Salget af biler i juli – en mindre rokade

Morten Brunsgaard Bek
9. august, 2018
i Baggrund, Nyheder
Sport i 3’eren
86
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Det samlede bilsalg indtil videre i 2018 halter lidt efter 2017, men juli overgik alligevel samme måned sidste år. En japansk SUV ligger nummer et, mens en populær fransk mini overhales af en tysker og en søstermodel. Plugin-hybridernes salg stiger – til gavn for miljøet?

Det er ren spekulation, men den varme sommer kan have fået flere danskere til at droppe ferien i udlandet og blive i Danmark, og det kan være en af grundene til, at salget af nye personbiler i juli var bedre end i juli sidste år. Der blev solgt cirka 1.300 flere nye biler i juli 2018 end i juli 2017 – 16.506 mod 15.208 styk – til trods for at danskerne i de første syv måneder af 2018 har købt lidt færre biler, som tal fra De Danske Bilimportører viser.

I de første syv måneder af 2017 købte vi 139.005 nye personbiler, i samme periode i år står vi marginalt lavere med 137.621 biler. Når alt kommer til alt er det marginaler, så om salget går den ene eller anden vej i resten af 2018 kan i hvert fald ikke baseres på den lille forskel.

For en gang skyld sker der andet end en ombytning på førstepladsen i juli. Førstepladsen går, som i juni, til Nissan Qashqai, men plads nummer to går denne gang ikke til den franske evergreen Peugeot 208, og det gør plads nummer tre faktisk heller ikke. Andenpladsen indtages af en anden mini, den tyske Volkswagen Polo, som med 618 solgte er et godt stykke fra Qashqais 791 biler på plads nummer et, men næsten 100 styk foran Peugeot 208 på plads nummer fire – de tidligere leveringsvanskeligheder på Polo er tydeligvis væk (det gælder ikke Polo GTI). Mellem Polo på plads to og 208 på plads fire ligger en højdespringer, som længe har solgt godt, men ikke helt godt nok til en topplacering: Citroën C3, søstermodellen til Peugeot 208. Den går fra en placering som nummer 13 i juni med 406 biler til plads tre med 526 biler.

Den tredje franske mini, Renault Clio, falder med et brag fra juni-placeringen som nummer tre med 597 biler til juli-placeringen som nummer 20 med kun 210 biler. En bitter pille for Renault. Vi spekulerer på, om det er manglende ordrer fra udlejningsfirmaer på sommerferie eller at modellens afløser står klar i efteråret.

Ford EcoSport – en lidt for afslappet sydamerikaner

Plugin-hybrider får ros som grønne biler

Ingen firmabil kan røre Volkswagen Passat med 466 biler på plads nummer fem. Kun Volkswagens egne modeller Golf, Touran og Tiguan kommer godt op ad listen med henholdsvis 356, 314 og 271 styk. BMW 3-serie klarer sig dog fint – en nye har premiere i løbet af kort tid – med en 16. plads og 234 styk.

De Danske Bilimportører hilser et stigende salg af plugin-modeller velkommen. I juli blev der solgt 352 af de opladelige modeller med benzin- eller dieselmotor, mens der i de første syv måneder i alt er solgt 2.022 styk.

”De grønne biler er blevet populære i år – og det er vi naturligvis meget glade for. Det er vi fordi det er den vej, vi skal gå, for at få et grønnere Danmark. Men på trods af en opadgående kurve, er der stadig tale om meget små mængder i forhold til de konventionelle biler. Derfor mener De Danske Bilimportører også, at man fra politisk hold er nødt til at sikre stabile rammevilkår. Det giver både forbrugerne og branchen ro til, at de trygt kan investere i teknologien,” siger direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Den udelukkende positive holdning til denne særlige biltype har en ærgerlig bismag, for mens bilimportørernes brancheforening hylder plugin-biler som grønne biler, skal man huske, at plugin-biler nyder godt af en lavere afgift, som bl.a. bunder i et meget lavt gennemsnitsforbrug, som vil være urealistisk for de fleste at opnå – og som er helt uden sammenligning med virkeligheden, hvis ikke bilerne lades op før hver eneste bare lidt længere tur. Lader man ikke plugin-hybriden op, slæber man rundt på tung teknologi, som i mange biler ender med at koste brændstof. Men en afgiftsrabat har man selvfølgelig fået, og det vækker sikkert glæde i branchen.

Løve med stor styrke

Tags: bedste nye bilerbilsalgBlog om BilerDe Danske Bilimportørerkøb ny bilny bilnybilsalgnybilssalgpersonbilersalg af nye bilersalg af personbilertop 10top 20
Forrige artikel

Camping de luxe – den nye VW Grand California

Næste artikel

Ford sadler om – Mondeo Hybrid på vej til Danmark

Relaterede Artikler

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt
Nyheder

Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

16. marts, 2023
Næste artikel
Ford sadler om – Mondeo Hybrid på vej til Danmark

Ford sadler om - Mondeo Hybrid på vej til Danmark

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved