Volkswagen Passat er så populær som firmabil i Danmark, at alle konkurrenterne er chanceløse. Det er fuldt fortjent, for den er stort set ikke til at sætte en finger på, og den fås i et utal af udgaver. En af mulighederne er at skrue op for design og dynamik med R-Line-udstyr, som især løfter udseendet på den store sedan. Test af Passat 1,8 TSI DSG Highline Plus med R-Line fra yderst til inderst
> R-Line består af flere pakker – der er i alt tre forskellige
> R-Line er en overbygning på Comfortline og Highline – så pakkerne fås ikke til Trendline
> Testbilens benzinmotor yder 180 hk og kommer som standard med dobbeltkoblingsgearkasse
Volkswagen Passat står på sin perfekte plads mellem ‘hverdagsmærke’ og ‘premium’. Den er som Ford Mondeo langt mere rummelig end fx Audi A4, men den er også langt mere lækker end Mondeo og fås med et meget bredere udvalg af udstyr og motorer. Både private købere, hvis der da er nogen af dem tilbage i den her bilklasse, og firmabilister kan køre af sted i veludstyrede Plus-modeller, og private sparer endda nogle tusinde kroner i forhold til udgaverne uden plus.
Går man løs i ekstraudstyrslisten, og der en hel del at komme efter, finder man R-Line-udstyret, som giver et helt andet plus til den store firmabil; R-Line pifter designet op med skørter, fælge og krom på ydersiden, sportssæder, et vildt lækkert rat og ret så flotte lister i interiøret.
Den ser virkelig godt ud. Hvad koster hele R-Line-pakken?
Nu bliver det lidt kringlet. En Golf kan du bestille som R-Line-model, og så kan du vælge ting til. En Passat R-Line starter som Comfortline/Comfortline Plus eller Highline/Highline Plus, og så bygges der forskellige pakker på. Den tæppebombede testbil i den smukke Indium-grå metallak har ekstraudstyr for i alt 111.844 kr., som er hverdag for en Audi-sælger, men noget mere usædvanligt i en Passat. Men R-Line-delene står altså kun for lige omkring det halve, fordelt på eksteriørpakke, sportspakke og interiørpakke. Resten er fordel på navigationsanlæg, LED-forlygter, adaptiv undervogn, digital instrumentering og dansk udviklet Dynaudio-lydsystem. Lige præcis denne bil er startet som en Passat 1,8 TSI DSG Highline til 452.097 kr., så slutsedlen ville ende på 563.000 kr. Firmabilister vil nok få en beskatning på 440.-460.000 kr., så begge priser er høje, men den står altså også bare og funkler med det her overvældende udstyr.
For de 57.674 kr., der går til R-Line, er der ikke sparet på nye designdetaljer og pynt. Jeg falder især for den mere rå og aggressive front med grillen med større lameller og dybere kofangere med effektive, men diskrete spoiler. Helt vild er jeg med Carbon Style-sædebetrækket, noget som kaldes spaltet læder, som får sæderne til at se ud som om, de er beklædt med blødt kulfiber. Sæder kan være fede, og de her er både fede at se på og sidde i. Det kompakte sportsrat er i konkurrence med BMW’s M-rat om at være noget af det lækreste i klassen.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc953781751686″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/05/TEST-VW-Passat-18-TSI-R-Line-010.jpg[/image]
Er der noget anderledes ved køreegenskaberne i R-Line?
R-Line-udstyret har, hvis man vælger sportspakken, indflydelse på, hvordan Passat kører. R-Line kan være for dine øjnes skyld, eller R-Line kan være for øjne og fornøjelse bag rattet. Testbilens sportspakke kommer med bl.a. progressivt styretøj, som er med til at give et mere liv i køreegenskaberne uden negative konsekvenser. Sportspakken kommer også med sænket sportsundervogn, men testbilen har også adaptiv undervogn, så hvordan Passat opfører sig med standard-sportsundervogn skal være usagt, men den er nok til den hårde side – for Passat er grundlæggende stram i betrækket.
Større fælge gør også Passat en bjørnetjeneste, så det skal man være opmærksom på, før man vælger 19″. Med testbilens adaptive undervogn er der en komfort-opsætning, som i nogen grad kompenserer for store hjul, men sæt den i Sport, og den viser sine tendenser til at ville vise dig alle huller i villavejen. Passat æder til gengæld motorvejskilometer som en dyrere bil, fordi den er upåvirket af vind, har et klippefast styretøj og en stabilitet som et lastvognstog.
1,8-liters turbomotoren med 180 hk er et godt alternativ til den 2-liters dieselmotor, firmabilister typisk vælger. Den rykker dig ikke tilbage i sædet, men den har en fremragende gangkultur og et hurtigt afsæt med mere kraftoverskud end dieselmotoren med 150 hk. Meeen, når vi er i gang med at bruge penge, så er der på prislisten kun 39.000 kr. for private og 40.000 kr. i beskatning mere for Golf GTI-motoren med 220 hk – og 1,8 TSI lander også underligt i modelprogrammet, fordi den mere nøjsomme 1,4 TSI med cylinderfrakobling har de samme 250 Nm og kun er en kende svagere. Med den sparer du også 32.000 kr., både som privat og i forhold til beskatningsgrundlag for firmabilister.
Der er mange valg at tage, mange fristelser på Passat-prislisten – og R-Line-udstyret er en af de største.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc979339594565″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/05/TEST-VW-Passat-18-TSI-R-Line-003.jpg[/image]
[google_table rows=”16″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”VOLKSWAGEN PASSAT 1,8 TSI DSG HIGHLINE R-LINE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1384337020553″]MOTOR^R4, 1.798 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^180 hk ved 5.100 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^250 Nm ved 1.250 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,9 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^232 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^17,5 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^129 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^487/183/146 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^279 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^586-1.152 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.480/2.000 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^235/45R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^563.941 kr. inkl. ekstraudstyr. Passat fås fra 322.197 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Adaptiv fartpilot, aut. klimaanlæg med tre zoner, sportssæder__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^8 tommer touchscreen med navigation 10.265 kr.[/google_table]