Hyundai er til april klar til at lancere sin nye i30 i Danmark, og Blog om Biler er netop nu i Spanien for at få de første indtryk bag rattet af den nye hatchback. Du kan læse alt om den nye i30 senere på ugen, men her får du prisen på den billigste – og de oplagte konkurrenter
Hyundai har for vane at lave opgraderinger fra bil til bil, som virkelig kan mærkes, og uden at sige for meget, kan vi roligt sige, at de igen har flyttet sig med den nye i30.
Vi har endnu til gode at få serveret hele det danske modelprogram med priser, modeller og udstyr, men vi kan starte med fraprisen: Den billigste i30 kommer til Danmark til 199.995 kr. Det er en stigning på 15.000 kr. i forhold til den udgående model (den fandtes også som sjælden tredørs fra 174.995 kr.), men der er en stor gevinst indbygget i den nye basismodel. Den er nemlig ikke født med den trofaste, sløve 1,4-liters MPI-motor uden turbo med 100 hk, som andre lande må belemres med – vores basismodel har den noget så fine trecylindrede 1-liters motor med turbo og 120 hk.
Standardudstyret kender vi ikke endnu, men Hyundai har opgraderet på både sikkerhed og komfort – meget af det sikkert som ekstraudstyr. 8″ touchscreen, adaptiv fartpilot, ratvarme, LED-forlygter, aut. nødbremse med fodgængergenkendelse og meget mere bliver en mulighed.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc827300707259″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/01/New-Generation-i30_Interior-3.jpg[/image]
Den hårde konkurrence
Der sker rigtig meget i Golf-klassen i 2017, og den allerede stærkt repræsenterede klasse kommer til at rumme ny Honda Civic, ny Kia Cee’d, faceliftede udgaver af VW Golf, Seat Leon og Skoda Octavia – for bare at nævne nogle få. Prisniveauet er præget af den hårde konkurrence, og meget bil for pengene er næsten en garanti i klassen. Af de vigtigste konkurrenter starter Opel Astra 1,0T med 105 hk på 188.448 kr. Kia Cee’d, som nu begynder at virke lidt gammel, får du fra 187.056 kr., men den har netop den gamle 1,4-liters motor, som vi kunne få i den gamle i30, så med 1-liters turbomotor med 100 hk er prisen 198.099 kr.
En oplagt konkurrent til i30 er den faceliftede Skoda Octavia, som findes hos de danske forhandlere fra marts til 199.900 kr. Hvis det bare skal være billigt, byder Citroën sig til med C4 med dieselmotor og masser af udstyr fra kun 179.990 kr., men det er i bund og grund en bil, der godt kunne trænge til en større overhaling.
I30 har mange fans og glade ejere i Danmark, og det vil den nye helt sikkert kun bygge videre på. Til sommer kommer en stationcar til Danmark, og i 2018 kommer endelig Hyundais GTI-dræber, i30 N. Den nye hatchback er hos forhandlerne fra den 1. april.