Premium af plads, ikke af navn

Morten Brunsgaard Bek
9. februar, 2018
i Test
Premium af plads, ikke af navn
278
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Til firmabilisten eller familien – den nye Opel Insignia Sports Tourer og Skoda Superb Combi giver masser af plads uden at sprænge budgettet. Men hvilken af de to løber med prisen som bedste allround-talent?

Når alt kommer til alt, så er den klassiske stationcar svær at slå. Plads, fleksibilitet, brændstofforbrug, køreegenskaber og komfort går op i en højere enhed, og når det kommer til de store stationcars fra i den store mellemklasse – vi kan kalde den firmaklassen eller familieklassen – så slår de stadig de efterhånden mere populære premiummodeller som BMW 3 Touring og Mercedes-Benz C-Klasse på pris, udstyr og frem for alt rummelighed.

To af de store, som egner sig fremragende som langtursbiler, til den daglige pendlertur og som pakæsler er den nye Opel Insignia Sports Tourer og den tjekkiske Skoda Superb Combi. Den store Opel er kommet på markedet til aggressive priser, og det gælder både priserne for private som kunder i firmaregi. For 300.000 kr. kan man som privat købe en veludstyret Insignia Sports Tourer med benzinmotor med 140 hk, og den fås også på privatleasing med en udbetaling på 14.995 kr. og en månedlig ydelse fra 3.695 kr.  Beskatningsgrundlaget, prisen firmabilister skal gå efter, for en en rigtig veludstyret udgave med 165 hk og automatgear er på kun cirka 290.000 kr.

Man skulle tro, Opel og Skoda havde snakket sammen om priserne, for Superb Combi har nemlig også en frapris på 300.000 kr. Her er lidt færre hestekræfter til prisen, 125 af slagsen, men den store stationcar har et pænt udstyrsniveau at slå tilbage med. Og på privatleasingfronten står den også udmærket, for udstyret med en motor med 150 hk er udbetalingen som hos Opel 14.995 kr., og den månedlige ydelse begynder ved 3.899 kr.
Firmabilister møder et beskatningsgrundlag på mindst 313.000 kr. for en Superb Combi med 150 hk og automatisk dobbeltkoblingsgearkasse. Men stadig en pris, der ligger fjernt fra premiummærkernes mindre biler.

Så priserne er fordelagtige, og det er nemt at blive fristet. Men hvilken af de to prisbillige og praktisk stationcars er så den bedste?

Opel Grandland X – komfortabel og konventionel

1. PLADS/KABINE

Skoda Superb Combi er en stor bil, som virker større end den egentlig er. Den er 486 cm lang, og det blegner ved siden af den nye Opel: Insignia Sports Tourer er 499 cm lang, og den får sågar en Audi A6 Avant til at virke kort (Audien er fem cm kortere). Opel har lyttet til kritikken af den første generation Insignia, som var stor uden overhovedet at være rummelig, og de har altså set det nødvendigt at lade den sprænge rammerne for den store mellemklasse.

I kabinen og bagagerummet giver karrosseriet i overstørrelse rigtig gode pladsforhold, og i forhold til den gamle er der fremragende benplads på bagsædet og et udmærket bagagerum på mellem 560 og 1.665 liter. Der er ingen kant, man skal løfte tingene over, så man kan skubbe tunge ting ind, og bagsædet kan foldes frem i tre dele, når man skal bruge de mange liter. Praktiske rum i siden og taskekroge er detaljer, man kender fra mange nye biler, men de er bestemt en ros værdig.

Men der er mere plads i Skoda, selv om den er ganske meget kortere. Det er en mere firkantet bil, og Skoda har bare sans for at gøre biler rummelige. Benpladsen ved bagsædet er på grænsen til at være unaturligt god for en bil i denne størrelse, og voksne vil opleve, at de kan lægge benene over kors. En nødvendighed? Nej, men fire voksne på langtur vil elske den rummelige tjekke.

De vil også elske bagagerummet, når de har fået losset tingene over kanten. 660 liter uden at folde noget som helst, hele 1.950 liter, når bagsæderyglænene er foldet frem, og der læsses til tagkanten. Så er det til at leve med, at filten i bagagerummet virker mere slidstærk end flot. Og Skoda Superb Combi er fyldt med små praktiske detaljer som bagagerumslys, der kan bruges som lommelygte, plads til forbindingskasse i siden, taskekroge og en skilem.

I det meget rummelige førersæde i den store tjekkiske bil sidder alt, præcis hvor det bør. Knapperne er store, og infotainmentsystemet med 8” touchscreen (et nyt infotainmentsystem er på vej) er forbilledligt simpelt og velindrettet. Kørestillingen er fornem, men det kræver en stor krop at fylde forsæderne ud, og de føles lidt flade at sidde i. Materialekvaliteten er fin nok, og man er ikke i tvivl om, at holdbarhed og fornuft er i højsædet – men det her er ingen Audi. Det er okay, når prisen heller ikke siger Audi.

Materialekvaliteten i Opel Insignia Sports Tourer svinger mere, og der er både mere lækre stykker plast og nogle, som virker billigere. Infotainmentsystemet er også her nemt at bruge, men ikke helt så overskueligt. Førerpladsen ser lidt pompøs ud med midterkonsollen, der står ud i kabinen, men til gengæld leverer Opel nogle ganske fremragende forsæder (ergonomiske, ikke standard med billigste udstyrsniveau), som hæver oplevelsen. Mens sæderne er premium, er det samlede indtryk, som i Skoda, at pengene ikke har siddet løst.

2. KØREEGENSKABER/KOMFORT

Sæderne i en bil er en af de ting, der skaber komforten, men der er selvfølgelig mange andre aspekter at kigge på. Støj fra vind, vej og motor er en anden ting, og her leverer de to kombattanter et absolut højt niveau, som dyrere biler værdigt.

Når det kommer til affjedringen, som spiller en stor rolle i en stor stationcar, fordi den skal håndtere mange kilo og give en rolig tur på motorvejen, så har Opels ingeniører fundet et virkelig fint kompromis, hvor undervognen kun i enkelte tilfælde føles en smule for blød. Effekten er, at den store Sports Tourer formår at køre over skarpe ujævnheder uden at lade passagererne mærke meget til dem.

Insignia har en fremragende langturskomfort bygget ind i sin affjedring, og den spiller også ind med et styretøj, der passer godt til en tilbagelænet stil. Det føles ikke indirekte, men giver tilpas fornemmelse af vejen. Når det kommer til at tage de sjove landeveje i bilen, så håndterer den det sikkert, men ikke på en spændende måde. Elektronisk adaptiv undervogn med tre indstillinger hjælper på det, men prisen er med 20.000 kr. i den høje ende.

Den tjekkiske konkurrent er en tand mere involverende at køre i, og styretøjet virker mere præcist og nemt at justere, når man har fart på ind i svingene. Den tager det med ophøjet ro, og undervognen virker lidt mere dynamisk afstemt. Det koster på komforten, når skarpe ujævnheder dukker op. Hvor Insignia flyder henover dem, kan de slå i gennem i Superb. Når vejen er nogenlunde jævn, gør den det fremragende. Adaptiv undervogn fås (kun til højeste udstyrsniveau, Style) til 18.300 kr., men det er ikke et system, vi har prøvet.

VIDEO: Skoda Octavia viser karakter med nye lygter


3. MOTOR/GEARKASSE

Opel og Skoda stiller med et bredt udvalg af motorer til de to store stationcars. Opel har benzinmotorer med 140, 165 og 260 hk, og der er dieselmotorer med 110, 136, 170 og snart 210 hk. Skoda er klar med masser af muligheder: benzinmotorer med 125, 150, 180 eller hele 280 hk, dieselmotorer med 120, 150 eller 190 hk.

Vi har prøvet to motorer i hver af de to biler. I Insignia Sports Tourer en 1,6-liters diesel med 136 hk og manuel gearkasse og en benzinudgave på 1,5 liter med 165 hk og automatgear (bilen på billederne). I Superb Combi har vi prøvet 1,4-liters benzinmotoren med cylinderfrakobling (den kan køre på to cylindre) med manuel gearkasse og dieselmotoren på 2 liter med automatisk dobbeltkoblingsgearkasse (bilen på billederne.

I Insignia Sports Tourer lider den nye benzinmotor med 165 hk (det er samme motor, når den har 140 hk) af at være koblet sammen med det, der føles som en rigtig gammeldags automatgearkasse. Kun de stærkere motorer har en nyere med otte trin, så 1,5’eren bliver slæbt (langsomt) gennem manegen af en 6-trins, som er træg til at skifte og lyder som en trinløs CVT-gearkasse, der ikke vil give slip på omdrejningerne. Motoren er i sig selv tilpas, men for en ny motor støjer den for meget, når den skal tage høje omdrejninger, og selv om Insignia Sports Tourer med denne motor slet ikke er tung, så føles det som om, der mangler en del af de 165 hk og 250 Nm. Dieselmotoren på 1,6 liter er mere kultiveret og føles stærkere. Der er slet ikke brug for at tage den op i høje omdrejninger, og den manuelle gearkasse føles som et langt bedre match.

DSG-dobbeltkoblingsgearkassen i Skodaen med dieselmotor er heller ingen udsøgt fornøjelse. Her er skiftene meget hurtige, og den holder ikke motoren i omdrejninger, men det kan kræve meget overbevisende pedaltryk at få den til at skifte. Og som så tit med dobbeltkoblingsgearkasser, så er igangsætning ikke altid hverken elegant eller komfortabelt. Den stærke dieselmotor med 340 Nm støjer mere end i fx VW Passat, men den leverer virkelig, når det kommer til kraftoverskud og harmonisk opførsel.

Benzinmotoren er også en fornøjelse, og den støjer ikke nær så meget. Hvor Opel-motoren med 165 hk føles som om, den yder mindre end det, så er det omvendt i Superb Combi. Motorens 150 hk er altid klar, og de 250 Nm står beredt fra kun 1.500 o/min – Opel-motoren har først sine 250 Nm klar ved 2.000 o/min, og det er en stor forskel i den virkelige verden.
Cylinderfrakoblingen er noget, man kun bemærker ved lav fart, og ved at kigge i kørecomputeren. Når Superb-motoren kører på to cylindre, sparer den på dråberne, og den har da også klart bedre forbrugstal end konkurrenten.

KONKLUSION

Det to store stationcars er fremragende familiebiler med overdådige pladsforhold, fine køreegenskaber, høj komfort og udmærkede motorer. De føles på nogle områder som premiumbiler (affjedringen i Opel, benzinmotoren i Skoda), men prisen er en hel del lavere. Det er tæt på uafgjort i denne duel, men med (endnu) mere plads, bedre indretning og mere præcise køreegenskaber løber Skoda Superb Combi med sejren. Men vægter man lav pris og komfort højest, så er det Insignia Sports Tourer, man skal gå efter.

[google_table rows=”21″ cols=”3″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” =”string” heads_values=”MODEL^OPEL INSIGNIA ST 1,5 TURBO AUT. DYNAMIC^SKODA SUPERB COMBI 1,4 TSI STYLE” heads_types=”string^string^string” sc_id=”sc903393048287″]MOTOR^R4, 1.490 cm3, turbo^R4, 1.395 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^165 hk ved 5.600 o/min^150 hk ved 5.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^250 Nm ved 2.000 o/min^250 Nm ved 1.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^6-trins automatisk^6-trins manuel__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^9,6 sekunder^8,7 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^214 km/t^215 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^16,1 km/l^19,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^141 gram/km^121 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^499/186/150 cm^486/186/148 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^283 cm^284 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^560-1.665 liter^660-1.950__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.552/1.405 kilo^1.460/1.600 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^245/45 R18^215/55 R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS INKL. LEVERING (3.980 KR.)^353.980 kr. Insignia Sports Tourer fra 303.980 kr.^373.980 kr. Superb Combi fra 303.980 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING ENG.YDELSE/MND. YDELSE^14.995/4.495 kr.^14.995/4.499 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATNINGSGRUNDLAG, FIRMABIL^289.950 kr.^312.797 kr. med automatgear__GOOGLE_TABLE_ROW__^^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Automatisk klimaanlæg med to zoner, p-sensorer for og bag, aut. nødbremse^Alufælge, klimaanlæg med tre zoner, Canton-lydanlæg, xenon-forlygter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Læderindtræk 23.000 kr., LED-forlygter 25.000 kr.^Adaptiv fartpilot 6.200 kr., bakkamera 6.500 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Nu^Nu[/google_table]

Tags: Blog om Bilerduelfirmabilopel insignia sports toureropel insignia sports tourer danmarkopel insignia sports tourer firmabilopel insignia sports tourer priseropel insignia sports tourer testSkoda Superb Combiskoda superb combi firmabilskoda superb combi priserskoda superb combi test
Forrige artikel

VIDEO: Den nye VW Up GTI på franske landeveje

Næste artikel

Fabia fornyet, men ikke fra bunden

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Fabia fornyet, men ikke fra bunden

Fabia fornyet, men ikke fra bunden

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved