Mitsubishi Outlander prydes af et facelift, der har givet en langt mere markant front – som man kan mene om, hvad man vil. Kernen i den japanske SUV er stadig den samme, så man får i topudgaven en solid bil med et avanceret firehjulstræk, men samtidig en dyr bil der ikke føles topmoderne. Test af Outlander 2,2 DI-D aut. Instyle med syv sæder og 150 hk gennem sne og slud

> Outlander starter ved 345.855 kr., topmodellen koster 555.645 kr.
> Syv sæder kræver højeste udstyrsniveau, Instyle
> Både benzin- og dieselmotoren yder 150 hk

Måske skal et facelift nogle gange blive ved tanken. Der er alt for mange eksempler på, at biler bliver ændret, bare fordi det er ved at være på tide efter to, tre eller fire år. Da den første Saab 9-5 fik monteret et par uklædelige damebriller, blev designet ødelagt, og jeg er sikker på, det redesign bærer en lille del af skylden for, at Saab i dag er et firma med el-biler, der aldrig rigtig bliver til noget.

Jeg er virkelig heller ikke vild med det facelift, Mitsubishi nu har udført på Outlander, den mellemstore SUV. Før lignende den heller ikke andre biler, på den gode måde. Den ligner stadig ikke andre biler, men nu er det bare på en dårlig måde. Outlander er blevet anti-europæiseret at se på, og det er synd. Jeg ser godt og længe på bilen, da jeg henter den til test, og jeg bliver næsten bange for, at den vil bide mig med de store hugtænder. Baglygterne ser så amerikanske ud, som de overhovedet kan, så nej, jeg er ikke umiddelbart fan af det her.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc439828626836″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/MITSU-1.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1077329204794″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/IMG_3195.jpg[/image]

En solid bil på sneglatte veje

Foran mig ligger en tur til Göteborg tur/retur for at besøge Volvo, ud og hjem samme dag, og det er en smal sag at klare de omkring 700 km. Indtil jeg kommer en halv time nord for Øresundsbroen, hvor kanten af det værste snefald i 20 år begynder at vise tænder. Hvis der er noget, svenske bilister kan, som danske bilister har det svært med, så er det at køre på veje med sne – og køre når det sner.

Underlaget er en blanding af store isklumper og sjap, sneen bliver hældt ned fra himlen, og farten bliver lavere og lavere. Men det viser sig hurtigt, at Outlander kan være nok så udfordret af sit udseende – den er et eksempel på, at skinnet mange måder bedrager. Det er topmodellen med 2,2-liters dieselmotor med 150 hk, automatgearkasse med seks trin (benzinudgaver bruger en CVT) og et hurtigt reagerende firehjulstræk med det fængende navn S-AWC, Super-All Wheel Control. Det er et system, der udelukkende fås med dieselmotoren med automatgear, og ved hjælp af et aktivt differentiale foran og en masse kontrolsystemer, er det et ret så avanceret system.

Det er ikke kun skiftene mellem is, sne og sjap i underlaget, der gør mig sikker på, at systemet er effektivt. Skræmmende nær-udskridninger bliver meget hurtigt fanget ind og bilen rettet op, og ved at prøve acceleration i større eller mindre doser kan jeg mærke et solidt greb (når der er ikke kun er is) og hvor fintfølende systemet fordeler kræfterne – og ingen tvivl om at Bridgestone Blizzak-vinterdækkene bare fungerer. Jeg kører i indstillingen Snow, som netop sætter vejgreb først, mens Eco, Normal og Lock dækker over henholdsvis fokus på økonomi og træk primært på forhjulene, dynamisk kørsel og i Lock-tilfældet permanent firehjulstræk til fx terrænbrug.

Outlander har et styretøj, der hjælper mig ved ikke at være for direkte. Det er let og føles ikke upræcist. En stor fordel, når skift mellem flere isbelagte spor på motorvejen skal foregå med stor forsigtighed. De overordnede køreegenskaber er både mere præcise og lette, end var mit indtryk, lige da jeg hentede bilen. Affjedringskomforten er i orden, men de værste skift mellem asfalt og isflager giver slag op gennem bilen, og det sætter lidt ufine bevægelser i gang i undervognen. Outlander vejer næsten 300 kg mindre end Kia Sorento, og det giver ikke samme evner for bare at glatte ujævnhederne ud.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc4224622666″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/MITSU-03.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc512328522070″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/IMG_3205.jpg[/image]

Passende diesel med fint automatgear

Det er nemt at vælge mellem motorer i den faceliftede Outlander, for der er bare to. En benzinmotor på 2 liter med 150 hk og en dieselmotor på 2,2 liter med 150 hk. Hvis man skal trække de 2 tons, som benzinmotoren uden turbo må, skal man nok forberede sig på at tage et godt tilløb, mens dieselmotoren med samme trækevne nok snildt kan klare det.

Jeg har heldigvis hverken en campingvogn eller en stor trailer med på vej til Göteborg, så de 360 Nm har let spil med Outlander og mig. Med manuel gearkasse yder motoren i øvrigt 380 Nm, men forskellen er også, at med automatgear stiller motoren tidligere med det fulde moment – ved 1.500 o/min, ikke ved 1.750 o/min som i den manuelle udgave. Motoren med turbolader med variabel geometri reagerer villigt, og den lave vægt har også meget at sige for både bundtræk og mellemaccelerationer, hvor den klarer sig helt udmærket. Den automatiske gearkasse klarer opgaven godt og holder sig helt i baggrunden, mens man ikke kan sige helt det samme om motoren. Den er ikke grov som en gammel pumpe-dyse-diesel fra VW, den trænger bare tydeligt i gennem fra motorrummet.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc149943495780″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/IMG_3171.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc529078348677″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/IMG_3185.jpg[/image]

Gammeldags på flere måder

Outlander vokser på mig på den hårde tur til Göteborg, men en lang tur fremhæver også de ting, der helt klart trænger til forbedringer. Sæderne mangler længde i bunden, og ryglæn og bund er underligt forbundet i el-justeringen her i topmodellen med lædersæder: afhængigt af hældningen på ryglænet bliver siddehyndens hældning akavet – og omvendt. Selve designet omkring førerpladsen kan jeg godt lide, men flere af materialerne og knapperne passer ikke i en bil til 560.000 kr. Touchscreen-anlægget med 7” skærm er fyldt med uklare menuer og uigennemskuelige genveje, men heldigvis er Mitsubishi i gang med at udbrede et meget mere moderne system.

Syv sæder, en mulighed kun hvis man vælger det dyre udstyrsniveau Instyle, er en sjældenhed i en mellemstor SUV, men da jeg efter turen til Göteborg er hjemme i sikkerhed for sneen, prøver jeg at kravle om på de bageste to sæder. Som man kan se på billederne, er der ikke plads til ben, hverken på en voksen eller et barn, så for mig er det ikke et argument for at købe en Outlander.

Mitsubishi har fyldt denne topmodel med masser af udstyr, så lædersæder, LED-forlygter, nøglefri adgang og start, Rockford Fosgate-lydanlæg, en (middelmådig) adaptiv farpilot og 18” alufælge er bare et lille udpluk fra en meget lang liste. Men prisen er altså også næsten 560.000 kr. med plader på, og her befinder Outlander sig i et minefelt af bedre, større og mere attraktive modeller – en Kia Sorento med syv brugbare sæder og langt højere komfort koster med firehjulstræk og automatgear kun 50.000 kr. mere, men de værste konkurrenter er nærmere en bil som den fine Subaru Forester, der har et lige så effektivt firehjulstræk til priser fra 489.900 kr. med automatgearkasse.

Læs testen af Kia Sorento og testen af Subaru Forester

En mulighed er at gøre brug af Mitsubishis Mix-leasing-tilbud, der fungerer på samme måde som Peugeots – 12 måneders leasing med 14.995 kr. i udbetaling og 5.465 kr. om måneden. Efter perioden leverer man den tilbage eller køber den fratrukket leasingomkostningerne. Tilbuddet gælder dog en forhjulstrukket udgave med benzinmotor, som i forvejen har en meget lavere listepris på 345.855 kr., så du skal have et behov for at lease og ikke købe.

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”MITSUBISHI OUTLANDER 2,2 DI-D AUT. INSTYLE 7 SÆDER^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc808234972896″]MOTOR^R4, 2.268 cm3, turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^150 hk ved 3.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^360 Nm ved 1.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^11,6 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^190 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^17,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^152 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^470/181/168 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^267 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^128-1.596 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.685/2.000 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/55R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^555.645 kr. Outlander fås fra 345.855 kr.[/google_table]