Den fuldt bookede kalender i Volkswagen-koncernen havde tidligere på året plads til et facelift af Audi A3, i sidste uge var der presset et facelift til Seat Leon ind, og i november er der skemalagt en opgradering af Volkswagen Golf. Men Skoda har nu nået at overhale tyskerne inden om med en revideret Octavia. En front med fire forlygter med mulighed for LED er Skodas måde at fejre Octavias 20 års jubilæum på
Skoda Octavia ramte hjertet i det danske bilmarked, da den kom frem i 1996. Danskerne elsker den fornuftige pakke, og at VW-teknik, god plads, rimelige priser og meget lavt værditab på den måde kan kombineres. 20 år har etableret Octavia som en bil i Golf-klassen, der for mange – private som firmabilister – kan gøre det ud for en bil i Mondeo-størrelsen.
Octavia er en del af den hårde kerne med Audi A3, Seat Leon og VW Golf på Volkswagens MQB-platform, den skalerbare teknik, der siden har spredt sig til VW Passat, Audi Q2, Seat Ateca og mange flere. Tre år er gået siden introduktionen af den seneste Octavia, og mens den bare marcherer videre som en populær bil i Danmark, så er der plads til de forbedringer, som Skoda nu kommer med.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc24163688015″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/10/Skoda-Octavia-02.jpg[/image]
I modsætning til den faceliftede Seat Leon, præsenteret i sidste uge, skal man ikke tænke længe for at se, hvad der er sket med Octavia; Skoda har delt forlygterne op, så Octavia har fire i stedet for to. Ja, det er rimeligt nok at tænke Mercedes-Benz E-Klasse, den forrige model før faceliftet (W212), og det er noget, vi kommer til at se mere til fra Skoda – og som allerede er startet før Octavia med den nye Kodiaq. De nye øjne giver for første gang mulighed for, at Octavia kan fås med LED-forlygter. De øvrige ændringer på ydersiden af både hatchback og Combi er mere antydninger end store ændringer, men lidt er der ændret på baglygter og kofangere.
På et punkt overhaler Skoda moderkoncernen, der i næste måned viser et facelift af Golf: Skoda har i Octavia premiere på den 9,2″ touchscreen, som vi forventede ville få lov at få premiere i Golf. Det internetforbundne topsystem Columbus med navigation har den nye skærm, men der er nye systemer, alle med skærm i glas, på alle udstyrsniveauer, blot siger Skoda intet om størrelsen på skærmen. Skoda nævner ikke gestikuleringsstyring, altså at holde hænderne ud i luften og fx skrue op og ned bare med bevægelser, som Volkswagen har lagt op til bliver en mulighed i Golf.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc960587429386″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/10/Skoda-Octavia-05.jpg[/image]
Skoda stopper ikke ved den store skærm. Front Assist, det automatiske nødbremsesystem, udvides med persongenkendelse, og det semi-automatiske parkeringssystem og blind vinkel-systemet kommer i forbedrede udgaver. Varme i rattet, flyborde ved bagsæderne, en udtagelig lommelygte i bagagerummet i stationcaren og en nøgle, hvor flere førere kan gemme deres præferencer for fx el-sædernes justering er dukket op på udstyrslisten.
Der sker ingen ændringer, når vi taler motorer. Basismotoren 1,2 TSI har nu 84 hk, derover finder man den trecylindrede 1,0 TSI med 115 hk, 1,4 TSI med 150 hk, 1,8 TSI med 180 hk – mens der er plads til, at Octavia RS’ 220 hk senere kan nyde godt af at blive til mere. Dieselmotorerne ventes at få ydelser på 115, 150 og 184 hk.
Den internationale pressemeddelelse fortæller, at de faceliftede modeller er på markedet allerede inden udgangen af 2016, men om det sker så tidligt i Danmark, ved vi endnu ikke.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc597493101853″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/10/Skoda-Octavia-04.jpg[/image]