Honda er i gang med den store elektrificering, og i de kommende år vil især hybriderne brede sig i modelprogrammet. Det er den fuldelektriske E, som løber med al opmærksomheden, men Honda har faktisk også en anden elektrisk nyhed klar her i midten af 2020: Den nye Jazz. Altid som hybrid.
Måske lyder det slapt med en almindelig hybrid, når fuld elektrificering og plug-in-hybrider er i fuld fart fremad, men Jazz Hybrid kører langt på literen og kører på ren el, mere end man tror.
Startprisen er høj – 215.000 kr. – så er den nye Jazz pengene værd?