Stærke priser: VW ID.4 fra 319.995 kr.

Volkswagens elektriske ID.3 har taget markedet med storm, og nu er den danske importør klar med næste offensiv – den elektriske crossover ID.4, som kan blive et endnu større hit end den kompakte ID.3.

De første ID.4-priser var allerede klar ved verdenspremieren i september, og salget af intro-udgaverne 1St startede i december, men det komplette modelprogram har ladet vente på sig; det er nu på plads, og mens prisen for de først introducerede modeller dengang startede ved 399.995 kr., så får basismodellen startprisen til at dale til 319.995 kr.

ID.3 starter ved 269.995 kr., og merprisen på 50.000 kr. køber en markant større og mere rummelig bil (med et lidt større batteri), der størrelsesmæssigt ligger over SUV’en Tiguan – det skulle give fornemme pladsforhold for fem personer.

https://www.biler.nu/den-elektriske-suv-id-4-er-i-danmark-inden-aaret-er-omme/

148, 170 eller 204 hk

ID.4-modelprogrammet består af hele ni udgaver, og for at komme op på så mange varianter er der et udvalg af udstyrsversioner, motorstyrker og to batteristørrelser.

Med batterikapacitet på 52 kWh (basisudgaven af ID.3 kører med 45 kWh), en rækkevidde på op til 348 kilometer og ladekapacitet på op til 100 kW findes fire varianter: ID.4 Pure City og Pure Style med 148 hk og ID.4 Pure Performance City og ID.4 Pure Performance Style med 170 hk.

Med batterikapacitet på 77 kWh, en rækkevidde på op til 522 kilometer og en ladekapacitet på op til 125 kW findes fem varianter, som alle har en motorydelse på 204 hk: ID.4 Pro Life, ID.4 Pro Family, ID.4 Pro Business, ID.4 Pro Tech og ID.4 Pro Max.

https://www.biler.nu/elektrisk-ford-mustang-mach-e-fra-399-900-kr/

Solidt standardudstyr i alle udgaver

Vi vil ikke gennemgå standardudstyret i alle udgaver af ID.4, men nøjes med et udvalg. Basismodellen ID.4 Pure City til 319.995 kr. har bl.a. LED-lygter, 18” alufælge, varmepumpe, stemningsbelysning, læderrat med varme og touch-funktioner, trådløs Apple CarPlay/Android Auto, køreindstillinger, infotainmentsystem med 10” touchscreen, trådløs opladning af smartphones og adaptiv fartpilot.

ID.4 Pure Performance Style til 359.995 kr. har bl.a. adaptive LED-forlygter, LED-baglygter med 3D-effekt, ekstra tonede bagruder, bakkamera, tyverialarm, nøglefri betjening og bagagerum med dobbeltbund og net.

ID.4 Pro Max til 444.995 kr. har derudover bl.a. el-betjente forsæder med massage, panoramaglastag, infotainmentsystem med 12” touchscreen og navigation, head-up-display i forruden med augmented reality-funktion og adaptiv undervogn.

Den komplette prisliste for ID.4

Priserne på alle ni versioner får du her, og selv om prislisten for nu er komplet, så er mindst en yderligere ID.4-model på vej. Det er topmodellen ID.4 GTX med firehjulstræk og en ydelse, der vil ligge et godt stykke over versionen med 204 hk, og den vil få premiere senere her i 2021.

ID.4 med 52 kWh-batteri:

ID.4 Pure City med 148 hk til 319.995 kr.
ID.4 Pure Perf. City med 170 hk til 329.995 kr.
ID.4 Pure Style med 148 hk til 349.995 kr.
ID.4 Pure Perf. Style med 170 hk til 359.995 kr.

ID.4 med 77 kWh-batteri:

ID.4 Pro Life med 204 hk til 374.995 kr.
ID.4 Pro Family med 204 hk til 404.995 kr.
ID.4 Pro Business med 204 hk til 404.995 kr.
ID.4 Pro Tech med 204 hk til 424.995 kr.
ID.4 Pro Max med 204 hk til 444.995 kr.

https://www.biler.nu/vw-id-3-faas-nu-fra-269-995-kr-med-raekkevidde-paa-349-kilometer/

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.