Suzuki Baleno – det fornuftige modstykke til Swift

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i First Drive
Suzuki Baleno – det fornuftige modstykke til Swift
413
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Suzuki mandsopdækker minibilsklassen – japanerne har allerede Swift, og nu sender de den større og mere veludstyrede Baleno efter kunder, der synes Swift er for lille eller for ungdommelig. Blog om Biler kører den første tur i Baleno, der ikke bare er virkelig rummelig og sat til en lav pris, men også stiller med mere sikkerhedsudstyr end de fleste minibiler gør

Suzuki er lig med biler uden omsvøb. Du får meget for pengene, og for en fornuftig dansker med daglig kørsel fra A til B, en tur på forbrændingen i weekenden og ferieturene til familien i den anden ende af landet, er Celerio, Vitara og S-Cross ideelle, problemfri og uprætensiøse partnere. Men der springer et lille sort får rundt i Suzuki-flokken, en frejdig og noget mere fræk bil end de andre: Swift.

Suzukis minibil går helt tilbage til 1983, men det modellen fra 2005 med Mini-lignende designdetaljer og præcise køreegenskaber, der rigtig har gjort den til noget sjovere end de andre. For mange fornuftige danskere er den hverken praktisk, rummelig eller komfortabel nok, måske bare lidt for fræk, men Suzuki vil ikke miste en virkelig stor flok mennesker, der har udviklet sig til Swift-entusiaster, ved at gøre Swift til en stor bil. I stedet, mine damer og herrer danskere, er løsningen en noget større minibil fra Suzuki.

Fra den 11. juni står Swift side om side med en 15 cm længere mini, den nye Baleno – der er langt mere rummelig og fornuftig, men uden at prisen rigtig flytter sig i den gale retning. Lige hvad der skal til i et minibilshungrende marked, hvor Suzuki næste år vil sælge 2.500 Baleno.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc423037716245″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/05/FIRST-DRIVE-Suzuki-Baleno-002.jpg[/image]

 

Baleno, Baleno… Det navn har jeg hørt før?

Du har hørt navnet før, for Suzuki har været der før. I 1995 smed de navnet på en modelserie med hatchback, sedan og stationcar, der som den nye var mere praktiske biler en datidens Swift – lavet på en forlænget Swift-platform. Det gik ganske godt med den her i Danmark, og du kan stadig møde en, selv om de fleste er rustet op for længst.

Denne gang er det en helt ny platform, en lettere og stærkere en. Den skal så omvendt bruges til den nye Swift, der får premiere i 2017. Genbrugsdelene fra Swift begrænser sig primært til Baleno-motorrummet, hvor en nøjsom 1,2-liters firecylindret Dualjet-benzinmotor med 90 hk er basismotor. De store nyheder ude foran er en trecylindret Boosterjet-turbomotor på 1 liter og en mild-hybrid-udgave af 1,2-liters motoren med en kraftig generator og et litium-ion-batteri; hybridvarianten får ikke ekstra kræfter, i stedet sættes kræfterne ind for at sænke forbruget under acceleration. 25 km/l er endda bedre end VW Polo 1,0 TSI BlueMotion, men træerne vokser ikke ind i hybridhimlen, hvor Toyota Yaris som fuld-hybrid svæver på sin egen sky med 30,3 km/l.

Er de nye motorer så værd at overveje? 

Suzuki har den nye mild-hybrid og den trecylindrede Boosterjet-turbomotor med til præsentationen, og jeg tager først nøglerne til den nye turbomotor. 112 hk og 170 Nm er i den øvre ende af feltet i klassen, og den kultiverede motor har forbløffende lidt vægt at tage hensyn til; med højstyrkestål og nytænkning af fx udformning af stålet i bilen vejer Baleno mindre end Swift, og de fleste konkurrenter er tunge ved siden af: 985 kilo med turbomotoren, 995 kilo for mild-hybriden og ned til 960 kilo for basismodellen. Bundtrækket er udmærket, mellemaccelerationerne meget overbevisende. Baleno Boosterjet er til de ikke helt fornuftige kunder, og dem regner Suzuki med, vil stå for 20 procent af salget.

Mild-hybriden har et navn, kun en Suzuki-mand vil tænke er smart. Den hedder Dualjet Smart Hybrid Vehicle Suzuki, forkortet SHVS. Bare glem det. Den kommer kun til at stå for 15 procent af salget, og forbrugsfordelen er på papiret ikke noget, de fornuftige danskere vil betale 5.000 kr. ekstra for: 1,2 km/l i forhold til den almindelige Baleno med 90 hk. Bremseenergi opsamles i det ekstra batteri, og en ISG-generator med en ydelse på 3 hk og 50 Nm hjælper forbrændingsmotoren undervejs. Der er meget lidt at mærke, men systemet gør at motorbremsning føles ret stærkt og at start-stop-systemet (helt fra 15 km/t) er et af de absolut mest støjsvage og hurtige på markedet. 90 hk og 120 Nm er tilstrækkelig ydelse, og kunderne vil være helt tilfredse, men det handler ikke om skub i ryggen, men om økonomisk kørsel. Sådan er det også med Dualjet’en uden mild-hybrid, og den ventes 65 procent at vælge.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1233339316268″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/05/FIRST-DRIVE-Suzuki-Baleno-020.jpg[/image]

 

Er Baleno så en kedelig bil at køre i forhold til Swift?

Nej, Suzuki elsker den køreglæde og umiddelbarhed, de putter i bilernes køreegenskaber, og Baleno er med sin meget lave vægt en let og helt i gennem ubesværet mini. Den er hurtig og ret skarp på styretøjet, og når det er tørt på vejen, kan du byde Baleno lidt af hvert, før den står af. Til gengæld er grænsen i vådt føre hurtigt nået, og her tror jeg, vi har med dækmonteringen at gøre – Baleno skrider bare ud, men selvfølgelig på en sikker og ESC-styret måde, for den er til de fornuftige. Affjedringen bærer lidt præg af, at der ikke er mange kilo på hjulene, men min relativt korte testtur er ikke helt nok til at vurdere komforten.

Missionen med Baleno er i langt højere grad at tilbyde rummelighed og praktiske egenskaber, en ægte familiebil på 4 meters plads. Med det lykkes Baleno til fulde. I forsæderne er der helt udmærket plads i de fleste biler i klassen, og det er der også i Baleno, der har sæder, der kan rykkes rigtig langt tilbage. Men bagsædet er usædvanligt. Her er plads til ben og plads til hovedet i en grad, så jeg vil tro, den ikke er langt efter den nye Astra. Det skal nok imponere ude hos forhandlerne, især hvis de lige stopper en børnefamilie ind bag i en Swift først. Bagagerummet har en stor volumen, og der er en variabel bund, men åbningen er smal og kofangeren går meget højt op, desværre.

Interiøret i den indisk byggede Baleno føles ikke som det i en VW Polo eller en Mazda 2. Her er ikke lækkert, her er funktionelt og overskueligt, men hvad så om midterkonsollen ligner noget fra en Nissan Micra og instrumentbordet er hårdt som sten? – Konkurrenterne hedder i højere grad Hyundai i20 og Kia Rio, og her er målgruppen i stedet glade for at se på det prangende standardudstyr, som alle Baleno kommer med. Basismodellen 1,2 Dualjet Comfort har aircondition, ratbetjent lydanlæg med CD/USB og Bluetooth, læderrat, LED-kørelys, LED-baglygter, sædevarme, lyssensor og el-spejle med varme. Til 134.990 kr. Tag den, Hyundai i20.

Men den Baleno, du skal købe, den hedder Active. For 5.000 kr. mere, 139.990 kr. er vi så på, får du adaptiv fartpilot og automatisk nødbremsesystem, der fungerer op til topfart. Prisværdig udbredelse af sikkerhedsudstyr, der gavner både velbefindende og komfort. En fuld sikkerhedspakke vil jeg ikke strække mig til at kalde det, for kollisionsadvarsel og blind vinkel-assistent er fraværende, men da Active bliver volumenmodel, kommer skelsættende sikkerhedsudstyr ud til flere mennesker end nogensinde før. Det er faktisk en revolution.

I toppen af programmet kommer Exclusive med navigation, 16″ alufælge, bi-xenon-forlygter, bakkamera og meget mere ind, og kun med det udstyr kan du få mild-hybrid-versionen – til 164.990 kr. Exclusive uden mild-hybrid koster 159.990 kr., med turbo-Boosterjet stiger prisen til 184.990 kr. Din billigste adgang til turbomotoren er i øvrigt en Active til 159.990 kr.

Baleno vil ikke få en Polo-ejer eller en Peugeot 208-køber til at genoverveje valget, men det rører ikke Suzuki. Der er masser af fornuftige danskere derude, som lægger mere vægt på plads og udstyr end prestige eller smart design, så også denne gang skal det nok gå godt for Baleno.

 

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1159489022779″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/05/FIRST-DRIVE-Suzuki-Baleno-008.jpg[/image]

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”SUZUKI BALENO 1,2 DUALJET SHVS EXCLUSIVE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1330883880516″]MOTOR^R4, 1.242 cm3__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^90 hk 6.000 o/min (plus 3 hk og 50 Nm fra generator)__GOOGLE_TABLE_ROW__^120 Nm ved 4.400 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^12,3 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^180 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^25 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^93 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^400/175/146 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^252 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^355-1.085 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^995/1.000 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^185/55R16__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^164.990 kr. Baleno fås fra 134.990 kr.[/google_table]

Tags: adaptiv fartpilotautomatisk nødbremsebilligHyundai i20indiskindisk byggetJapanjapanerjapanskKia RioMinimini bilmini-klasseminibilminiklasseOpel Corsaprisbilligsikker minisikker minibilsikkerhedsudstyrSuzukiSuzuki BalenoSuzuki IgnisSuzuki SwiftVolkswagen Polo
Forrige artikel

Subaru skruer op for sporten i opdateret BRZ

Næste artikel

Zafira får en stor Astra-indsprøjtning

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Zafira får en stor Astra-indsprøjtning

Zafira får en stor Astra-indsprøjtning

Mest læste

  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved