Store nyheder fra BMW – ny 4 Gran Coupé og facelift til X3 og X4

BMW har gang i en større modeloffensiv, og om kort tid er tyskerne klar til at sende to klassiske biler ud i helt nye udgaver: 2-serie Coupé (med baghjulstræk!) og 7-serie.

Langt fra så klassiske og traditionelle, men vigtigere for salget er dog dagens store nyheder fra BMW. Den helt nye 4-serie Gran Coupé og de faceliftede udgaver af X3 og X4. En stor hatchback og to SUV’er fylder nu langt mere i salget end de traditionelle sedaner og coupéer.

Ny Gran Coupé er en i4 uden el

4-serie Gran Coupé er afløseren for første generation med samme navn, som BMW lancerede i 2013 som modsvar til Audis populære A5 Sportback. Den praktiske og smarte coupé med fire sidedøre og stor bagklap er blevet et hit, og danskerne har for manges vedkommende været flittige til skifte deres traditionelle 3-serie ud med en 4 Gran Coupé. Mere smart (vil nogen mene) end en stationcar, langt mere praktisk og moderne end en sedan. Den nye Gran Coupé har en lang akselafstand – 286 cm – og har dermed god plads i kabinen og plads til et fornuftigt bagagerum på 470-1.290 liter.

Den nye 4-serie Gran Coupé kender vi allerede på forhånd. Den er nemlig for længst præsenteret i fuldelektriske udgave, i4, og de to biler deler det meste – altså med undtagelse af drivlinjen. De to modeller produceres da også på samme fabrik.

Der bliver ingen problemer med at skelne den gamle 4 Gran Coupé og den nye fra hinanden. 2021-årgangen har ikke bare flottere proportioner, hvor den store bagklap er langt bedre integreret, men den har selvfølgelig også de omdiskuterede kæmpenyrer fra 4-serie Coupé og Cabriolet. Hvad er der at sige? Det virker til, at tid og tilvænning hjælper på det…

I kabinen er 4 Gran Coupé mere stilfærdig og mindre kontroversiel. Standard er en infotainmentskærm på 8,8″ og traditionel instrumentering med 5″ display som et bånd i bunden. For at få den hverken intuitive eller lækre fulddigitale instrumentering, skal man opgradere til Live Cockpit Professional, som også kommer med en stor touchscreen på 10,25″.

Ved introduktionen i november er der fem motoriseringer. Basismodellerne er benzinversionen 420i og dieselversionen 420d/420d xDrive. 184 og 190 hk, og som xDrive-efternavnet på dieselbilen afslører, fås den med enten baghjulstræk eller firehjulstræk. På benzinsiden kan man derudover vælge 430i med 245 hk eller M440i xDrive med 374 hk. En vaskeægte M-model, som M4 Coupé, skal man nok heller ikke sætte næsen op efter denne gang.

https://www.biler.nu/bmw-i4-kan-blive-din-for-469-900-kr/

Grillen på X3 og X4 får en omgang

Hvis ikke man er fan af de store nyrer på 4 Gran Coupé, er det befriende at se, at de faceliftede udgaver af SUV’erne X3 og X4 har været forskånet for at få dem doneret. Selvfølgelig er grillen med de vandrette nyrer nu også større end før på X3 og X4, men det er en overskuelig forstørrelse. Faktisk er det en af de gange, hvor BMW har ryddet op i et lidt rodet design med mange detaljer. Luftindtagene er gemt mere af vejen, og forlygterne er markant mindre og samtidig skarpere (de fås nu med LED-laserlys). Det klæder SUV’erne.

X4 har en grill med et andet mønster, så det fremover bliver lettere at skelne mellem den og X3. Når man ser de to biler bagfra, har der aldrig været den mindste tvivl.

Faceliftet kommer også med opgraderinger i interiøret. Infotainmentskærm på 10,25″ er nu standard, og som i bl.a. 5-serie kan den skiftes til en større model på 12,3″. Der er betydeligt mere standardudstyr end før, lover BMW, så man nu bl.a. får Sensatec-indtræk (kunstlæder) og klimaanlæg med tre zoner som standard.

Alle modeller, med undtagelse af den i 2019 introducerede X3 plug-in-hybrid, X3 30e, kommer nu med mild-hybrid-teknik, som omfatter et 48 volt batteri og energiopsamling, som kan give et boost med op til 11 hk.

X3 og X4 fås i mange varianter – med 20i-versionerne med 184 hk nederst i hierarkiet og M40i/M40d med 360 hk i toppen. M-varianterne får først senere faceliftet.

https://www.biler.nu/bmw-ix-elektrisk-topmodel-fra-719-500-kr/

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.