Hyundai-forhandlerne er nu klar med den forhøjede i20 Active Cross og en faceliftet udgave af den klassiske kompakt-MPV ix20. I20 Active Cross fås med den trecylindrede turbobenziner med 100 hk, mens ix20-opgraderingen inkluderer en ny 1,6-liters benzinmotor med 125 hk i selskab med en automatgearkasse
Hvis du er ked af, at Volkswagen har hevet Polo Cross af markedet herhjemme, så kommer Hyundai nu med en erstatning, der sjovt nok også hedder noget med Cross: i20 Active Cross skal prøve at overbevise danske minibilskøbere om, at de skal købe en eventyrlysten bil med en omgang SUV-flair i form af hævet undervogn, kraftige sorte beskyttelseslister og tagbøjler. Samme koncept som Cross Polo, men med den meget vigtige forskel, at den nye i20 Active Cross ikke koster langt over 200.000 kr. Så langt fra, faktisk. Den koreanske minibil a la SUV starter ved fornuftige 159.995 kr., og den fås som den normale i20 med fire udstyrsniveauer.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc736523639798″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/i20-Active-Cross-01.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc836328198302″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/i20-Active-03.jpg[/image]
I20 Active Cross fås ikke med de to motorer, der normalt danner bundniveau i i20, nemlig 1,2-liters benzineren med 75/84 hk og 1,1-liters CRDi-dieselmotoren med 75 hk. Basismotor er en 1,4-liters benziner med 100 hk, merprisen for den nye trecylindrede T-GDI-motor på 1 liter med 100 hk er så overskuelig, at man bare skal styre udenom 1,4eren: 5.000 kr. Op til 1,4-liters dieselmotoren med 90 hk er der et spring på endnu 20.000 kr., med en startpris med Life-udstyr på 184.995 kr. Det er klart, det koster at være med på moden, så i direkte sammenligning med den ‘sænkede’ i20 med samme motor/udstyr, kommer man til at betale 22.000 kr. mere for Active Cross-modellen – og brændstofforbruget stiger. I20 1,0 T-GDI kører 23,3 km/l, i20 1,0 T-GDI Active Cross halter bagefter med 22,2 km/l. En højere bil har med andre ord et højere forbrug.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1141608140846″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/ix20-01.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc743224316830″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/ix20-03.jpg[/image]
En gammel bekendt hos Hyundai vender tilbage sammen med i20 Active Cross. Den praktiske og rummelige ix20, søstermodel til Kia Venga, har primært fået en række kosmetiske ændringer, og forfra er den kantede grill et sikkert tegn på, at vi har med en af de seneste Hyundai-modeller at gøre. Selv om ix20 kun er 412 cm lang, blot otte cm mere end i20, så har ix20 en klassisk MPV-form, så den rager 13 cm op over i20, og det giver et kæmpe bagagerum på mellem 440 og 1.486 liter.
Den faceliftede ix20 kommer med tre motorer og tre udstyrsniveauer, og priserne starter ved 159.995 kr., så om det skal være ix20 eller i20 Active Cross skal i hvert fald ikke afhænge af kroner og ører. Basismodel er som før 1,4 benzin med 90 hk og det basale Life-udstyr, mens en 1,6-liters benzinmotor med 125 kommer ind i kombination med automatgear. Med den sigter Hyundai tydeligvis efter meget små markedsandele, for den kommer kun med fuld udstyrspakke (Premium) til 249.995 kr. – Kia har valgt at markedsføre Venga 1,6 aut. med mindre udstyr, og derfor starter prisen hos søstermærket på mere overkommelige 199.045 kr., og motoren fås hos Kia også uden automatgear. Hverken ix20 eller Venga fås desværre med den nye 1-liters turbomotor – hvis bilerne kommer i en ny generation, introduceres den der.
Endelig kan ix20 fås med en 1,4-liters dieselmotor med 90 hk; ix20 1,4 CRDi går i snit 23,8 km/l og prisen starter ved 179.995 kr.