Den sekscylindrede diesel er en luksus, som efterhånden kun fås i store luksusbiler. BMW holder fast i sin særlige rækkesekser i den kompakte 3-serie, og den 560 Nm stærke diesel føles så uendeligt ubesværet og kraftig. Den sublime 330d Touring er tilmed en af de store vindere ved afgiftsomlægningen – der er kradset næsten 70.000 kr. af prisen
> 330d er næststærkeste diesel med 258 hk – kun overgået af 335d
> Pris for to ekstra cylindre og 68 hk i forhold til 320d: 160.000 kr.
> Firehjulstræk fås til ca. 42.000 kr. ekstra
Den store rus, den overlegne følelse af altid at have næsten uendeligt kraftoverskud lige ved højre fod. BMW 330d Touring forfører og forskrækker på samme tid med sine 560 Nm, og kommer man fra en 320d Touring med så udmærkede 400 Nm, vil man opdage ukendte sider af motorens verden, hvor speederfoden åbner op for en fremdrift, der mest af alt minder om det, kroppen oplever i et fly, der er få meter fra at forlade startbanen og klar til at stige.
330d Touring truer under ingen omstændigheder med at lette, men med den sekscylindrede dieselmotor på 3 liter og med egentlig uskyldigt klingende 258 hk får jeg lyst til at køre så langt, som ellers kun et fly kan tage mig. Rækkesekseren er, i hvert fald indtil Mercedes-Benz lancerer en ny E-Klasse i januar, et adelsmærke for BMW, og med en mindre blød og mere rå tone end Audis 3-liters V6-diesel er man alene i kraft af lyden klar over, at der ligger en overlegen kraftkilde i denne bil.
BMW leverer som standard i 330d måske en af de absolut fornemmeste implementeringer af ZF-automatgearkassen med otte trin, i testbilen udvidet med en sportslig opsætning med skiftepaler bag rattet til 3.918 kr.. Ikke en eneste gang lader den sig overvælde, overraske og falde i et forkert gear. Motoren hjælper helt sikkert her med sit enorme moment, og gearkassen kvitterer med perfektionerede skift. Selv effekten af motorbremsen på vej mod et rødt lys er voldsomt godt afstemt.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1408605716812″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/IMG_0580.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc78636163741″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/IMG_0578.jpg[/image]
Hvad er det, den magiske motor kan?
Det rolige og behageligt tilbageholdende facelift har ikke ført noget nyt til den sekscylindrede diesel, der er omgivet af en firecylindret 320d med 190 hk på den ene side og den M3-jagende 335d med seks cylindre og 313 hk på den anden side. Jeg er bare glad for, 330d ikke er fjernet i CO2-regnskabets navn – eller presset til fire cylindre, som det skete for 325d for nogle år siden. En så kompakt bil som 3-serie Touring med sekscylindret diesel er ikke en selvfølge, men den nye Audi A4 har også en stor plads i mit hjerte med to sekscylindrede dieselvarianter.
560 Nm med fuld indsats fra kun 1.300 o/min sætter baghjulstrækket på en prøve, som den mindste smule vinterfugt kan besvære. Trykket på kedlen presser hurtigt ESC-systemet i gang, så jeg ser ingen fornuftig vej, der ikke fører til krydset på slutsedlen, der sættes i boksen med firehjulstrækket xDrive til godt 42.000 kr. Den absurd lave 0-100-tid på 5,6 sekunder for baghjulstrækkeren vil så falde til 5,4 sekunder.
330d Touring føles altid så magtfuld og kold overfor omstændighederne ved at veje næsten 1.700 kg, at jeg vil sammenligne det med rykket fra en kraftig el-motor. Ubesværet, uhyggeligt effektiv og svær at beherske sig med.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc50982691641″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/IMG_0602.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc382014014123″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/BMW-33.jpeg[/image]
Er 3-serien ellers stadig sig selv efter faceliftet?
3-serien kører mere uraffineret, sagde kritikerne, da sæson 2012 gik i luften med F30-generationen. Den havde lidt mere bevægelse i undervognen end forgængeren, fordrende for komforten, men jeg var stadig vild med den. Nu er der strammet op på tingene, og affjedringen er ikke helt så udglattende, og som før i tiden får du nu mere med af vejen – testbilens 18” har også en andel i det. Lidt mere, og 3-serien havde været for hård, men som den er her, er den behagelig. Glemt er alle tanker om komfort, når den særlige forbindelse mellem det skarpe styretøj og den trækfri foraksel åbenbarer sig. 3-serien kører let, præcist og flydende som en BMW skal.
Et godt design bevarer attraktionen over lang tid, og 3-serien er kommet uskadt gennem midtvejsløftet. De overskuelige ændringer med blødere lysbuer i baglygterne, finjustering af frontdesignet og de strålende fuld-LED-forlygter, som fås fra lige under 20.000 kr. eller i testbilens flot afstemte Sport Line-pakke med andre fælge, pianolak ude og inde, p-sensorer og sportssæder mv. til lige under 77.000 kr. Kabinen trængte til noget pynt, lak og metal, og selv om jeg synes, at enkelte plastpaneler stadig har et endimensionelt og trist look, så er indtrykket af materialerne, især når man trykker på knapper og drejer på hjulet til iDrive-systemet, bedre end i den materialeforvirrede C-Klasse med den påklistrede storskærm.
BMW spænder musklerne med det helt i gennem perfekte iDrive-system med Navigation Professional, der kommer med den brede, klare og smukt integrerede skærm. Systemet koster i sig selv 42.903 kr., konstant opdaterede live-trafikinformationer koster yderligere 2.939 kr. De priser er i øvrigt henholdsvis ca. 5.000 og 300 kr. lavere end før afgiftsomlægningen.
Hvis en bil kan være en vinder, så er 330d Touring en sådan, når det kommer til det nye afgiftssystem. 66.819 kr. mindre end før, eller mere end rigeligt til at bruge på det formidable navigationssystem og statiske fuld-LED-forlygter.
159.341 kr. er hvad man skal betale mere for 330d Touring, end hvis man går den slagne vej, som næsten alle firmabilister, med 320d Touring med automatgear. Beskatningsgrundlaget arbejder BMW på, så de to tal kan jeg ikke sammenligne. Forskellen vil være markant mindre, selvfølgelig, og for en privat køber er 160.000 kr. for to ekstra cylindre næsten en fornærmelse. Men det er kun indtil man trykker speederen ned og lader sig svæve på et monstermoment mod horisonten.
[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”BMW 330D AUT. TOURING^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc565076267048″]MOTOR^R6, 2.993 cm3, turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^258 hk ved 4.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^560 Nm ved 1.300 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^5,6 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^250 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^19,6 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^135 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^463/181/143 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^281 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^495-1.500 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/PÅHÆNG^1.685/1.800 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/50R17 (ikke på testbil)__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.780 KR.)^731.681 kr. BMW 3 Touring fås fra 465.338 kr.[/google_table]