Den røde tråd i GTI-historien

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Test
Den røde tråd i GTI-historien
746
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Peugeot og Volkswagen, fransk og tysk, forskellige som nat og dag. På tværs af grænser deler de to mærker en historie med hurtige hatchbacks med opture og nedture – Peugeot GTi og Volkswagen GTI. Historien er nået til et nyt højdepunkt med 308 GTi og den nye Golf GTI Clubsport, men denne duel viser tydeligt, at det stadig gør en væsentlig forskel, om en GTI kommer fra Frankrig eller Tyskland  

40 år giver plads til mange fejl – og til at lære af mange fejl og blive erfaren og skarp. Volkswagen præsenterede sin første Golf GTI i 1976, mest som en prøveballon og en bil der aldrig skulle produceres i store tal. Resten er historie. En god historie der skulle ændre opfattelsen af hvad en hatchback kan være, men Volkswagen har også været med til at undergrave det GTI-begreb man selv opfandt. I 1990erne blev Golf GTI magelig, fordi Golf skulle være mere luksuriøs – det sidste gik rigtig godt, det kostede bare alt hvad GTI stod for. I Golf IV fra sidst i 1990erne blev GTI et udstyrsniveau, et spoleret navn. Kræfter i Volkswagen fik ledelsens interesse for en sportslig hatchback tilbage, og den dovne GTI blev til en topatlet igen med den stærke Golf GTI nummer fem.

Volkswagens 40 år med GTI kan ikke helt matches af Peugeot, som med inspiration fra nabolandet gik i gang med sit hatchback med dynamiske aner i 1984. 32 år er også noget, også længere end de fleste konkurrenter i industrien kan prale af. Franskmændene har en endnu stærkere tradition med små biler end tyskerne, så Peugeot startede naturligt en klasse lavere – med den lille 205 GTi. Den første, men i dag også den mest legendariske GTi. Nedture? De har været der, og den største er den gamle 308 GTi, og jeg kan se for mig, hvordan Peugeots ingeniører med dynamiske intentioner har rystet på hovedet og er bakket ud af rummet, da de første gang så 308; mindst lige så meget en MPV som en hatchback. De gik til opgaven, men bilen var dømt til at blive en fejl fra starten. 208 var den første, der igen gav GTi-ingeniørerne noget at stå op til, og da den nye 308 GTi rullede ud sidste år, stod det klart, at Peugeot tager sin fortid seriøs.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1350458423308″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/DUEL-Peugeot-308-GTi-vs-VW-Golf-GTI-Clubsport.jpg[/image]


Et par pumpede og toptrænede hatchbacks

308 GTi kommer egentlig i to grader. Brandvarm og gloende hed, standardmodellen med 250 og Performance-udgaven med 270 hk. I Danmark koncentrerer Peugeot sig om den stærkeste, der har mekanisk Torsen-differentiale og 19” alufælge med Michelin Pilot Super Sport. Peugeot har aldrig haft en stærkere GTi, og den pumpede turbomotor på 1,6 liter med 330 Nm har kun 1.395 kilo at rykke rundt med. 0-100 km/t rammer man på 6 sekunder.

Volkswagens bedste Golf GTI går også under navnet Performance, og den er så forrygende og fantastisk, fordi den er så afbalanceret. De 230 hk er nok til at gøre en GTI-fan lykkelig, men det sidste krydderi, et lille ekstra skub tilbage i sædet kunne Golf GTI godt give. Det er ikke længere kun et ønske, men en mulighed, med jubilæumsvognen GTI Clubsport, som Blog om Biler første gang prøvede i starten af maj. 265 hk, faktisk 290 hk i tredje gear og opefter med fuld gas og turboladeren på højtryk.

Læs First Drive af Volkswagen Golf GTI Clubsport

290 hk, eller ’bare’ 265 hk, er også det højeste tal for den tyske GTI nogensinde, og som 308 GTi Performance er den toptrænet og fokuseret med mekanisk differentiale på forakslen – og den fås med Michelin Cup-dæk, der er ekstremt velegnede til tør vej, men lidt af en katastrofe på våd asfalt. 0-100 km/t på tør asfalt er overstået på 6,3 sekunder, og den 0,3 sekunder længere tid overfor 308 GTi kan måske findes i en vægt, der er 80 kilo højere.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc426295008165″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/DUEL-Peugeot-308-GTi-vs-VW-Golf-GTI-Clubsport-012.jpg[/image]


En virkelig hidsig franskmand

Den røde 308 GTi og den hvide Golf GTI er altså ikke så forskellige i jagten på det sportslige ideal. De fører os til kulminationen på drømmen om en sportsvogn pakket ind i en hatchbacks praktiske væsen, men også længere væk fra biler, mennesker med en almindelig indkomst kan andet end netop drømme om. 520.990 kr. vil Peugeot have for sit arbejde med 308, Volkswagen mindst 499.492 kr. for Golf.

