Det er rart at se, at Toyota tør sætte form over funktion med den nye C-HR – og når den samtidig er en af japanernes bedste biler, scorer den høje karakterer. Men kan den overbevise som hybrid, hvor jagten på nøjsomhed er i centrum? Test af topmodellen C-HR Hybrid C-HIC
Det er en underlig følelse at køre i en Toyota, som andre bilister kører tæt på eller langsomt ved siden af for at glo på. At nogen skulle vende sig om efter en Toyota kunne selvfølgelig godt lade sig gøre før den nye C-HR kom, men så var det enten den sjove og sjældne GT86 eller en pimpet Corolla med et ødelagt udstødningssystem.
Den nye C-HR er ikke nichebil som GT86. Den nye crossover skal blive rigtig populær i Danmark, en bil der potentielt skal være en af de bedst sælgende Toyota-modeller. En tung byrde at lægge på en helt ny model med et specielt design, men jeg håber, Toyota får succes med planerne, for C-HR pifter ikke bare det japanske mærke op, den pifter de danske veje med store masser af grå biler op.
Der er to udgaver af C-HR (og tre udstyrsvarianter), og det er to meget forskellige biler, der gemmer sig bag de to udgaver. Da jeg første gang kørte C-HR i december sidste år, var jeg mindst af alt ved C-HR overbevist om motorprogrammet; en lille 1,2 liters turbobenzinmotor med 116 hk og en hybrid med samme teknik som den nye Prius med 122 hk. Ingen af dem viste den store styrke, i hvert fald ikke nok til at udfordre designet.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc203122074279″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/04/TEST-Toyota-C-HR-Hybrid-004.jpg[/image]
En uge ændrer på tingene
Jeg er så heldig, at jeg i løbet af en uge får lov at prøve både den rene benzinudgave og hybriden, som Toyota regner med at sælge klart flest af – 7 ud af 10 C-HR i Danmark bliver hybrider. C-HR 1,2 tester jeg godt nok kun over en enkelt dag, hvor den virker mere harmonisk og tilpas end ved den udenlandske testkørsel, men den perlehvide hybrid har jeg til test en hel uge.
Min første konklusion fra testkørslen sidste år var, at 1,2’eren er til mere frisk kørsel, hvor man vil udnytte køreegenskaberne, der er bedre end i nogen anden Toyota (GT86 undtaget), mens hybriden er bedst til alle dem, der kun trykker speederen ned med en tredjedel. Så motoren ikke drøner af sted med konstante høje omdrejninger.
Det gør mig altid glad, når en ny bil efter en uge i Danmark viser sig at have bedre kvaliteter og mere substans end det første indtryk ellers lagde op til. Tilvænning er en noget af det, selvfølgelig, forståelse af bilen er det på samme måde.
C-HR Hybrid er ikke en hurtig bil, og hvis du vrider halsen om på 1,8 liters motoren, så CVT-gearkassen får den til at køre med så høje omdrejninger, at den vibrerer og støjer for meget, så har du ikke lært den at kende. De første dage i testugen er jeg ikke helt nået frem til at finde den rigtige kørestil – for lidt speeder, for meget speeder, for længe speeder. Efter et par dage mere ved jeg præcist, hvor hybridsystemet gør det bedst, og til min overraskelse begynder jeg at tænke på C-HR Hybrid som kraftfuld nok. Fra stående start kan jeg godt give godt med gas, for el-motoren giver den et hurtigt og fint afsæt, uden at benzinmotoren skal stresse med opgaven. Jeg slækker på speederen i rette øjeblik – så støjniveauet holdes nede. Forbruget også, for det handler hybrider jo også om. Det står hurtigt klart, at forbruget bliver noget højere end i den lave og aerodynamiske Prius, som nemt klarer 22-23 km/l. C-HR Hybrid vil ligge et sted mellem 18-20 km/l, er min oplevelse.
På nogle lange motorvejsstræk indstiller jeg mig på lidt mere tilbagelænet opførsel, end jeg ellers ville. Jeg bliver mere og mere tilfreds med affjedringsopsætningen, og at topmodellen C-HIC (chic eller se-hik?) står med 18” hjul gør tilsyneladende intet negativt ved komforten på danske veje.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc633802546860″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/04/TEST-Toyota-C-HR-Hybrid-013.jpg[/image]
Mest til den komfortable side
Det samme skub fra el-motoren, der løfter stemningen fra stående start er til stede og brugbart i mange situationer. Ved overhalinger, på vej ud af sving. Et behageligt skub, som er en unik form for dynamik. Som hybrid er C-HR kun 50 kilo lettere end 1,2’eren uden CVT-gearkasse, men den er ikke en let bil med 1.525 kilo (køreklar vægt). Vægten ligger heldigvis lavt i bilen, noget som den også gør i Prius på samme nye TNGA-platform, så selv om du aldrig vil være i tvivl om kiloene, er den nærmest elegant i sin måde at køre på, og styretøjet er let og direkte, men dog uden fuld kontakt med forhjulene.
Hybriden udmærker sig ved noget af den samme ubesværede komfort, jeg oplever i den nye Prius. Her er den så bare sat sammen med et design, der stikker i den positive retning. Jeg læner mig tilbage i de gode sæder, lader roen sænke sig over motoren og glider uden gearskift fra landevejen gennem småbyer på flere af mine testture.
Der er steder i verden, hvor C-HR fås med firehjulstræk, men Danmark er ikke et af dem. Er der en grund til at savne det? Nej. C-HR har ikke nævneværdig frihøjde, og den må ikke trække en tung trailer, og mellemstore SUV’er og crossovers sælges mest af alt med forhjulstræk.
Egoistens hybrid
Jeg ser ingen grund til ikke at hylde, at C-HR ikke er for alle. Toyota vil sælge mange af dem, men de er ikke bange for at erkende, at den ikke er til familien med børn. For børnene vil få kvalme over at sidde muret inde bag store stolper og høje vinduer, selv om de har plads nok og bagagerummet også kan rumme deres bamser og sportstasker. Det er der ingen grund til at kritisere, for der uendeligt mange andre biler på markedet, der kan klare de opgaver.
C-HR Hybrid er den rummelige og praktiske bil til to, som kan bruges til at køre langt, til ustressede ture i byen og til de store indkøb. En egoist-bil, i dette tilfælde en egoist-hybrid, der fungerer overraskende godt, når man lærer den at kende.
Jeg kan kun komme i tanke om en anden hybrid i nogenlunde samme klasse, og det er Kia Niro. Men den er langt fra så unik, føles ikke som et nær så solid og lækker som C-HR, og dens hybridsystem er ikke så velfungerende – det skulle da lige være dobbeltkoblingsgearkassen overfor Toyotas CVT.
C-HR Hybrid koster fra 322.000 kr., 3.895 kr. om måneden på privatleasing, og den kommer veludstyret med 8” touchscreen, aut. klimaanlæg, 17” alufælge og adaptiv fartpilot, så dyrt er det altså ikke at være egoist.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1230397593105″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/04/TEST-Toyota-C-HR-Hybrid-010.jpg[/image]
[google_table rows=”18″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”TOYOTA C-HR 1,8 HYBRID C-HIC^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1210523212058″]MOTOR^R4, 1.798 cm3 + el-motor__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^122 hk (kombineret af to motorer)__GOOGLE_TABLE_ROW__^142 Nm ved 3.600 o/min (benzinmotor)__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^Trinløs CVT__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^11 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^170 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^25,6 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^87 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^436/180/157 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^264 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^377 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.525/725 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/50R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING^365.370 kr. C-HR fås fra 289.990 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING ENG.YDELSE OG MND. YDELSE^14.995 og 4.095 kr. C-HR fås fra 14.995 og 3.295 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Adaptiv fartpilot, aut. klimaanlæg, bakkamera, 18 tommer alufælge__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^LED-forlygter i pakke 23.000 kr., navigation 8.995 kr., JBL-lydanlæg 14.000 kr.[/google_table]
Plus
- Design, fede detaljer ude og inde, udmærkede pladsforhold, stor touchscreen, fin affedringskomfort, godt styretøj, ret sparsommelig, meget komfort- og sikkerhedsudstyr
Minus
- Ikke det mest moderne infotainmentsystem, svært at se ud fra bagsædet, CVT-gear/motor larmer mere end i Prius, LED-forlygter koster ekstra, lav trækkapacitet
