Los Angeles er filmstjerner og palmer, strande og cabriolet-cruise. Hvert år indbyder The City of Dreams til en klassisk biludstilling, og årets udgave stiller med både rigtig fede bilnyheder og nye biler, der bare ikke når til tops. Blog om Biler har udvalgt seks fede, men i den positive stemnings ånd – og fordi de fleste nyheder på udstillingen er fede – kun tre ufede
DE SEKS FEDE
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc452232844884″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/Huracan.jpg[/image]
Lamborghini Huracan LP580-2
Huracan er en af de smukkeste biler på planeten, en sportsvogn med aggressive og voldsomme linjer, der både tjener en funktion og tilskuerens nydelse. Italienerne vil have flere kunder, kunder der ellers tager en Ferrari eller noget andet med baghjulstræk, så Huracan LP580-2 slipper trækket på forhjulene og går all in på baghjulstræk. Den er kun en anelse lettere end den 30 hk stærkere firehjulstrækker, men en helt anden intensitet er et sikkert resultat. Lamborghini lavede samme trick med Gallardo.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc400030218443″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/CX-9.jpg[/image]
Mazda CX-9
CX-9 er nok den mest ligegyldige nye Mazda præsenteret i årevis. I hvert fald hvis man er dansker. Hvis den store crossover skulle lande i Danmark, som den gamle udgave har gjort af et par omgange fordi Mazda ellers var brændt inde med dem andre steder, så skal japanerne ikke høre for det. Fronten er konceptbil-flot at se på, kabinen en endnu mere lækker opfølgning på Mazda 6. Men motoren er det, der vækker opmærksomheden. Den første SkyActiv-motor med turbo, en 2,5 med 250 hk. Hvis man nu skulle drømme lidt, og det skal man, så passer den lige ned i en model med navnet 6 MPS. Når Mazda spænder en turbo på denne maskine, så kan 3 MPS med en turbomotor kun være lige om hjørnet…
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc654982070940″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/SL.jpg[/image]
Mercedes-Benz SL
Ikonet SL får endelig, endelig et design tilbage, som Mercedes-Benz kan være bekendt. Det er ikke rimeligt, at en stor, luksuriøs roadster skal ligne en tyk fisk. Med hjælp fra AMG GT-stilen er SL blevet langt flottere – og tak for at der ikke pludselig skulle en grim iPad ind og sidde på midterkonsollen. Det er ærgerligt nok, at C-Klassen lider under det. SL 400 med V6 har fået 35 hk mere (367), V8eren i SL 500 lander på 455 hk. Der er selvfølgelig både en voldsom AMG 63 og en vulgær AMG 65.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc496813808660″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/Space-Star.jpg[/image]
Mitsubishi Space Star
Hvad F***** har du gang i? Mitsubishi Space Star på listen over de fem fede?!? Den lille japaner, made in Thailand, lander på listen, fordi jeg er realistisk, og fordi rigtig mange danskere køber den lille bil. OG jeg sætter pris på, at Mitsubishi har givet den et facelift, der pynter helt gevaldigt på bilen. En rigtig grill gør underværker, og der også kommet pynt på rattet og et nyt infotainment-system, i hvert fald i den amerikanske udgave, der hedder Mirage. Så der er nok at glæde sig over.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc952234701779″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/MKZ.jpg[/image]
Lincoln MKZ
Fords luksusmærke, der ikke sælger biler i Europa, har givet sin Mondeo-baserede MKZ et facelift. Et rigtig ærgerligt facelift, der har fjernet en flydende grill og givet den en kinesisk erstatning. Det er ligegyldigt, for som i Mazda CX-9 ligger det spændende ude foran. En ny V6-motor på 3 liter på basis af den 2,7er, som Ford bruger i sin pickup F-150. 3 liter og turbo giver, uhørt for en Lincoln, lige over 400 hk. Firehjulstrækket har endda samme Dynamic Torque Vectoring-system, som vi kommer til at opleve i den nye Focus RS. Hvad den nye motor ellers skal bruges i, glæder jeg mig til at se.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc391181486350″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/eelte.jpg[/image]
Volkswagen Beetle Dune
I en grum tid for Volkswagen er den nye Beetle Dune et lyspunkt. Som den nye Range Rover Evoque Convertible er Dune, der også fås som cabriolet, noget unikt og noget vovet. Beetle har en lang historie med mærkelige og sjove modeller, og det er på tide, at Volkswagen vover lidt igen. En cabrioletudgave af en retrobil med forstærkninger under kofangeren som en anden terræntrækker er bare underholdende, og underholdende på den måde har vi ikke set i lang tid fra VW.
DE TRE UFEDE
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1092481395822″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/Giulia.jpg[/image]
Alfa Romeo Giulia
Alfa Romeos nye håb er ikke ufed, men den er bare heller ikke fed. Udover at den bliver præsenteret som noget nyt på hver eneste biludstilling i år, så har vi stadig intet set med undtagelse af den AMG-dræbende Quadrifoglio Verde-versionen, og mærkets store relancering bliver udsat igen og igen. Mest irriteret er jeg over, at designet er forglemmeligt. Fjern logo og det klassiske skjold, og du har ingen chance for at gætte, om bilen er japansk eller amerikansk.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc821338964837″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/124Spider-front2.jpg[/image]
Fiat 124 Spider
Jeg er ikke sur, jeg er skuffet. Opgaven var selvfølgelig stor, for den nye Mazda MX-5 er fræk og forførende, men at det er lykkedes Fiat at lave en direkte trist og besynderlig bil ud af den fantastiske japaner, det er ikke til at fatte. De alt for store lygter på 124 Spider, som slet ikke er tilpasset bilens øvrige design, får mig til at tænke på en MG med store plastkofangere. Fiat stiller med sin egen turbomotor på 1,4 liter, og det er muligt, det vil være en frisk brise i roadsteren, men designet er en kæmpe skuffelse.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc997716740705″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/ASX.jpg[/image]
Mitsubishi ASX
Fra det stilfærdige og forbedrende facelift på Space Star til det stilløse og overgjorte på ASX – Mitsubishi kan ikke finde sin stil, og det giver biler med et udseende, der ligger langt fra det simple, Mitsubishi hidtil har stået for. ASX, der i USA hedder Outlander Sport, har fået de store hugtænder fra Outlander, og det pynter altså bare ikke. Der er ikke blevet ofret meget på forbedringer i kabinen, desværre, og bagfra ligner bilen helt sig selv (positivt). Jeg havde forventet en ny model af ASX, ikke et halvhjertet facelift. Det er heldigvis overvejende sandsynligt, at ”vores” ASX ikke umiddelbart får den nye grill, men jeg frygter, at det kan ske.