En 308 til mere end en halv million. Det er en pris, der ikke kan være nået i en nævekamp med fabrikkens afdeling for priser – den er for høj. Peugeot har ikke genopbygget sin glorværdige GTi-tid helt endnu, og det er svært at vende anderledes, end at mærket ikke kan bære så høje priser som Volkswagen. Meget er standard (navigation, 19” fælge, nøglefri adgang/start og fuld-LED-forlygter), som ikke er det i Golf, så kompensation for kronerne er der, alt efter hvad der er vigtigt for dig i en GTI.

At tale om høj ydelse for 1,6-liters motoren i 308 GTi er en underdrivelse. Hvad den ikke har i størrelse, har den i rå og bidsk stil med sin giftige respons og vilde træk. Under 2.000 o/min, og endnu et stykke videre op i omdrejninger tænker man, at den da helt sikkert er stærk, men den er da ikke noget at prale af. Før den pludselig skifter karakter, og turboen bliver flået rundt og på voldelig vis leverer fantastiske præstationer. Kør motoren jævnt og med få omdrejninger, og 308 GTi kunne lige så godt have tre cylindre og 130 hk. Kør motoren op gennem de seks gear, som var det med pisk og tilråb, og den er i stand til store ting med ’beskedne’ 330 Nm. Gearkassen fortjener hverken særlig ros eller speciel hån, den gør det, den skal med okay præcision og en anelse for stor spredning i selve skiftene.

308 GTi har en sport-knap, som de efterhånden er svære at slippe for i biler med bare det mindste sportslige tegn. Tryk på knappen for Sport med ændret speederespons, mere krydderi i styretøjet, højrøstet motorlyd, rødt lys i speedometer og omdrejningstæller – adaptive støddæmpere har den ikke, så undervognen er altid den samme. Lyden går hurtigt hen og bliver anstrengende og forceret, og det røde lys i instrumenterne gør dem rigtig svære at aflæse. Krydderi i styretøjet mangler ikke i den normale indstilling, hvorfor det også er den bedste. 308 er for dem, der ikke kan få nok af stærk chili i maden, dem der næsten synes, det skal være hårdt og lidt af en kamp at spise. Styretøjet går endnu hurtigere gennem det lille rat end i den almindelige 308, så vi er oppe på niveau ’lynhurtigt’. Det kræver flere kræfter, leverer også en hel del mere følelse og styrke, som er nødvendig, fordi 308 GTi kan rykkes og kastes så aggressivt ind i et skarpt sving, at den ellers ville løbe af sted med dig. Som om den står på klodser og ikke fjedre og dæmpere, er den krængningsfri langt over de fleste bilers niveau. Differentialet får Super Sport-dækkene til at virke som sugekopper, der nægter at give slip, så grebet virker til aldrig at slippe op.

Kører du ikke den franske dynamiker med pulsen oppe, er den derimod ikke specielt underholdende. Der skal fart bil. Du vil også rigtig hurtigt blive irriteret på den mildest talt ufleksible affjedring og de hårde dæk.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc510002690697″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/DUEL-Peugeot-308-GTi-vs-VW-Golf-GTI-Clubsport-016.jpg[/image]


Balancens kunst i Golf GTI

Volkswagen-importøren advarer med det samme, at den hvide Golf GTI Clubsport står på Michelin Sport Cup 2-dæk. De tilgiver heller ikke noget, og når det regner, er det bedst ikke at spille for smart. Clubsport har et program med køreindstillinger (der er fem, en hvor man selv kan blande tingene omkring styretøj, ESC og speederrespons). Selv uden adaptiv undervogn står det klart, at GTI Clubsport arbejder mere sammen med vejen, ser den som nær så stor en fjende.

Med stafferinger på siden, et stort udhæng af en sort hækspoiler og aggressive luftindtag er den normalt ret undertonede GTI forvandlet til en mere provokerende drengerøv, som så også har desto mere at have det i. Kør det ru og bløde Alcantara-rat i stilling, juster de 30.000 kr. dyre og kæmpemæssige Recaro-sæder, og du kan med det samme mærke, at kørestillingen er bedre her end i 308.

Motoren i Golf GTI Clubsport er noget helt andet end den bidske terrier, der bor i 308 GTI Performance. Her er det volumen og øjeblikkeligt ryk, der tæller. Den lyder altid bedre, den 2 liter store motor, og man kan vælge at kalde den langt mere harmonisk, selv om den kun bider en anelse blidere. Det starter med perfekt gearing, styret med golfbolden af en gearknop gennem en stram gearkasse og en trykhammer af et moment på 350 Nm fra 1.700 o/min. Hver eneste Nm virker til at være klar allerede fra tomgang. Motoren er klar og stærk fra første meter. Den brummer, lyder bedre, og den trækker hårdt og lineært på samme tid. Du skal have køreindstillingerne i Sport for at få det kick i tredje gear og opefter, det ekstra tryk på turboen, som giver hele 380 Nm og 290 hk i op til ti sekunder. GTI-motoren føles ikke nær så bister som 308-motoren ved høje omdrejninger. Mere harmonisk, ikke helt så voldsom.

GTI Clubsport mister kun lidt af den legendariske harmoni, Golf GTI er kendt for. Den er klart hårdere i affjedringen, men det kan klares ved at undgå semi-slick-dækkene og nøjes med 18”, som er standard. Clubsport, som den hvide står med adaptive dæmpere og 19”, er så også klart skarpere, og den har et stort set perfekt styretøj. Det har den rette vægtning, den fineste balance og nøjagtigheden, også når man ikke kører en hvis legemsdel ud af bukserne – som det savnes i 308 GTi. Du behøver ikke køre til for at have det sjovt i Clubsport, men hvis du gør, er du garanteret greb og spænding i en mindre overdrevet grad end i franskmanden.

308 GTI Performance er en bil med to sider, en GTI der skal køres til kanten og have et spark for at yde sit bedste, og det er synd og skam, hvis man ikke kører den på den måde – for så er den for hård og simpelthen ikke speciel nok. Det kan man bare ikke altid, og det er den mere harmoniske og stadig meget køreglade Golf GTI Clubsport, der er den bedste GTI af den franske og den tyske.

[google_table rows=”15″ cols=”3″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” =”string” heads_values=”MODEL^PEUGEOT 308 GTI PERFORMANCE^VOLKSWAGEN GOLF GTI CLUBSPORT 3D” heads_types=”string^string^string” sc_id=”sc1264338320014″]MOTOR^R4, 1.598 cm3, turbo^R4, 1.984 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^272 hk ved 6.000 o/min^265 hk ved 5.350 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^330 Nm ved 1.900 o/min^350 Nm ved 1.700 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^6 sekunder^6,3 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^250 km/t^250 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^16,7 km/l^14,3 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^139 gram/km^163 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^485/186/145 cm^427/180/147 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^262 cm^263 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^470-1.309 liter^380-1.270 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.395/0 kg^1.375 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^235/35R19^235/35R19. Semislicks, ikke standard__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^520.990 kr. 308 GTI fås fra denne pris^499.492 kr. Golf GTI Clubsport fås fra denne pris__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^19 tommer alufælge, navigation, nøglefri adgang/start^18 tommer alufælge, regnsensor, aut. klimaanlæg__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Panoramaglastag, bakkamera, Denon hifi-lydanlæg^Recaro-sæder, adaptiv undervogn, 19 tommer alufælge[/google_table]

Tags: 0-100 km/t206 GTi208 GTi308 GTie-THPFord Focus RSFrankrigfranskfransk GTIGolf GTIGTIGTI til 400.000 kr.GTI til 500.000 kr.hatchbackhot hatchhurtig hatchbackPeugeotPeugeot 308Peugeot 308 GTipowerRecaroRecaro-sæderSeat Leon CupraTHPturboturbomotorturbopowertysktysk GTITysklandVolkswagenVolkswagen GolfVolkswagen Golf GTIVolkswagen GTIVW Golf
Forrige artikel

Motoren godkendt, plastikken nedstemt

Næste artikel

Kia Niro er en gennemført hybrid-krydsning

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Kia Niro er en gennemført hybrid-krydsning

Kia Niro er en gennemført hybrid-krydsning

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved