Stærkt bud til det modne publikum

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i First Drive
Stærkt bud til det modne publikum
418
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Suzuki S-Cross har aldrig været ungdommelig, og det kan en ny front, nye motorer og en hel masse nyt udstyr ikke lave ret meget om på. Men sammen med rummeligheden, forbedret komfort og den høje indstigning har Suzuki faceliftet sig frem til en høj hatchback, der virkelig kan friste det mere modne publikum 

Swift og Vitara er ungdommelige biler, Celerio og S-Cross tiltaler det mere modne publikum. Generalisering, javel, men jeg bliver gang på gang bekræftet i min opfattelse af Suzukis modelprogram. Prioriteterne ændrer sig med alderen, og måske er det bare ikke så fedt at køre børnebørnene rundt i en Swift, når de hele tiden brokker sig over, at det ikke er til at være på bagsædet. S-Cross er den største Suzuki med 4,30 meter, og den har al den plads til at bevæge sig i kabinen – og et stort bagagerum med lav læssehøjde på 430 liter – som Swift ikke har og som Vitara heller ikke helt har.

Jeg er sikkert uenig med en hel del potentielle S-Cross-kunder, som fra midt i september kan prøve facelift-opfølgningen af bilen fra 2013 hos forhandlerne fra midt i september: Den nye front er unødig pynt, som passer bedre på den kinesiske klon af S-Cross, der må findes derude. Et godt facelift starter med designet, og mens jeg godt kan se at Suzuki vil give bilen mere præg af SUV og storbilsudtryk, som Peugeot også gjorde det for nylig med 2008 med succes, så er S-Cross-grillen for meget bling-bling på et design, der ellers er glemt, så snart man vender ryggen til.

Dårlig begyndelse på et facelift. Men der er meget andet positivt til at veje op for det. Og kan man så lide designet, så har faceliftet også gjort så meget andet godt for S-Cross, at den vil gå rent ind hos det rigtige publikum. Nye turbomotorer med godt overskud, bedre affjedringskomfort, mere udstyr på både komfort- og sikkerhedssiden – og så er der tilmed lidt mere frihøjde, så
det er nemmere at komme ind og ud af bilen.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc619850453268″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/FIRST-DRIVE-Suzuki-S-Cross28.jpg[/image]


Så er der pludselig topmoderne motorer

Suzuki kan ikke prale af at have haft de mest tilfredsstillende motorer, markedet byder på. En helt traditionel 1,6-liters benzinmotor uden turbo med 120 hk har været bærende element i S-Cross, og den er stadig motoren rigtig mange kunder vælger i Vitara. Okay motorisering, men alt i livet må gerne være mere end bare okay.

Den japanske producent har gjort det helt rigtige og vejet den motor og fundet den for let. Der er nye benzinmotorer hos Suzuki, en trecylindret 1-liters med 112 hk introduceret for kort tid siden i den nye Baleno og en 1,4-liters med fire cylindre og 140 hk, sidste års nyhed i Vitara S, og de er begge at finde i den faceliftede S-Cross. Et tvivlsomt re-design kan heldigvis godt føre gode motorer med sig, og det er to rigtig fine turbomotorer.

Den trecylindrede maskine prøver ikke at skjule det ulige antal cylindre, men det er først de høje omdrejninger, der gør den rå og i lidt upoleret. Den kan sagtens tage de omdrejninger og omsætte den til en kraftfuld indsats, selv om den også virker umiddelbar og kraftig ved 2.000 o/min og i en overhaling. Den møder heller ikke megen reel modstand i Suzukis største bil – S-Cross 1,0 Boosterjet vejer 1.165 kg, så tung er den ikke.

Motoren er nok lille, men den virker som om, den tror, den er stor. For en basismotor er scorer den over det forventede, og jeg er sikker på, at skifter man fra en S-Cross 1,6 af den tidligere version til en ny S-Cross med tre cylindre, vil man blive helt tilfreds. Benzinøkonomien er ifølge normen steget fra 18,5 til 20 km/l, men undgå for høje omdrejninger og høj motorvejsfart, for så svinder eller forsvinder enhver fordel.

1,4 Boosterjet med 28 hk og 50 Nm mere fik jeg ikke lejlighed til at prøve. Den sprudler i Vitara, hvor den hænger uløseligt sammen med det dyre S-udstyrsniveau, og jeg vil tro, den gør det lige så godt i S-Cross. Suzuki tager 30.000 kr. over den trecylindrede, og umiddelbart vil jeg vove at påstå, at pengene enten bare ikke bruges – eller man bruger dem på mere udstyr til 1,0 Boosterjet. En dieselmotor markedsføres ikke længere i Danmark.

En flyder. På den gode måde

Jeg vover mig længere ud ved at påstå, at kunderne ikke er gået ret højt op i, om styretøjet i S-Cross har været direkte, indirekte, skarpt eller noget helt fjerde. Det gør folk som mig, der skriver om biler, for jeg kan godt lide tanken om, at et rigtig godt styretøj føles mere sikkert i en situation, hvor jeg pludselig og hurtigt skal styre uden om noget. Vigtigt sikkerhedsudstyr, altså ikke kun en kilde til en sjovere bil. Fornyelsen har også ramt styretøjet i S-Cross, der både har ændrede fjedre og ny software i styretøjet til netop at gøre styringen og køreegenskaberne mere forudsigelige og direkte. Den styrer ikke nær så direkte som Vitara, men den styrer fint og uden at gøre den nu lidt højere bil nogen stor oplevelse. Helt rigtigt setup, hvis du spørger mig.

Samtidig med den ændrede oplevelse af styretøjet er der også kræset for affjedringskomforten, og det kan både jeg og et mere modent publikum se som en god aftale, når S-Cross stadig kan hænge fint med i en kurvet tilkørsel til motorvejen. Der er lidt flyder over den, men kun så meget, at det er behageligt og blot giver indtryk af komfort. Klart højere komfort end i Vitara, bedre evner udi dæmpning på dårlig og hullet asfalt.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc916659739330″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/FIRST-DRIVE-Suzuki-S-Cross01.jpg[/image]


Meget nyt udstyr – næsten samme priser

S-Cross stiger nogle få tusinde kroner i basisudgaven, mere end rimeligt i forhold til den nye basismotor. Prislistens billigste version koster 199.990 kr., så er man til sammenligningen med fx Nissan Qashqai, der er lidt mere SUV, men ikke nær så rummelig, så er den billigste hos Nissan 30.000 kr. dyrere.

Der mangler først og fremmest sikkerhedsudstyr i den billigste S-Cross, så selv om Suzuki nu kan klare både automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot, automatisk fjernlys og fuld-LED-forlygter, så skal man punge ud med mindst 254.990 kr. for en topmodel, Exclusive, hvor det hele så er standard. Fint, men basismodellen Comfort har intet af det nye sikkerhedsudstyr, mellemmodellen Active kommer dog med LED-forlygterne.

Er sikkerhed ikke øverst på listen, er det til gengæld en god idé at holde sig til basis- eller mellemudstyret. Fartpilot, Bluetooth, aircondition, syv airbags, dobbelt bund i bagagerummet og armlæn ved forsæderne giver en god bund i Comfort’en. I Active til 30.000 kr. mere bliver det luksus – der er meget mere udstyr i Active nu end tidligere til stort set samme pris: Automatisk klimaanlæg, regnsensor, nøglefri adgang og start, infotainmentsystem med 7” skærm og Apple CarPlay/Android Auto, 17” alufælge, sædevarme og LED-forlygterne.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc559269646580″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/FIRST-DRIVE-Suzuki-S-Cross37.jpg[/image]

[google_table rows=”16″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”SUZUKI S-CROSS 1,0 BOOSTERJET ACTIVE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc888132392607″]MOTOR^R3, 998 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^112 hk ved 5.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^170 Nm ved 2.000-3.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^11 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^180 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^20 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^113 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^430/179/159 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^260 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^430-1.269 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.165/1.200 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^215/55R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^229.990 kr. S-Cross fås fra 199.990 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Fuld-LED-forlygter, fartpilot, aut. klimaanlæg, nøglefri adgang og start__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Metallak 5.000 kr., AllGrip-firehjulstræk endnu ikke prissat[/google_table]

Tags: bil med høj indstigningbil med nem indstigningcrossoverhøj indstigningjapansk hatchbackjapansk kvalitetNissan Qashqaipensionistvenlig bilrummelig bilrummelig bil med høj indstigningstort bagagerumSUVSuzukiSuzuki S-CrossSuzuki SwiftSuzuki SX4 S-CrossSX4SX4 S-Cross
Forrige artikel

Stort SUV-stykke fra Skoda – den nye Kodiaq afsløret

Næste artikel

Så er det Disco-tid

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Så er det Disco-tid

Så er det Disco-tid

Mest læste

  • Renault Espace går nye veje

    Renault Espace går nye veje

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Jesper Buch er ny Audi ambassadør

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved