Porsche Esports Carrera Cup Denmark afgøres til Danmarks største gamingfestival

Der er lagt i kakkelovnen til et brag af en finale, når sidste afdeling af Danmarksmesterskabet i digital motorsport, Porsche Esports Carrera Cup Denmark, afvikles i forbindelse med Gamebox Festival den 23. april. Festivalen finder sted i MCH Messecenter Herning, hvor det for første gang bliver muligt at overvære det digitale racerløb som tilskuer. TV-vært Felix Smith vil sammen med racerkører Jan Magnussen underholde publikum, mens kommentatorerne fra TV 2 SPORT kommenterer de to løb live.

Udover at overvære løbet på store skærme vil man kunne følge seriens bedst placerede kørere på tætteste hold, da de vil dyste side om side i deres simulatorer direkte på scenen. Og der bliver noget at kæmpe om, da der for anden sæson i træk dystes om en samlet præmiepulje på 100.000 kroner. Sidste års vinder, Mikkel Gade fra FYRA SimSport, er med to resterende afdelinger igen blandt favoritterne til mesterskabet.

– Vi er begejstrede over at være en del af Danmarks største gamingfestival og glæder os til for første gang at kunne involvere tilskuere i Porsche Esports Carrera Cup Denmark. Der er ingen tvivl om, at serien byder på al den action og spænding og tætte kampe, som der skal til for at underholde et livepublikum, så vi har store forventninger til eventen og glæder os i det hele taget til at præsentere vores mærke for et ungt og tech-orienteret publikum, lyder det fra marketingchef hos Porsche Danmark, Ann-Sophie Dam.

Gamebox Festival fylder 30.000 kvadratmeter i MCH Messecenter Herning og byder indenfor til en verden af esport og gaming. Eventen henvender sig til alle, uanset om man er rutineret gamer, nybegynder eller forælder, og byder på seks forskellige aktivitetsområder. Her kan de besøgende dyste mod venner og idoler, overvære professionelle showkampe, opleve det nyeste gaminggear, høre interessante foredrag, købe merchandise og meget andet.

Gamebox Festival finder sted den 22.-24. april, og finalen i Porsche Esports Carrera Cup Denmark afvikles på Battlebox Main Stage i Hal M lørdag den 23. april fra klokken 20.30. Udover at opleve de to finaleløb vil man også kunne prøve en tur i en af de opstillede racersimulatorer hos Porsche, der har en stand på festivalen hele weekenden.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.