Perfekt svar på et spørgsmål ingen har stillet

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i First Drive
Perfekt svar på et spørgsmål ingen har stillet
188
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Formater og koncepter flyder rundt i bilindustrien, og hvem kommer på den nye helt særlige bilmodel efter sedan-coupéer, SUV-coupéer og stationcar-crossovers? Det gør Range Rover, og du skal næsten se den i virkeligheden for at tro på den: Evoque Convertible kan blive det næste hit, eller det næste flop, men ligegyldig vil den aldrig blive

Jeg læner mig ind over bagskærmen, lægger armene over kors på den hårde skal, der beskytter kalechen. Hvis det var en Mazda MX-5, jeg stod og lænede mig op af, ville jeg slet ikke stå, jeg ville sidde. Sidde på en meget akavet og ikke særlig rar måde. Ved alle andre åbne biler ville det være det være det samme, hvis det ikke handler om lige præcis den her: Range Rover Evoque Convertible, den eneste åbne luksus-SUV, et hypotetisk spørgsmål, der pludselig er blevet til en bil, jeg kan stå og læne mig op ad.

Hvorfor? Jeg får det spørgsmål gang på gang over flere dage, og hundredevis af andre mennesker, som ikke spørger, stiller spørgsmålet med deres blik. Jeg stiller også spørgsmålet, til mig selv og til andre. Ingen kan give mig et svar, der er andet end stærkt vævende søforklaring. Efter et par dage i selskab med den nye særling af en SUV, har jeg ikke fået svaret, og jeg har heller ikke brug for det. Jeg kan ikke forstå den, jeg synes ikke, den er pæn – jeg synes, den er helt vildt speciel, og jeg kan rigtig godt lide Range Rover Evoque Convertible. Ikke kun fordi jeg kan hvile mine arme på den meget høje bagende.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc344607172374″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/FIRST-DRIVE-Range-Rover-Evoque-Convertible-031.jpg[/image]

 

Den første, men ikke helt den første

Verden bør ikke være så chokeret over, at Range Rover, den dyre søster til Land Rover, eksperimenterer med koncepter, former og formater. Det gør alle lige nu, så det er da bare fedt at være først. Verdens første helt åbne luksus-SUV. Den er ikke engang verdens første åbne SUV, og skal vi bare tale høje åbne biler generelt, så kommer Jeep Wrangler, Land Rover Defender og Mercedes-Benz Geländewagen meget, meget tidligere til verden med en blød kaleche. De er ægte, robuste firehjulstrækkere, ikke rigtig opskriften på en SUV, så de tæller ikke. Så er der Nissan Murano CrossCabriolet. Lidt af et misfoster, men det absolut tætteste, jeg kan komme på den nye topløse Evoque, men den var kun for amerikanere, og den var aldrig en rigtig luksusbil.

Range Rover har brugt et ret så usynligt facelift af Evoque med tre og fem døre til at lancere sin første cabriolet, og grunden til at jeg falder for den som et hele, er at jeg synes, Evoque er en virkelig lækker SUV. Jeg var med til verdenspremieren i England for seks år siden, og jeg er kommet til at se meget ældre ud end Evoque på den tid. Den er frisk og velproportioneret. Den er kompakt, ikke meget større end en Qashqai, har et specielt interiør med specielle og lækre materialer, men er stadig robust. Faceliftkendere vil se, at den store og 10,2” skærm, tilhørende InTouch Pro-infotainmentsystemet, er ny og en smuk tilføjelse til kabinen. Her i den åbne er det tilmed standard.

Som cabriolet har den ikke mistet den mindste af det friske og det lækre. Det skulle lige være, den har mistet det bedste af proportionerne. Den efteraber med nogen succes Evoque Coupé, eller tredørs, som jeg bare vil kalde den, men det bløde sorte tag ser lidt for stramt ud. Det er ellers en på alle måder luksuriøs stofkuppel, man får over hovedet, når den kører på; den er tyk, sluger stort set al støj udefra, kan åbnes op lukkes op til 50 km/t og føres af meget lydløse motorer.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1456583629615″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/FIRST-DRIVE-Range-Rover-Evoque-Convertible-033.jpg[/image]

 

Helt upåvirket af sit manglende tag

Det var ikke meningen, da jeg stod ved Buckingham Palace for seks år siden og så en hvid Evoque komme frem fra røg og damp på en svævende platform, at den skulle blive til en cabriolet. Den var ikke forberedt, og det er derfor, Evoque Convertible vejer helt absurd meget for en bil, der er 437 cm lang. Den er lige under 300 kg tungere end en Evoque med metaltag, og her skal man huske, at sådan et tag også vejer en del. En dieselversion vejer mindst 1.967 kg, 222 kg mere end den nye Mercedes-Benz C Cabriolet. Det er også kun 28 kilo færre end en S 500. Ja, jeg har en teori om, at Range Rover Evoque Convertible er lavet på en bund af blyindfattet støbejern.

Der kommer lige præcis det ud af den voldsomme vægt, som man kan ønske sig. Jeg glider på ryggen af en åben SUV, godt oppe i højden, og vægten får ikke kun de 20” store hjul til at kvæle uværdige ujævnheder i vejene helt ud til den barske jyske vestkyst, den får også Evoque Convertible til at føles som en bil med et uforgængeligt karrosseri, hvor al afstivning må sidde lige netop på de perfekte punkter i vognbund, døre og forrude.

Den åbne Evoque fås med de tre samme motorer, som de lukkede. Den nye 2-liters Ingenium-dieselmotor med 150 eller 180 hk, udviklet selvstændigt af Jaguar-Land Rover, og 2-liters benzinmotoren med 240 hk fra det tidligere Ford-ejerskab. For at gøre det simpelt, for kunder og i produktionen, har alle Evoque Convertible 9-trins automatgear og firehjulstræk. Jeg kører med motoren med 180 hk og 430 Nm, som med tage tilløb for at komme i gang, men det er mere en opfattelse, jeg får på grund af de mange geartrin. Jeg skal planlægge overhalinger, om ikke andet dreje gearkassevælgerens drejehjul over i Sport, før jeg sætter af sted. Blinker jeg og trækker ud, jokker speederen i bund, må jeg vente faretruende længe på at komme fra 8. til 3.-4. Har motoren først fået bilen godt op i fart, kan selv ikke de 2 tons stoppe den, og så passer den perfekt til bilen med en behagelig lyd og evne til at tage omdrejninger.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc804667105859″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/FIRST-DRIVE-Range-Rover-Evoque-Convertible-035.jpg[/image]

 

Tag den bare med ud i det våde

En Range Rover måles på, hvor langt den kan komme uden at miste sin fornemmelse for klasse og luksus. Den skal kunne klare sig i terrænet på det engelske gods og selvfølgelig over de store kantstene på High Street, London, og over vejbump ved store malls i Staterne. Evoque Convertible har samme vaddybde, altså evne til at køre gennem vand, som den lukkede version, så server en halv meters vand, den lokale bæk eller vandløb, og den sluger det råt, lover briterne. Det fuldautomatiske firehjulstræk og Terrain Response-systemet, hvor der skrues op for evnerne i takt med at underlaget bliver mere råt, kan føre denne SUV-cabriolet videre end nogen ejer vil vove. Måske heller ikke oplagt at kaste om sig med mudder, når man kører med kalechen nede, men på den strand jeg prøver mig frem i Sand-indstillingen, kravler bilen sikkert og støt fremad, som var der asfalt under dækkene. Jeg kører altid i 20 procent mildere terræn, end jeg kan overskue, når jeg er alene, for hvem er det lige, der skal trække mig fri? Det bliver ikke aktuelt her på den rå vestkyst, så jeg triller videre i luksus og særlig stil med Meridian-lydanlægget skruet ekstra godt op; det kan klare det, og ligesom karrosseriet ikke vrider sig, så forvrænger højttalerne ikke.

Med de fire forholdsvis lave sideruder oppe, sidder jeg i mere læ for vinden, end jeg havde troet. Ingen vindskærm bag forsæderne, for den manglede i bilen, men selv uden mange synlige finurligheder a la små læskærme og net over forruden er det behageligt og rart i kabinen også ved 130 km/t.

Det er decideret underligt at sidde så højt i en åben bil, men som så meget andet, så er det tilvænning. Derefter bliver det rart, en ekstra bonus, der gør det ekstra afslappende, når de marehalmklædte klitter og landevejen snor sig gennem det barske landskab. Evoque har altid haft et meget direkte styretøj, og det findes også her i Convertible, hvor det i høj grad er med til at forvalte bilens vægt på en gennemført rolig og måske også lidt dynamisk måde.

Jeg ved stadig ikke, hvem denne bil er til, og jeg forstår den stadig ikke efter flere dage. Den koster bestemt for meget, er ligesom vægtforøgelsen på 300 kg belastet af en merpris på omkring 300.000 kr. i udgangspunktet, fra 914.900 kr. Det er før, jeg tager højde for udstyr, og sætter jeg SE Dynamic- eller testbilens HSE Dynamic-udstyr på, plus firehjulstræk og automatgear, svinder merprisen ind til under 70.000 kr., i bilindustrien en marginal forskel. Selv om jeg ikke forstår den nye Range Rover Evoque Convertible, så er jeg vild med den, når jeg sidder i den høje kabine med meget højt til loftet og lader vejen glide væk under mig.

 

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1218551370245″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/FIRST-DRIVE-Range-Rover-Evoque-Convertible-040.jpg[/image]

[google_table rows=”16″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”RANGE ROVER EVOQUE CONVERTIBLE 2,0 TD4 HSE DYNAMIC^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1336773038249″]MOTOR^R4, 1.999 cm3, turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^180 hk ved 4.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^430 Nm ved 1.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^10,3 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^191 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^Ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^149 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^437/198/161 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^266 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^280 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.967/1.500 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK ^245/45R20 (standard er 19 tommer på HSE Dynamic)__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^1.086.900 kr. Evoque Convertible fås fra 914.900 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^10,2 tommer infotainment, læder, automatisk nødbremse__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^LED-forlygter 23.400 kr., Lux-pakke med navigation mv. 100.300 kr.[/google_table]

Tags: britiskbritisk SUVcabrioletconvertibleengelskengelsk bilEnglandEvoque CabrioletEvoque Convertiblehøj kørestillingJaguarJaguar-Land RoverLand RoverluksusbilmudderpremiumpremiumbilRange RoverRange Rover EvoqueRange Rover Evoque ConvertibleRange Rover Evoque Convertible Terrain ResponseRange Rover Terrain ResponseSUVSUV med kalecheSUV med stoftagTerrain Responseterrænterrænegenskaberåben Evoqueåben luksusbilåben SUV
Forrige artikel

Kia vil kendes for privatleasing med gennemskuelig kontrakt

Næste artikel

Første tegninger af ny Kia Rio – tydelig evolution

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Første tegninger af ny Kia Rio – tydelig evolution

Første tegninger af ny Kia Rio - tydelig evolution

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved