Rekord for bilsalget – vi køber biler som aldrig før

Morten Brunsgaard Bek
10. juli, 2017
i Nyheder
Rekord for bilsalget – vi køber biler som aldrig før
33
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Salget af nye personbiler i Danmark har nået nye højder i de første seks måneder af året. Bedste sælgende model er den franske minibil Peugeot 208 med 5.583 styk

De første seks måneder af 2016 kørte en rekord i hus. Aldrig før havde et halvår budt på så mange indregistreringer af nye biler i Danmark – 116.848 styk. Et godt stykke over tallene i samme periode i 2015 og 2014, hvor der blev indregistreret henholdsvis 104.901 og 98.726 nye biler. Men danskerne har gjort alt andet end at holde sig tilbage med bilkøbene i første halvår af 2017, så nu er det rekordtid igen: 123.791 nye personbiler, 5,9% flere personbiler end rekorden sidste år.

Absolut øverst i både den forgangne måned og de første seks måneder er en genganger i salgstatistikkerne, den franske minibil Peugeot 208. Peugeot fik afsat hele 827 styk i juni og sammenlagt 5.583 eksemplarer fra januar til og med juni, og det er imponerende tal for en bil, som er ved at være blandt de ældste modeller i sin klasse. Den franske bil tilhører den mest populære klasse af biler i Danmark, B-segmentet, men derudover har Peugeot ramt rigtigt med design, kampagnemodeller, priser og leasingtilbud, som holder 208 i søgelyset hos kunderne.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc670350632543″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/07/Volkswagen-Touran.jpg[/image]


Bilimportørernes organisation taler de små biler ned

De Danske Bilimportører har en klar tendens til at tale salget af større biler op og underspille salget af de mindre biler, og også pressemeddelelsen vedrørende juni- og halvårssalget for 2017 er præget af samme tendens. Salget af mikrobiler, de mindste modeller som VW Up i A-segmentet, er faldende – fra 19,9% andel af markedet i første halvår 2016 til 17,2% i første halvår 2017 – mens salget af minibiler stiger roligt, men støt: Fra 28,5% af andel af nye personbiler i første halvår 2016 til 29,6% i indeværende år. Tallene viser i stedet, at salget af biler i Golf-klassen, C-segmentet, og den store firmaklasse, D-segmentet, stagnerer eller er dalende – D-segmentet går fra 10,2% til 9,5% fra 2016 til 2017.

En politisk aftale omkring afgift på elbiler er trådt i kraft 1. juli, med tilbagevirkende kraft til 1. januar, som forsinker indførelsen af højere afgifter. Det har endnu ikke udmøntet sig i reelle salg, så i første halvår blev kun 137 nye elbiler indregistreret. Langt mere positiv er historien omkring hybridbiler, altså biler med en både forbrændings- og elmotor. I hele 2016 kom 6.600 hybridbiler på gaden, i første halvår af 2017 er tallet allerede på 4.500 styk (lige under 4% af totalmarkedet for personbiler). De Danske Bilimportører kalder det lave tal, vi kalder det meget pæne tal, når man tænker på, det er Toyota-modeller som Yaris Hybrid og Auris Hybrid, der trækker læsset som nogle af de eneste biler i de lavere prislejer i Danmark. Den nye Hyundai Ioniq til priser fra under 300.000 kr. når op på ikke prangende 219 styk i de første seks måneder af 2017, søstermodellen fra Kia (Niro) når i samme periode overskuelige 131 styk.

Juni – ikke et usædvanligt udvalg

Juni måneds top 20 indeholder så få overraskelser, som regnvejr på en dansk sommerdag. Der er fem VW-modeller i top 20 (Up på plads 2, Golf på plads 4, Passat på plads 8, Polo på plads 11 og Touran på plads 12). Den fornyede Toyota Yaris klarer sig rigtig fint, til en 3. plads med 697 styk, og den er en af seks minibiler i top 20. Største bil på listen er VW Passat på plads 8 med 570 styk, mens lidt af en overraskelse findes i samme klasse med BMW 4-serie på plads nummer 19 med 315 styk – dette er Gran Coupé-udgaven, som står for det meste. Den er populær på leasing og hos udlejningsselskaberne.

Dykker man helt dybt i listen over alle solgte personbiler i juni, findes der masser af sjove historier. Som at der er indregistreret en Infiniti Q60, den amerikanske luksus-Nissan, som står hos importøren. Man kan også se, at en bil som BMW 1-serie intet har at komme med i forhold til Audi A3 – 267 mod 880 styk efterlader 1’eren i støvet. Salget af BMW X3, en gammel bil som nu endelig bliver skiftet ud, er også gået helt i stå – en del kunder er gået til Jaguar F-Pace, som kom ud med for klassen pæne tal i første halvår: 104 styk, 28 af dem i juni.

Sidste års samlede nybilssalg nåede personbiler 223.000, det højeste tal nogensinde – og det 8. år i træk med ny rekord. De Danske Bilimportører vurderer, at salget i år som minimum vil ligge på samme niveau.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc637209634980″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/07/Jaguar-F-Pace.jpg[/image]

Tags: bilmarkedetbilsalgbilsalg Danmarkbilsalg statistikblog om biler bilsalgmest solgte biler 2017mest solgte biler danmarknybilssalgnye bilersalg af nye bilerstatistik
Forrige artikel

Alle Volvo på el – men ikke kun på el

Næste artikel

VIDEO: Vild Civic Type R med ekstremt greb

Relaterede Artikler

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt
Nyheder

Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

16. marts, 2023
Næste artikel
VIDEO: Vild Civic Type R med ekstremt greb

VIDEO: Vild Civic Type R med ekstremt greb

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Verdenspremiere på ID. 2all: elbilen til de mange

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved