054 styk. Den er ved at overhale klassikeren Mondeo, hvilket slet ikke er underligt, når SUV er et af de mest trendy ord i bilindustrien. I resten af Europa, i USA – Kuga, i USA kaldet Escape, er salget også opadgående.

Perfekt introduktion til et facelift af den fire år gamle Kuga. Nyhedsværdien har det med at virke som et udsalg i Magasin. Alle skal se, hvad der sker. Ford har groft sagt taget fronten fra den nye Edge, klippet den til og reduceret størrelsen med 10-20 procent, så alle kan se, at Fords SUV’er hænger sammen. Jeg er sådan set okay med re-designet på nogle af udgaverne, bl.a. den nye ST-Line med sort og tonet det ene og det andet, men den nye Vignale, ment som luksusudgaven, og Titanium-udgaven har været udsat for et overforbrug af krom. Jeg skal ikke stå inde for, at grunden til at krom-overfloden skyldes, at Kuga (igen, Escape) er lanceret i USA for ret længe siden, og American Fords designere har haft mere at sige end de europæiske, men jeg kalder det et godt gæt. Ens Ford-modeller til hele verden virker bedst, når de er tegnet i Europa.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1001294258343″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/11/FIRST-DRIVE-Ford-Kuga-FL-003.jpg[/image]


Du sidder ikke godt, men du sidder fast

Før der lægger sig en dyne af negativitet over min mening om Ford Kuga, så skylder jeg at sige, at jeg har et blødt punkt for den kompakte SUV. Jeg startede mit bekendtskab med den amerikanske version Escape på Hawaii i 2014, en for vores forhold heftig type med 240 hk og en tæt udstyrspakke. En overskuds-SUV med stærke Ford-kendetegn som tillidsvækkende og gode køreegenskaber, masser af godt at sige om affjedringen og styretøjet. Den klarede den notorisk kringlede og altid fugtige strækning Road to Hana helt overlegen. Men jeg forblev kold indeni gennem hele bekendtskabet, når jeg kiggede på alt omkring førerpladsen. Der er ingen luft, ingen plads at brede benene på. Jeg følte mig fastklemt bag en høj mur af en midterkonsol, og så skulle jeg samtidig arbejde med årtiets sløveste og mindst intuitive infotainmentsystem, SYNC 2. For ikke at tale om en tåbelig mangel på aflæggeplads og en lige så tåbelig hær af knapper til klimaanlæg, radio og… ja, alt for mange ting.

Jeg er taget til et sted på jorden for at arbejde på mit bekendtskab med Kuga i faceliftet og forbedret format, som er så meget en modsætning til Hawaai, som jeg kan komme i tanke om. Lapland, det nordlige Finlands isnende og sneklædte landskab, langt fra Hawaiis 30 grader. Sneen fyger over vejen, i flere hundrede kilometer er der intet andet end grantræer med hvid beklædning. Her er ingen snoede bjergveje, kun lige stræk med hvidplettede veje. Det er en stor sikkerhed at vide, at min Magnetic-grå Kuga 2,0 TDCi med 150 dieselheste har firehjulstræk og selvfølgelig vinterdæk. Det er også godt for bekendtskabet, at Kugaen er den nye ST-Line med blanksorte dele i stedet for krom. Fiesta og Focus var først med ST-Line, men på Kuga pynter stylingkittet endnu mere. Vi danskere får ikke den harmoniske diesel med 150 hk som ST-Line, desværre, men for en 1,5 EcoBoost med 150 benzinheste er merprisen 10.000 kr. i forhold til den pyntesyge Titanium.

Jeg kigger ud på sneen, der strækker sig uendeligt og dækker alt. Smukt. Kigger jeg igen på muren af knapper, skakten til CD-afspilleren og det nye infotainmentsystem SYNC3, ser jeg ikke noget særlig smukt. Grunddesignet er skuffende nok det samme her i kabinen. Materialerne er bedre, de fleste versioner har nu en elektrisk parkeringsbremse, som giver mere aflæggeplads – men der er stadig ikke plads nok til mobiltelefonen, kaffen og handskerne i Kuga. Et stort lyspunkt er SYNC3, et gennembrud for Ford efter det tåbelige SYNC2. Helt ny 8” skærm med supersimple menuer, Apple CarPlay, kommandoer der omsættes i det øjeblik, jeg sætter fingeren på skærmen. Zoom ind på navi-kortet? Nu uden ventetid. SYNC3 er standard i næsten alle Kuga, også i den nye Trend+, som jeg kan se blive populær i Danmark, selv om den kun fås til den nye 1,5 diesel med 120 hk: P-sensorer bag, tagrælinger, armlæn foran, el-foldbare sidespejle og et par andre ting udover basisudstyret Trend.

Men jeg sidder stadig klemt, føler jeg. Ford burde have taget skridtet fuldt ud og givet Kuga instrumentbord, hele førerpladsen faktisk, fra Mondeo. Få noget stil ind i SUV’en. Kuga kører nu videre med noget, der virker så forældet i forhold til den nye Peugeot 3008, og jeg ville ikke være imponeret, hvis jeg kom ind i Kuga efter en prøvetur i den nye franskmand.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc692745839604″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/11/FIRST-DRIVE-Ford-Kuga-FL-004.jpg[/image]


Kører godt. Så vidt jeg husker

Kuga har stadig den store styrke i sine køreegenskaber. Tror jeg. Over to dage kører jeg mere end 500 km gennem Finland med en kollega fra Schweiz, og jeg prøver at tælle efter, hvor mange gange på turen, vi kører gennem et ordentligt sving. Måske tre gange. Ruten er lagt ud på at komme frem på kort tid, fordi dagslyset så højt mod nord kun er her fire-fem timer.

Hvis Ford altså ikke har pillet ved fjedre, dæmpere, ophæng og styretøj, hvilket der heller ikke er tegn på, så har Kuga et naturligt og velskabt el-styretøj og en virkelig god affjedring. Der er godt nok sne på vejene, men de er gode til at vedligeholde vejene, så affjedringen kommer ikke på alvor på prøve, og jeg kan heller ikke spore, at Kuga ST-Line skulle være stivere – til trods for en mindre sænkning og sportsundervogn. Okay, jeg tager det som et godt tegn, at ST-Line ligger helt roligt og godt på vejen ved 100 km/t.

Dieselmotoren med 150 hk er jeg gode venner med fra starten. Den er et stærkt valg med 370 Nm, et ukompliceret valg med den manuelle gearkasse med seks blødt skiftende trin. Der en en ny basisdiesel på 1,5 liter med 120 hk, som til 330.000 kr. med Trend+-udstyr kan vise sig at være rigtig fin til danske forhold, men prøve den kan jeg desværre ikke få lov til.

Prøve kan jeg til gengæld den nye luksusversion, Vignale. Den er også grå, men den bløde farve Milano Grigio er kun med til at få mig til at vende mundvigen ned; Vignale-konceptet med blødt læder og masser af krom (og personlig service hos forhandleren) er sminke på en bil, der er klart pænere uden, og især det bløde læder skriger til himlen i kabinen, der ellers ikke er direkte luksuriøs. 470.000 kr. på gaden for den billigste. Man kan roligt nøjes med en Kuga Titanium, der også er pænt udstyret.

Min Kuga Vignale har desværre også en irriterende motor- og gearkassekombination med den lille EcoBoost-benzinmotor på 1,5 liter med 182 hk og en tydeligt amerikansk afstemt automatgearkasse med seks trin. Den hænger i gearene, skifter i øst og vest. Måske også fordi motoren trods sin høje ydelse har præcis de samme 240 Nm som udgaverne med 120 og 150 hk. De to er ikke med ved præsentationen, men jeg vil stadig sove trygt, når jeg nu anbefaler at nøjes med en af dem.

Fordi Ford i Danmark skifter ud i modelprogrammet, og der er tilføjet flere motorer, er det lidt omsonst at tale om prisstigninger. Basismodellen kostede før 287.530 kr. Nu koster den 299.990 kr. Men før var basismodellen med 150 hk, nu har den 120 hk. Ford er vant til at lege med priserne, så skal vi sige 275.000 kr. for den billigste, Ford?

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc624239278222″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/11/FIRST-DRIVE-Ford-Kuga-FL-011.jpg[/image]

[google_table rows=”18″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”FORD KUGA VIGNALE 1,5 ECOBOOST 182 AUT.^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc131338488085″]MOTOR^R4, 1.498 cm3, turbobenziner__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^182 hk ved 6.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^240 Nm ved 1.600 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^10,1 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^200 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^6-trins automatisk__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^13,7 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^173 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^453/186/170 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^269 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^456-1.603 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.686/1.850 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^235/50R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^465.190 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATNING VED FIRMALEASING/PRIVATLEASING^Ikke fastlagt__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Bi-xenon-forlygter, læderinteriør, infotainment og navigation med 8 tommer skærm__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Priser endnu ikke offentliggjort[/google_table]

Tags: amerikansk SUVEcoBoostfaceliftet Ford KugaFordFord EcoBoostFord EscapeFord iAWDFord KugaFord Kuga DanmarkFord Kuga priserFord TDCihyundai tucsonkompakt Fordkompakt SUV fra FordKugaNissan Qashqainy Ford KugaPeugeot 3008SUVSUV fra FordSUV med pladsTDCitysk SUVVolkswagen Tiguan
Forrige artikel

Faceliftet Ford Kuga – fra 299.990 kr.

Næste artikel

Det koster den nye BMW 5-serie

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Det koster den nye BMW 5-serie

Det koster den nye BMW 5-serie

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved