Regeringen og Dansk Folkepartis aftale sænker afgifterne på nye biler, forhøjer den grønne ejerafgift og gør det 25 procent billigere at krydse Storebælt – og nu skal skadede biler i højere grad repareres, ikke skrottes
En måneds tovtrækkeri, en måned hvor de danske bilforhandlere hver dag har trillet tommelfingre, fordi kunderne er blevet væk. Men nu er en aftale kommet på plads, så vi kan komme videre. Regeringens forslag om 100 procent afgift på alle nye biler, nedsat fra en sammensætning af 105 procent op til de første 106.600 kr. og 150 procent derover, var allerede fra starten umuligt at opnå – Dansk Folkeparti nægtede. I stedet ender aftalen med, at den lave afgiftssats på 105 procent nedsættes til 85 procent, og i stedet for at gå op på 150 procent afgift efter de første 106.600 kr., går afgiften nu først fra 85 til 150 procent, når bilen nypris ab fabrik overstiger 185.000 kr. Resultatet for danskerne, især danske familier med stort transportbehov, siger regeringen, er større biler med højere sikkerhedsniveau og mere moderne teknik.
Det nytter ikke noget bare at hive lommeregneren frem og bruge de to procentsatser. Som det har været hidtil, regnes den endelige pris ud i forhold til sikkerhedsudstyr og fradrag for både det og bilernes evne til at strække en liter brændstof. Og her er det vigtigt at fæstne sig ved ordet brændstof, for aftalen gælder kun benzin- og dieselbiler, og intet sted i aftalen nævnes elbiler, biler som kører på gas eller brint. Men tilbage til benzin og diesel, som regeringer andre steder i verden, også i Europa, har erklæret krig mod. I Danmark starter regeringen med at gøre det sværere at opnå fradrag for god brændstoføkonomi (fra 16 til 20 km/l for benzinbiler, fra 18 til 22 km/l for dieselbiler), men på den anden side er der nu et tillæg 6.000 kr., hvis bilen har dårlig brændstoføkonomi. Før den endelige pris kan regnes ud, skal der også gives fradrag for sikkerhed – og nu er det selealarmer og bedømmelsen hos sikkerhedsorganisationen Euro NCAP, der giver bonus, ikke ABS-bremser og ESC-system, som alligevel er lovpligtigt udstyr. Konsekvensen er, at de mindste biler med ringere sikkerhed bliver dyrere, og det samme gør biler, der har dårlig brændstoføkonomi.
Her er de specifikke nedsættelser
Regeringen kommer med en del eksempler priser på specifikke biler efter de nye afgifter. En Volkswagen Up, en mikrobil, som i dag koster 114.000 kr., vil stige med 400 kr., mens en Citroën C1 i samme klasse vil stige med 7.900 kr. fra 94.900 kr. til 102.800 kr. Men for Peugeot 308 sker der noget – her falder prisen fra 280.000 kr. til 247.000 kr., og endnu mere sker der, hvis man køber en stor mellemklassebil som Volkswagen Passat. En gennemsnitlig Passat falder fra 458.400 kr. til 400.100 kr., men en gennemsnitlig Passat købt af private er i dag ingen Passat, for biler i den klasse og priskategori er firmabiler og ikke privat købte biler, så effekten er langt mere gavnlig for den gennemsnitlige dansker i klassen under, altså den billigere Peugeot 308. Har man ikke økonomi til at købe en bil til 460.000 kr., har man næppe heller økonomi til at købe en til 400.000 kr. En luksusbil som Volvo V90 falder 58.300 kr., svarende til 8,1 procent.
Den grønne ejerafgift bliver som en del af aftalen sat op med 500 kr. på alle trin, så de mest brændstoføkonomiske benzinbiler, som i dag kører med en årlig afgift på 620 kr., bliver forholdsmæssigt ramt hårdest med næsten en fordobling af afgiften. Fra 2021 til 2025 bliver ejerafgiften igen reguleret.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1313849088023″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/09/Volkswagen-Passat.jpg[/image]
Leasingselskaberne får nye krav
Regeringen havde i forhandlingerne også en høne at plukke med leasingselskaberne, som nu skal til at stramme sig an. Firmaerne skal stille en højere sikkerhed, nu 500.000 kr. mod 200.000 kr. før, for at kunne arbejde som såkaldt selvanmelder i det danske motorregister, dvs. arbejde som leasingselskab. De største ændringer er, at der kommer loft over, hvor store fordele, selskaberne og bilimportørerne kan opnå ved flåderabatter, og at restværdier efter endt leasing skal udregnes efter mere strikse regler – fx at bilen ikke bare kan have en højere værdi efter endt leasing, end da den var ny. Det punkt kan ikke kaldes andet end logisk tankegang. Hvad det betyder for leasingkunderne, får vi at se i den kommende tid, og om et år foretages en vurdering af, hvad stramningerne har betydet for branchen, og om der skal flere tiltag til.
Regeringens aftale med Dansk Folkeparti rummer også en nedsættelse af afgiften med 25 procent for at krydse Storebæltsbroen, og nedsættelsen følger gradvist, afhængigt af en udvidelse af den fynske motorvej Nr. Aaby og Odense V, så hvornår sænkningen er helt indfasset, er umuligt at sige lige nu.
Endelig er der en procentsats i aftalen, som kan give mere arbejde på værkstederne. I dag er en bil totalskadet, hvis beløbet for reparation overstiger 65 procent af bilens værdi. Det hæves gradvist til først 70 procent i 2019 og så 75 procent i 2020. Det betyder til gengæld, at når man går længere for at reparere en bil, vil salget af nye og brugte biler falde.
De nye bilafgifter træder i kraft 3. oktober, men bilimportørerne er allerede begyndt at sende nye prislister ud.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc206720887137″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/09/Peugeot-308.jpg[/image]
