Porsche Supercup og Carrera Cup Deutschland: Bastian Buus klar til et brag af en 2023-sæson

Bastian Buus blev i slutningen af 2022 udnævnt som Porsche Junior efter en imponerende sæson med deltagelse i tre forskellige Porsche-mesterskaber, flere løbssejre og podiepladser samt et suverænt rookiemesterskab i topserien Porsche Mobil 1 Supercup.

Porsche Mobil 1 Supercup, Monza 2022
#6 Harry King (UK, BWT Lechner Racing)
#7 Bastian Buus (DK, BWT Lechner Racing)
#25 Larry ten Voorde (NL, Team GP Elite)
Copyright: Porsche Motorsport

Nu kan den 19-årige racerkører fra Kolding se frem endnu en sæson i topserien sammen med topteamet BWT Lechner Racing. Den forlængede aftale kommer efter en 2022-sæson, hvor Buus på fænomenal vis sikrede sig rookiemesterskabet ved at vinde alle sæsonens løb i rookieklassen – en præstation, som aldrig før er sket i seriens 30 år lange historie.

Derudover lykkedes det også for den hurtige dansker at sikre sig to generelle løbssejre – blandt andet til den afgørende finale på Monza – og Buus holder nu rekorden som den yngste løbsvinder nogensinde i topserien, som afvikles i forbindelse med Formel 1 og overværes af millioner af fans verden over.

Porsche Mobil 1 Supercup, Zandvoort 2022
#7 Bastian Buus (DK, BWT Lechner Racing)
Copyright: Porsche Motorsport

Bastian Buus’ præstationer i Porsche Mobil 1 Supercup har været med til at skærpe interessen for den unge racekører, som altså i december blev udnævnt til juniorkører hos Porsche. Med denne fabrikskontrakt fulgte også en økonomisk support til et sæde i Supercup-serien, hvilket netop sikrede danskeren en ny aftale med BWT Lechner Racing.

– Det er en fantastisk nyhed! Mit samarbejde med Lechner Racing har været optimalt, eftersom vi nåede vores mål om at sikre rookiemesterskabet sidste år. Teamet har med deres høje tekniske og sportslige niveau været en afgørende faktor for mine resultater, og der er ingen tvivl om, at det er det helt rigtige sted for mig at fortsætte kampen i Supercup og jagte mit næste mål om at sikre det generelle mesterskab i 2023.

Bastian Buus (DK), Allied Racing, Porsche Carrera Cup Deutschland, Imola 2022
Copyright: Porsche Motorsport

Sideløbende med Supercup-aftalen fortsætter Bastian Buus også sit flerårige samarbejde med tyske Allied-Racing og stiller for tredje sæson i træk op i Porsche Carrera Cup Deutschland. Takket være et samarbejde mellem Allied-Racing og BWT Lechner Racing vil Bastian Buus have samme ingeniør og mekaniker i både Supercup og Carrera Cup Deutschland.

– Jeg er enormt glad for at kunne fortsætte rejsen med Allied-Racing, som jo nærmest har været min anden familie, siden jeg skiftede fra gokart til en GT4-racerbil for tre sæsoner siden. Havde man dengang sagt til mig, at jeg i dag ville være på kontrakt med Porsche Motorsport som officiel juniorkører, ville jeg nok have haft svært ved at tage det alvorligt. Men ikke desto mindre var det dét, som var vores fælles ambition helt fra begyndelsen. Teamet troede på mig, og derfor er det fantastisk at kunne fortsætte kampen om sejrene sammen. Målet for den nye sæson er naturligvis at tage mesterskabet, lyder det fra Bastian Buus.

Bastian Buus sikrede hele otte podiepladser ud af 16 løb i 2022-udgaven af Porsche Carrera Cup Deutschland, hvor han nåede at sikre en pole position og en løbssejr – og sluttede blot fire point fra et mesterskabspodie.

Porsche 911 GT3 Cup, Bastian Buus (DK), Allied Racing, Porsche Carrera Cup Deutschland, Nürburgring 2022
Copyright: Porsche Motorsport

Porsche Carrera Cup Deutschland gæster i 2023-sæsonen fire forskellige lande og rammer blandt andet tyske Hockenheim, østrigske Red Bull Ring og hollandske Zandvoort. Mesterskabet afvikles over otte afdelinger og i alt 16 løb – og skydes i gang på belgiske Spa-Francorchamps den 27.-29. april. Alle løb kan transmitteres live på YouTube.

2023-udgaven af Porsche Mobil 1 Supercup skydes i gang på italienske Imola den 19.-21. maj, før den traditionelt rammer fashionable og legendariske Formel 1-baner som Monaco, Spa-Francorchamps og Monza. Alle otte afdelinger af Porsche Mobil 1 Supercup bliver sendt på TV3 Sport og Viaplay.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.