Rækkeviddeglæde

Honda E kan køre 222 kilometer på en opladning, og mens de fleste nye elbiler kan mere end det, så har de ikke charme, luksus og lækkerier som den kompakte japaner

Honda er fedtede med rækkevidden i sin første elbil, den 395 cm lange mini med det endnu kortere navn, der bare er E. 222 kilometer efter en opladning, som tager ned til 30 minutter ved en hurtiglader og 4,1 timer i ladeboksen på hjemmeadressen. Selv efter en standard, man kunne have sat for fem eller 10 år siden, er det en rækkevidde, 9 ud af 10 danskere vil blive meget lidt imponerede af.   

Den meget mindre Seat Mii Electric kan køre 260 kilometer på en opladning. 38 kilometer i forskel i rækkevidden er næppe en verden til forskel, men spanieren har et andet tal på sin side: Den koster kun cirka 50 procent af Honda E, som i juli har premiere i Danmark til priser fra næsten 280.000 kr. For 15.000 kr. mere får du den større Hyundai Kona Electric med en rækkevidde på 449 kilometer. Dobbelt op og lidt til. Hvad tænker Honda egentlig på med en rækkevidde på 222 kilometer, som de vil sælge os for uhyrligt mange penge?

Som jeg sidder bag rattet af Honda E, med de mange skærme med visninger af rækkevidde og tusind andre ting i mange kulører som skarp kontrast til det ensfarvede landskab udenfor, er jeg ærligt talt virkelig tæt på at være ligeglad. Den lille elbil er kommet under huden på mig, selv om vi kun har kendt hinanden i få timer. På den tid har den overbevist mig om, at Honda har lavet en bil, der er bedre end nogen bil, de har lavet i (alt for) mange år. 280.000 kr. Ja, så gerne – jeg overfører med det samme.

VIDEO – Forelsket i den elektriske Honda E

Årets design?

Blind forelskelse? Rimelig tanke. Men jeg synes, jeg har forklaringen med masser af solide argumenter på plads. At jeg mener, den lille E har et fantastisk design, er et af de mindre solide argumenter, men altså, så lige på den front og hvor “ren” den ser ud i profil. De har sågar givet den de første standardmonterede kamerabaserede sidespejle på en serieproduceret bil med på vejen, så den ser endnu mere fantastisk ud. Okay, at de så har en aerodynamisk funktion, en fordel for forbruget, trækker da ikke ned.

Mere bundsolide argumenter er selve opbygningen af den nye elbil. Den har baghjulstræk, og halvdelen af dens omtrent 1.500 kilo hviler på forakslen, den anden på bagakslen. Jeg var ret skeptisk på forhånd, faktisk, og skylden skal udelukkende placeres hos Renault, som burde hænges ud for at have lavet den mest nervøse og utålelige lille bil med baghjulstræk – Twingo. Det har taget mig meget få minutter i E at nå frem til, at japanerne har fået køreglæden til at synge i den lille baghjulstrækker. Kiloene ligger spredt perfekt ud i bunden, og styretøjet giver en lyst til at køre og lege, som Mii Electric på ingen måde har.

Jeg var nær ved at glemme det, mens jeg er ved Twingo; den lille franskmand kommer nu også som elbil, med en rækkevidde på 180 kilometer. Men meget skal være sket med Twingo, for at den elektriske version kører bedre end den med benzinmotor.

Kia sætter pris på plug-in-udgaver af Ceed og Xceed

Pengene værd er altid en smagssag

Honda E kører som en bil til 300.000 kr. Jeg har opdaget den er ret så lille (bagsædepladsen er så ganske fin), men prøv at se på det på en anden måde i forhold til prisen. Den har en affjedring som en af de bedre biler i Golf-klassen, og jeg kan snakke med min kollega i passagersædet ved 130 km/t uden at hæve stemmen det mindste. Udstyret er så komplet, at selv panoramaglastaget er standard. Interiøret er futuristisk og retro på samme tid, minimalistisk japansk og japansk teknologisk overvældelse på samme tid. De store touchscreens, de to til infotainmentsystemet, kan laves om til et virtuelt akvarium med fisk, man kan fodre, når bilen holder stille.

Jeg falder aldrig for det, når en bilproducent kalder et interiør for en “lounge”. Hvis Honda laver en lounge i stil med E’erens interiør, så vil jeg gerne inviteres på en drink, for den er behagelig, lækker, gennemtænkt og rolig. Ikke så rolig, at jeg falder i søvn, men så tilpas og dæmpet til trods for de store skærme, den store digitale instrumentering og skærmen i hver side til visning af billedet fra spejlkameraerne til, at jeg kan nyde køreturen endnu mere, end køreegenskaberne og komforten lægger op til.

136 hk er ydelsen i Honda E til 277.100 kr., men med mig i dag er den lidt stærkere med 154 hk og endnu mere standardudstyr til 299.500 kr. Det er svært at beskrive elmotoren som noget specielt i sig selv, for selv om jeg ikke tror på, at en elmotor bare er en elmotor, så kender jeg ikke elmotorerne godt nok til at kunne sige, den motoren gør noget meget anderledes end i fx Kona Electric. Jo, måske den er sat op til smidighed og mere nænsom opbygning af kræfterne, for det foregår udramatisk og meget luksuriøst. 154 hk er en rigelig dosis også på motorvejen.

Rækkevidden svinder, men forbruget af strøm holder sig på et lavt niveau, på 0,15-0,17 kWh for hver kilometer. Der er rigeligt til resten af min tur, selv om jeg presser den lille Honda for at levere, fordi den inspirerer og lægger op til det.

Angsten for at batteriet løber tør, når man kører elbil, kalder vi rækkeviddeangst. Men jeg har glæden ved at køre en vellykket eldrevet bil, også selv om rækkevidden ikke er noget at juble over – rækkeviddeglæde, vil jeg døbe den følelse. Den får jeg i Honda E. En lille elbil, som er lavet til kunder med et overskueligt kørselsbehov – og til kunder, som sætter pris på teknologi, komfort, luksus og en forelskelse, om den så er blind eller ej.