Seat: vi er ikke Spaniens svar på Alfa Romeo

Morten Brunsgaard Bek
26. februar, 2017
i Nyheder
Seat: vi er ikke Spaniens svar på Alfa Romeo
43
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Det var en filosofi, der levede i bedste velgående i VW-koncernen i mange år – Seat skulle være det spanske svar på Alfa Romeo, de fyrige italienske biler. Men filosofien var i høj grad en, der levede i den almægtige leder Ferdinand Piëchs hoved, og efter hans afgang bekender Seat nu kulør. Der er nye og familievenlige toner fra Spanien

> Seat tjener for første gang i syv år penge – især takket være Leon
> I 2016 kommer den første SUV fra spanierne – to mere kommer til
> En kombination af teknologi og design skal være nøglen til succes i fremtiden

En gal mands værk? Volkswagen-koncernen har været ledet, mere eller mindre synligt, af Ferdinand Piëch i mange år, og det har givet den store virksomhed mange succeser –  og en del fiaskoer. Den store leders idé om, hvor mærker skulle stå i forhold til hinanden, var ikke til diskussion, og derfor har det også i mange år været et mantra, at underskudsgivende Seat skulle være spaniens svar på italienske Alfa Romeo – et mærke som Piëch i øvrigt rigtig gerne ville have haft fingrene i, men aldrig kunne nærme sig. Hvad Seats rolle i det store puslespil i givet fald skulle have været, står helt hen i det uvisse.

Piëch er væk, og alt står pludselig meget klarere. Seats chef Jürgen Stackmann har på et pressemøde gjort det helt klart, at Seats tidligere jagt på et sportsligt og pseudo-italiensk image er fortid. Nu handler det om at skabe den perfekte familiebil, der er skabt på en kombination af koncernens bedste teknologi og den spanske sans for design. Sådan skal Seat skille sig ud i Volkswagen-koncernen, sådan skal mærket skille sig ud i kundernes bevidsthed.

At Seat allerede nu har positive tal på bundlinien skyldes ifølge Stackmann, at den nyeste udgave af Leon allerede slår på de faktorer, alle Seats biler skal fremover. Den er attraktiv og unik nok i designet, tilgængelig med de passende motorer – og så fås den som stationcar. Tidligere var Ibiza bestseller hos spanierne, men det er en rolle Leon har overtaget.

Seat har stadig et lille modelprogram, Alfa Romeo-image eller ej, men det laves der om på i de kommende år. En mellemklasse-SUV, i stil med konceptbilen 20V20, kommer på markedet næste år, og på et senere tidspunkt følger både en større og en mindre SUV. En afløser til Altea/Altea XL virker meget realistisk i forhold til de nye toner.

For alle der er bange for, at Seat har tabt gejsten, så husk på, at en stationcar godt kan være et brag af en bil – Leon ST Cupra burde være mere end nok til at slå det fast.

Forrige artikel

Ny E-Klasse kan parkere selv

Næste artikel

Selvkørende Audi A8 i 2016

Relaterede Artikler

Renault Espace går nye veje
Nyheder

Renault Espace går nye veje

31. marts, 2023
Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde
Nyheder

Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde

31. marts, 2023
Jesper Buch er ny Audi ambassadør
Baggrund

Jesper Buch er ny Audi ambassadør

31. marts, 2023
Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang
Nyheder

Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

30. marts, 2023
Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Næste artikel
Selvkørende Audi A8 i 2016

Selvkørende Audi A8 i 2016

Mest læste

  • Renault Espace går nye veje

    Renault Espace går nye veje

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Jesper Buch er ny Audi ambassadør

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved