Optimeret Optima – med ny 1,6-liters turbomotor

Morten Brunsgaard Bek
28. februar, 2018
i Nyheder
Optimeret Optima – med ny 1,6-liters turbomotor
105
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Optima står kun for en lille del af Kias salg i Danmark og Europa, men salget af den store firma- og familiebil viser gode takter. Facelift med nye motorer, opfrisket design og mere sikkerhed kan hjælpe yderligere  

Kia har aldrig haft den store rolle som leverandør af klassiske firmabiler i Danmark, som eksempelvis Toyota og Ford har det. Der er ikke noget, Kia skal leve op til, og selv et salg på 167 styk Optima i 2017 kan ses som en sejr, når man få år forinden er startet fra 0. Med stationcar og sedan, en plugin-hybrid og den stærke GT-udgave (245 hk) er der potentiale til mere, men kunder som ønsker Optima med en “almindelig” benzinmotor, er hidtil gået forgæves: den sløje 2-liters benzinmotor uden turbo kom aldrig til Danmark i den nyeste Optima-generation.

En ordentlig benzinmotor til danske kunder er noget, Kia hurtigt kan klare, som det nu sker med en optimering og et facelift af Optima. Den turboløse motor produceres stadig, men koreanerne får nu endelig placeret sin fine 1,6-liters turbomotor i Optima, og som den gør sit arbejde så godt i Sportage, vil den sikkert også gøre det i Optima, hvor den yder 180 hk. Som det efterhånden passer de fleste kunder helt udmærket, kommer den med automatisk dobbeltkoblingsgearkasse (syv trin) som standard.

Kia ser heldigvis ingen grund til at kaste dieselmotoren langt væk, som flere andre producenter er i gang med – ingen anden motortype kan endnu yde samme nøjsommelighed og samtidig give så lave emissioner, når alle moderne emissionsregulerende metoder er i brug. I stedet har koreanerne udviklet en ny 1,6-liters motor med SCR-katalysator, den samme som vil findes i den nye Ceed. Den opfylder EU 6d-kravene, og i Optima yder motoren 136 hk og 320 Nm, altså fem hk og 20 Nm færre end den gamle 1,7’er.

En hilsen fra Stinger er den nye Drive Mode Selector, hvor man kan vælge mellem kørindstillingerne Eco, Comfort, Sport og Smart. De tre første giver stort set sig selv, mens Smart er som auto-funktionen i Audi Drive Select. Den forudser og indstiller styretøj, gearkasse og andre dele af bilen automatisk efter forholdene.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1437189671518″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2018/02/Kia-Optima-01.jpg[/image]


Flere sikkerhedssystemer

Optima er et af de mere kønne eksemplarer af biler fra den store mellemklasse, og Kia har valgt en sober tilgang til de synlige dele af faceliftet. Kofangerne og tågeforlygtehusene har fået mere svaj end før, og “vingerne” omkring de lange tågeforlygter fortsætter ind i luftindtagene og er helt tidstypiske. Der er nye LED-baglygter og nye fælge i 16, 17 og 18″.

I kabinen skal man se godt efter for at bemærke forskellene, men der er et nyt rat, ny stemningsbelysning og hvad der skulle være finere materialer. Sikkerhedsudstyret har fået et nøk opad med bl.a. træthedsregistrering, og automatisk nødbremse (inkl. fodgængergenkendelse) kan muligvis gå fra kun at være standard i plugin-hybrid til at være det i alle Optima-modeller – det afhænger endnu af en ukendt faktor, nemlig om det, som i den udgående, kun kan kombineres med dobbeltkoblingsgearkassen.

Den danske Kia-importør kan allerede nu oplyse, at introduktionen af den faceliftede Optima i Danmark finder sted i september. Priserne starter i dag ved 295.000 kr. for Optima sedan med dieselmotor – priserne på de nye versioner får vi tættere på lanceringen.

 

Forbløffende fed Kia

Tags: 2018 kia optima review2018 kia optima testBlog om Bilerblog om biler kiablog om biler kia optimafirmabil kiakiaKia DanmarkKia Optimakia optima danmarkkia optima firmabilkia optima plug-in hybridkia optima reviewKia Optima SWtest ny kia optima
Forrige artikel

Fantastisk 4’er – friskere og federe

Næste artikel

Hyundai rækker langt – den nye Kona Electric kan køre op til 470 km på en opladning

Relaterede Artikler

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt
Nyheder

Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

16. marts, 2023
Næste artikel
Hyundai rækker langt – den nye Kona Electric kan køre op til 470 km på en opladning

Hyundai rækker langt - den nye Kona Electric kan køre op til 470 km på en opladning

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved