To store nyheder dukker op hos Renault-forhandlerne i foråret – afløseren til den stærkt forældede Megane og den nye firmabil Talisman. Priserne er nu på plads, og mens Megane bliver stærk på listeprisen, så skal den store Talisman tiltale firmabilister med en lav beskatning
> Den nye Megane lanceres i marts – og sidst på året som stationcar
> Talisman lander hos forhandlerne i maj – som sedan og stationcar
> Renault forventer at sælge ca. 600 Talisman i 2016
Renault har bevæget sig voldsomt i Danmark i de seneste seks år. Den franske producent er gået fra at sælge som et nichemærke i 2009, i det år kun 3.602 biler, til i 2015 at være det femte største bilmærke vi har med 19.803 personbiler og varebiler – det rækker endda til en plads som nummer fire, hvis man tæller Dacia med under Renaults salg.
Konstant lavere priser er en god del af forklaringen, nye modeller selvfølgelig en lige så stor del af forklaringen. Kombinationen af designet på fx Clio og Captur og lave priser i selskab med meget udstyr har tydeligvis gjort noget for at vække danskernes appetit på noget fransk.
I dag har Renaults danske importør så offentliggjort priser på to modeller, der med tiden skal være vigtige grundelementer i salgsfundamentet. Den nye Megane og den nye Talisman, den store firmabil.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc422895363922″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/01/Megane_Stat_GAMME_01.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1386232826253″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/01/P1020253.jpg[/image]
Den gamle Megane er så godt som den ældste bil, du kan finde i Golf-klassen, så afløseren kommer bestemt ikke for tidligt. Til at starte med er det et rent hatchback-program, Renault kører, men sidst på året eller i starten af 2017 kommer den vigtige stationcar til Danmark. Den ventes præsenteret på Genève-udstillingen i marts. At Renault virkelig sætter sin lid til stationcarudgaven (Sport Tourer), ses i det forventede salg af den nye Megane: 1.200-1.300 biler det første år, en stigning på ikke mere end et par hundrede i forhold til den gamle Meganes salg i 2015.
Priserne for den nye Megane starter ved 189.900 kr., stort set det samme som vi gættede på efter første tur i bilen i starten af januar. Bilen introduceres hos de danske forhandlere i midten af marts.
Læs vores First Drive af den nye Renault Megane i Portugal
189.900 kr. køber en Megane 1,2 TCe Life med en turbomotor med 100 hk og et rimeligt standardudstyr – aircondition, lydanlæg med USB/Bluetooth, fartpilot og LED-baglygter, men modellen har plastikrat, stålfælge og kun el-ruder foran.
Renault forventer at sælge langt flere af udstyrsvarianten Zen, som har alufælge, R-Link infotainmentsystem med 7” skærm, klimaanlæg, læderrat, skiltegenkendelse, vognbaneassistent og en del mere – merprisen til basismotoren er ganske høj, 39.000 kr., så Zen starter på 228.900 kr. En kraftigere udgave af samme motor, med 130 hk, koster yderligere 25.000 kr.
Den topudstyrede Bose med bl.a. Bose-anlæg (ikke overraskende), LED-forlygter, automatisk nødbremse, 8,7” skærm mv. koster fra 319.900 kr. og fås kun med 1,2 TCe med 130 hk og dobbeltkoblingsgearkasse – og som diesel i udgaverne 1,5 dCi med 110 hk (med dobb.koblingsgearkasse) og 1,6 dCi med 130 hk med manuel gearkasse. De to koster henholdsvis 315.900 kr. og 313.900 kr. Topmodellen GT med 205 hk og rigelige mængder udstyr lander på 379.900 kr., få kroner fra konkurrenten Peugeot 308 GT.
Den billigste diesel, 1,5 dCi Zen, koster i øvrigt fra 249.900 kr., og den er også den første Megane prissat som firmabil: beskatningen er på 209.600 kr.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc968997103132″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/FIRST-DRIVE-Renault-Talisman-017.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1367146802908″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/FIRST-DRIVE-Renault-Talisman-052.jpg[/image]
Beskatningsgrundlaget for den nye Talisman ventes at starte ved 275.000 kr. for en dieseludgave med 110 hk. Det er faktisk en kampdygtig pris set i forhold til de tunge drenge på markedet, fx Ford Mondeo, som starter små 10.000 kr. højere.
Talisman introduceres både som sedan og stationcar (Sport Tourer) i midten af maj, men udover den nævnte pris findes der kun en startpris for sedanmodellen på ca. 370.000 kr. Det er en forholdvis høj startpris, men det dækker over, at der er tale om en dieseludgave (1,5 dCi med 110 hk), at bilen er ganske veludstyret – og at listeprisen ikke betyder det store, fordi klassens biler stort set købes af leasingselskaber og flådeejere hele vejen i gennem. Renault forventer under 10% salg til private.
For Talisman forventes et salg på cirka 600 biler i 2016, og derfra op til fx VW Passat og næsten 3.200 solgte i 2015 er der mildest talt langt. Men Renault har aldrig stået stærkt i det traditionelle firmaklasse, og man skal starte et sted, når man som franskmændene har irriteret danskerne med en alt for dyr og alt for kedelig Laguna.
Talisman vil kunne fås i Danmark i to udstyrsniveauer, Zen og Life, og du kan læse meget mere om den store firmabil fra Frankrig i vores First Drive.
Læs vores First Drive af den nye Renault Talisman i Italien
2016 kommer ikke kun til at stå i Meganes og Talismans tegn – til efteråret lanceres mildt faceliftede udgaver af Clio og Captur, i slutningen af året eller starten af 2017 kommer de nye udgaver af Scenic og Grand Scenic til Danmark.