Amerika er det perfekte land til en stor familie-SUV – det er trods alt her, de høje modeller først blev populære – og amerikanerne er så heldige, at Mazda har lavet den nye CX-9. Efter 2.300 kilometer på freeways, gennem skove og i ørkenens sol vil vi gerne have den til Danmark, men sådan går det ikke
Jeg landede i LAX for et par timer siden, og efter en kort bustur fra den store lufthavn i Los Angeles sidder jeg med et smil på læben, selv om jeg sidder på en tilstoppet motorvej, I-5 mod San Diego i syd. Køen kan ikke få bugt med den rare følelse af at være tilbage et sted, jeg virkelig holder af, og to år er gået, siden jeg sidst har været i Californien. Mit bedste råd er aldrig at besøge The Golden State, det solbeskinnede Californien, for staten æder sig ind i hukommelsen og finder en perfekt plads, og så vil den bare fodres med mere og mere endnu.
Vejen er bredere i begge sider, end det er til at overskue, men jeg sidder højt og trygt i min store SUV fra Mazda. Til de store veje i USA hører en stor bil, som sikkerhed på et vejnet med utroligt mange dødsulykker, og så fordi de fleste på bilferie i USA ender med at slæbe rundt på alt fra tøjindkøb til snacks til de lange ture. Hvis jeg havde siddet på motorvej E45 derhjemme, havde jeg siddet bag rattet af en CX-5, men i USA er det en lille SUV til college-studerende, så fordi amerikanerne ”har brug for det”, har Mazda lavet den nye CX-9.
Den er mere end en enkelt størrelse større end CX-5, stor som en Audi Q7 faktisk, og den har syv sæder, som jeg kun bruger et enkelt af. Her på I-5 syner den bare kompakt, for ved siden af mig holder en pickup truck med dæk, der er så høje, at jeg kigger ind i underkanten af dørene på monstertruck’en. Så opfattelsen af størrelse skifter virkelig i forhold til de omgivelser, man befinder sig i.
San Diego er ikke som Los Angeles. Det er den rige flådeby i syd mod den store glamourøse og uoverskuelige storby mod nord. Tættere på den mexicanske grænse kan man stort set ikke komme i Californien, men jeg nøjes med en tur på havnen for at tage et par billeder, før mørket helt falder på. CX-9’eren stråler om kap med de gyldne skyer, for topmodellen her, Signature kalder Mazda den, har mere end bare ekstra meget yderst elegant krom – den har en detalje, jeg forelsker mig i: der er en lysstribe hele vejen rundt i kanten af grillen. I mørket laver den Mazdas signaturgrill, et kantet smil, med en sart stribe lys, og det er da en meget federe detalje end lys i de udvendige dørhåndtag og under sidespejlene. Og så er det kun til for at se godt ud, så jeg gad godt køre foran CX-9 for at se det brede grin i bakspejlet.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc161939745551″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/09/FIRST-DRIVE-Mazda-CX-026.jpg[/image]
Mod Yosemite i nord
To dage i San Diego til at genforelske mig i den store park Balboa, den botaniske have med verdens største træ-drivhus og farmer’s market i Little Italy. Efter to dage skal jeg ud, på vejen igen, og jeg har ikke planlagt længere end hertil. Verden er åben, som man siger, men som om det gør det lettere, når vejene virkelig fører til alt det, jeg kan lide. Den vilde natur, de små byer ved kysten, den varme ørken, caféerne med den gode kaffe. Jeg kigger fortvivlet op og ned på min telefon for at overskue kortet over Californien, sætter prikken ved nationalparken Yosemite, som ligger 7-8 timer mod nordøst. Jeg har brug for noget zoom-zoom, Mazda.
CX-9’eren leverer det, der svarer til virkeliggørelsen af japanernes marketingfrase, i hvert fald den måde jeg forstår zoom-zoom på. Der skal måske lidt en bilnørd til at glæde sig til at køre alene rundt i en SUV i Californien (eller måske det egentlig ikke er nødvendigt at være nørd for at glæde sig til det), men en del af forventningens glæde har været spændingen om at prøve Mazdas første SkyActiv-turbomotor. SkyActiv er et omfattende koncept for hele bilen, som i korte træk handler om lav vægt, integration af alle dele til et harmonisk hele og effektivitet. Her er der så for første gang boltet en turbo på, og de fire cylindre er fordelt på 2,5 liter. Fordelt på den størrelse virker de cirka 230 hk som en mild ydelse til lige over 2 tons, men motoren gør kort proces og har fornemt overskud til en tur tilbage op ad I-5. På en lørdag som denne er der trods alt mere plads, men det er godt med meget kort varsel at kunne køre hurtigt den ene eller anden vej omkring en ældre Pontiac, der virker til at være parkeret på vejen, men som faktisk er i bevægelse.
Jeg har altid været glad for Bose-anlægene i Mazdas biler, og CX-9’erens er en gave med sine 12 højttalere, efterhånden som de 8 timer er begyndt at blive ekstra lange. Jeg mangler massage i sædet, men ellers er det en noget så stol, Mazda har sat mig i. Nappalæder i farven auburn, som jeg har læst mig til er mørk ingefær, en rødlig farve, men vigtigst af alt, så er de store og stramme, så jeg ikke falder sammen. Hvis du troede, der ikke var noget premium gemt i Mazda, så kan jeg fortælle dig, at træpanelerne i dørene og midterkonsollen i Signature-udgaven her er rosentræ, som er udvalgt i samarbejde med guitarproducenten Fujigen. Hvert enkelt panel udvælges for at passe sammen med ingefærfarven, så hver enkelt CX-9 Signature har sit eget mønster i indlægget. Var der nogen, der sagde detaljekærlighed? Det gjorde jeg.
Træt efter hvad der ender med at være 9 timer på vejen, men ikke mere træt end jeg ville være efter et par timer på en dansk motorvej, hvor folk bare virker langt mere pressede, lander bilen med den smilende grill i Oakhurst, en typisk adgangsby til en stor nationalpark. Værelset på Yosemite Southgate Hotel er enormt, og det er passende for et hotel tæt på en nationalpark med verdens største træer, at clockradioen og mikrobølgeovnen fra 80’erne er lavet i plastiktræ.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc913424118521″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/09/CX-9-DÆK.jpeg[/image]
Uforudset hændelse
Yosemite er en park med en historie, der er prisværdig på den ene side, horribel på den anden side. At man har afsat områder så store som skovene, klipperne og engene i Yosemite i 1890 var fremsynet for et land, der også på det tidspunkt forbrugte naturresourcer uden at kigge sig tilbage, men det skete på bekostning af tusinder af indfødte indianeres liv. De blev dræbt, tvunget ud, og deres land blev romantiseret til turister, som der nu kommer godt fire millioner af hvert år.
Det er så betagende at køre gennem parken, stige ud, et øjeblik eller flere timer, og kigge på de ekstreme former, naturen har skabt. Jeg vandrer rundt i Tuolumne Medows, de lave enge, lægger mig på en træstamme og stirrer op i luften. Et øjeblik senere kan jeg kigge op på den samme luft gennem det åbne soltag i min store SUV, for sådan er det i Yosemite og så mange andre steder i USA. Bilen og komforten er for mange besøgende sjældent længere væk, at den kan ses. Mange af de besøgende er rigtig store, så bilerne skal selvfølgelig også være store.
Jeg beslutter mig for at køre ud af parken og finde de enorme træer, sequoias, som jeg mest af alt er kommet for at se, et mere fredfyldt sted. Den største udfordring for CX-9’erens firehjulstræk er støvet og småstenene på grusvejene, og for undervognen er det de store huller i vejene – 20” hjul, men med en stor del gummi omkring sig, suger det hele til sig og spytter det ud igen i støddæmperne, uden at jeg mærker det.
Jeg mærker heller ikke, at jeg har kørt en stor metalkrog op i dækket, før det er for sent. ”Er det din grå SUV?”, spørger en fyr mig, præcis som jeg står og falder i svime over det første træ. Vil han vide, hvad det er for en? Nej, der fiser luft ud af det højre bagdæk. Og jeg er 15 kilometer fra Oakhurst, og det er ikke min drøm at strande i en amerikanske skov uden mobildækning. Hurtigt, men alligevel meget langsomt og varsomt kører jeg tilbage til byen, får forbindelse og får en Mazda-repræsentant i røret. Det er sidst på eftermiddagen, så han kan først ringe til den nærmeste forhandler, 70 kilometer væk i Fresno, i morgen tidlig. Luften fiser hurtigt ud, men overfor hotellet ligger et lille dækværksted, som monterer det tynde reservehjul, som skal fragte mig og CX-9 til Fresno. I ren lykke for, at jeg overhovedet kan komme videre, giver jeg 20 dollars i drikkepenge, som vist ikke er helt normalt på de her kanter.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc242849122618″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/09/FIRST-DRIVE-Mazda-CX-028.jpg[/image]
Afslapning under palmerne
Mazda Lithia, forhandleren i udkanten af Fresno, gør mig endnu mere lykkelig, for han får dækket leveret fra et lager, og to timer senere, efter en forlænget tur på Starbucks og en tur rundt for at se på brugte biler i området, er den støvede CX-9 klar på nye eventyr. Jeg tænker, jeg lige vil holde lav profil et par dage, så jeg udtænker hurtigt næste destination, som skriger ørkenluft og afslapning: Palm Springs. Gemt bag bjergene et par timer inde i landet fra Los Angeles, af samme grund varm om vinteren i forhold til LA og mindre forurenet end kystbyen, er Palm Springs et arkitektonisk paradis med lave luksushuse i Mid-Century Modern-stil, som giver mig en fornemmelse af de bekymringsfrie 1950’ere, hvor USA havde vundet den store Verdenskrig, og alt gik med raketfart i den rigtige retning. Frank Sinatra lod et stort hus, Twin Palms, bygge her i sin storhedstid, og i ro og mag bag rattet af den komfortable Mazda kan jeg spejde efter døde kendissers huse i en by, hvor pulsen virkelig er lav.
Drinks ved poolen i et par dage, en stor sandwich på byens berømte jødiske deli, et marked med tøj, mad og skrammel på hovedgaden, da solen er gået ned (ellers er det for varmt, selv i efteråret), og jeg er klar til nye støvveje, hvor jeg kan give gas med turbomotoren, før jeg skal tilbage til Los Angeles. Lyden af luft der suser ud af dækket er glemt, da jeg kører rundt i nationalparken Joshua Tree, hvor træerne, som slet ikke er træer, men en anden planteart, er lige så syrede i formen som klippeformationerne. Som et flyvende tæppe svæver jeg i CX-9’eren, og de tomme og snoede støvveje kan få den store SUV til at slå med bagenden, men kontrolleret, præcist og komfortabelt som resten af bilen.
Turboen får hurtigt fuldt tryk på, og mens lyden fra motorrummet er som i en hvilken som helst anden Mazda med SkyActiv-motor, så er udbyttet meget større, kræfterne tilgængelige, som jeg savner, de er det i den 2-liters motor, vi kender så godt i Europa. Jeg smiler igen, for jeg ville ønske, at bilen og motoren kunne få en chance i Europa og Danmark, men desværre må min tilbage til LAX, og CX-9 må som model blive i Amerika. Mazda har lige nu ingen planer om at invitere den over, men hvis vi er heldige, sker der det, der skete på et tidspunkt med den gamle CX-9 med V6-motor: importøren købte en sending på cirka 50 biler, som ellers skulle have været solgt i Rusland – og de store SUV’er kører nu rundt i Danmark, sikkert på jagt efter store og brede veje som de amerikanske.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc766919270058″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/09/CX-9-PS.jpeg[/image]
[google_table rows=”20″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”MAZDA CX-9 2,5 SKYACTIV TURBO AWD SIGNATURE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc462746860397″]MOTOR^R4, 2.488 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^230 hk ved 5.000 o/min – cirka 255 hk på oktan 93__GOOGLE_TABLE_ROW__^420 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^6-trins automatisk__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^Cirka 7,5 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^208 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^Cirka 10 km/l – amerikansk målemetode__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^Ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^507/196/175 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^292 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^Cirka 400-2.020 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.963/1.588 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^255/50 R20__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^Føres ikke i Danmark__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING MND. YDELSE/ENG.YDELSE^Føres ikke i Danmark__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^LED-forlygter, head-up-display, Nappa-læder, 20 tommer alufælge__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Intet__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Ingen officiel import[/google_table]
