Inspireret af mærkets første SUV-model Levante kommer Maseratis store sedan Quattroporte nu i opfrisket form – blandt andet med luksusversionen GranLusso og den sportsligt tonede GranSport
For den italiensk fikserede rigmand kan en Mercedes-Benz S-Klasse aldrig komme på tale. Sværger man til italiensk stil og luksus i sedanformat, kan kun Maserati levere varen, og Quattroporte har – med afbrydelser – været modstykke til tysk bilkultur siden 1963.
Maserati Quattroporte vil fremover køre med design- og udstyrsopgraderinger, og mærkets første SUV, Levante, kan genkendes i sedanens nye grill og luftindtag. I den nye grill gemmer sig teknik, der kan regulere strømmen af luft – og er med til at sænke vindmodstanden op til 10 procent. I den let ændrede kabine er der et nyt infotainmentsystem med 8,3” skærm og Apple CarPlay-funktionalitet. En ny pakke samler en række sikkerhedssystemer, fx adaptiv fartpilot med automatisk igangsætning efter pause og udvidet automatisk nødbremsesystem.
Maserati indfører to nye udstyrsniveau, begge en opgradering til alle modeller med undtagelse af topmodellen GTS, hvor man uden merpris kan vælge et af de to niveauer; GranLusso er den luksuriøse med silkeindtræk, krom og upolerede træindlæg – GranSport er den sportsligt tonede med store udstødningsrør, 21″ fælge og sportssæder.
Motorerne er som før, så til de fornuftige er den en V6 diesel på 3 liter med 275 hk – og til dem der kræver benzin i de italienske årer er der en V6 benzin med 410 hk og V8 med 530 hk. Firehjulstrækket, kaldet Q4, fås med benzinmotoren med 410 hk. Automatgearkasse med otte trin er at finde i alle udgaver.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc865422018782″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/Maserati-3.jpg[/image]