Toyota har virkelig strammet op for at lave en ny Prius, der larmer og forbruger mindre og kører bedre. Den første tur i den fjerde generation af den ikoniske hybrid bekræfter, at japanerne ikke har taget munden for fuld – Prius er med op til 33,3 km/l, fine køreegenskaber og virkelig gode priser på erhvervsleasing blevet noget, den aldrig har været før: en overvejelse værd
> Private kan købe Prius fra 419.990 kr., firmabilister beskattes af kun 317.556 kr.
> Alle Prius har LED-forlygter, adaptiv fartpilot og aut. nødbremse som standard
> Toyota bruger stadig trinløst CVT-gear og nikkel-metal-batteri
3,6 millioner mennesker har på et tidspunkt i løbet af de sidste 19 år taget en beslutning om at blive ejere af en Toyota Prius. Det er mange mennesker, og ingen anden hybridbil kan gøre Prius rangen stridig som den absolut mest solgte hybrid nogensinde. Flot, Toyota. Men ikke helt fortjent, Toyota. For selv om den japanske sparegris med benzin og strøm i årerne både er en grøn pionér og et, har det for længst vist sig, produkt gennemsyret af holdbarhed, så er det værd at sende en tanke til de 3,6 millioner Prius-ejere, der hver dag sætter det store smil på for at holde kompromisfyldte køreegenskaber og en hylende CVT-gearkasse ud. Det er, vil jeg sige, ufint at Toyota har bygget tre generationer af en innovativ bil, der så skal være sådan en straf at køre.
Da de første informationer om den helt nye Prius, nummer fire i rækken, begyndte at dukke op, puttede Toyota ord som køreglæde og dynamik ind i blandingen, og det var næsten svært for mit hoved ikke automatisk at begynde at ryste fra side til side. Var Japan blevet et land af fantaster, fyldt med mennesker helt uden realitetssans? Det viser sig nu, at jeg kommer til at nikke i stedet for at ryste på hovedet. Prius er ikke længere den Prius, jeg husker. Den er blevet meget, meget bedre.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc256419002268″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/TOYOTA-PRIUS-033.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc250370721874″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/TOYOTA-PRIUS-009.jpg[/image]
Hvad er der da sket med Prius?
Toyota har gennem længere tid gerne ville overbevise os om at spænding, dynamik og køreglæde så sandelig var på vej ind i alle virksomhedens biler. Og så gav de os en faceliftet Avensis, der har meget lidt med de tre ord at gøre. Men nu flytter Toyota sig virkelig, og hvis noget virkelig kan rykke ved en bil, så er det en helt ny platform, og sådan en står Prius på. GA-C-platformen har et meget lavere tyngdepunkt, en bedre vægtfordeling, mere moderne hjulophæng og, vigtigt vigtigt, meget bedre stivhed. Hele 60% stivere, og det giver plads til at lave en undervogn, der byder på komfort og præcision, som Prius-ejere aldrig før har oplevet den. Smilet er nu ikke længere påklistret; den nye Prius kan fremkalde den ægte vare, det ægte smil.
Jeg stryger af sted med alt for høj fart på en spansk motorvej, og hvis jeg fortsætter med at bruge den seneste Avensis som sammenligning, så er denne oplevelse mere i kategori med en Lexus. Den vejer under 1.400 kg, den nye Prius, og det er en bedrift for en 454 cm lang bil med 1,8-liters motor, el-motor og en stor batteripakke – og alligevel ligger den upåklageligt og stabilt et unævneligt stykke over 120 km/t.
Som jeg husker den gamle Prius, så var det hverken komfortabelt for fører, motor eller bil at køre mere end 110 km/t, og den føltes både primitiv og undermotoriseret. Faktisk har den nye Prius mistet 14 hk, og 122 hk i samlet systemeffekt gør ikke noget godt på papiret. Den opdaterede 1,8-liters benzinmotor med Atkinson Cycle, der gør at motoren har en mindre fed benzin-/luftblanding, stiller med blot 98 hk og 142 Nm. Stor motor, lille ydelse. Til redning kommer el-motoren med 72 hk og 163 Nm, og det giver faktisk kraftoverskud nogenlunde som i en Avensis med 1,6-liters dieselmotor.
Støjen i kabinen er fornemt dæmpet, og det er med til at fremhæve en af de helt store forbedringer. Ja, der er stadig en flig af den, CVT-gearkassens ‘evne’ til at holde motoren i alt for høje omdrejninger under mere end moderat acceleration, men jeg skal være direkte hård med speederen for at fremkalde den upolerede lyd – og med den langt bedre støjdæmpning er der simpelthen ikke et reelt problem med lyden mere.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc842470445295″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/TOYOTA-PRIUS-019.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc483926532213″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/TOYOTA-PRIUS-002.jpg[/image]
Og når den ikke er på motorvejen?
Høj motorvejsfart er det samme som at pine batteriet i Prius. Med en kapacitet på 1,31 kWh er der langt til kapaciteten i en el-bil som Leaf, hvor det er 24 eller 30 kWh, så i Power-mode (der findes også Eco og ren el, EV) rammer man hurtigt nederste bjælke i måleren. Men batteriet, der i øvrigt nu ligger helt plant under bagsædet, så der er et meget bedre bagagerum end før, lades lynhurtigt op igen, når de regenererende bremser samler energi, og der er næsten altid kraft nok til at benzinmotoren får støtte af el-motoren.
Toyota har ikke ændret ved, at batteriet stadig er af typen nikkel-metal-hydrid, i hvert fald på biler til europæiske kunder. Det virker lidt som en undskyldning og et rent økonomispørgsmål, at gennemprøvet altid er bedre end moderne, og en amerikansk Prius i et særligt Eco-trim kører med litium-ion-batteripakke, så teknologien er der altså. Og når den første rigtige konkurrent, Hyundai Ioniq, kører med litium-ion, så er det måske endelig på tide at tage springet, Toyota?
Hyundai udfordrer Toyota med ny hybrid- og el-bil
Jeg er ikke batteriekspert, men jeg kan i hvert fald se, at med et gennemsnitligt forbrug på 33,3 km/l og en CO2-udledning på 70 gram/km i H2-udstyrsvarianten er Toyota nået langt selv med nikkel-metal-batterier. Generation tre stod til 25,6 km/l og 89 gram CO2/km. Det er umuligt for mig at vurdere forbruget efter den første prøvetur, men jeg kan i hvert fald se undervejs, at 18 km/l kan opnås selv med en meget tung speederfod. Det er ikke kun en ny platform, men også de små tricks, der har sænket forbruget så markant: klimaanlægget registrerer fx om der er en person i passagersædet, og hvis ikke, så arbejder anlægget kun i førersiden.
Jeg ville aldrig have brugt den tunge speederfod i den gamle Prius, for det var som at træde på en, der ligger ned. Bilen lød som om, den kunne eksplodere af ren overbelastning. Nu er det sågar blevet sjovt at bruge speederen på de Spaniens hullede, men kurvede, landeveje, for hele Prius er nu blevet en enhed, en samlet bil, der reagerer hurtigt, ganske præcist og næsten skarpt på det meste, jeg byder den på. Skridgrænsen i den gamle Prius var direkte latterlig, den understyrede næsten allerede før svinget. Den nye Prius virker ikke til at få et problem med at køre om hjørner med mange mellemklassebiler. Prius er blevet … velkørende.
Og priserne er heller ikke skræmmende mere?
Prius skal som alle biler i denne størrelse betragtes primært som noget, der skal sælges til firmabilister, når den kommer til Danmark i april. Jeg siger ikke, at 419.990 kr. er for meget for basismodellen Prius H2, for den er virkelig alt andet end basis med LED-forlygter, nøglefri adgang og start, bakkamera, DAB+-radio, alufælge, automatisk klimaanlæg med to zoner og en fuld sikkerhedspakke med automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse og adaptiv fartpilot. Den pris er faktisk på niveau med en tilsvarende Avensis, hvis ikke lidt under, hvis udstyret sammenlignes. De højere udstyrsniveauer, H3 med 17” alufælge, head up-display med mere, og H4 med navigation, energieffektivt JBL-lydanlæg og trådløs opladning af mobiltelefoner, fås fra henholdvis 448.990 kr. og 487.990 kr.
Men det er beskatningsgrundlaget for firmabilister, der virkelig rykker ved Prius i forhold til Danmark. Prius H3 koster fra kun 317.556 kr., en pris der gør, at den pludselig kan konkurrere med mærkets egen Avensis, men også Volkswagen Passat og Ford Mondeo.
Hvorfor man skal vælge Prius i stedet for en Avensis er oplagt. Prius er bare langt mere moderne og velkørende. Men i stedet for en Passat? Hvis man er træt af at køre i samme model som alle kollegerne, hvis man er træt af at have dårlig samvittighed over de evindelige dieselpartikler, og hvis man kan lide en rummelig bil med et anderledes interiør (i forbedret og god kvalitet) – så er Prius for første gang dukket op som et reelt alternativ. Og designet? Det må du helt selv vurdere.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc684958881513″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/TOYOTA-PRIUS-051.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc823839015497″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/02/TOYOTA-PRIUS-001.jpg[/image]
[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”TOYOTA PRIUS H4^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc920322854937″]MOTOR^R4, 1.798 cm3 + el-motor__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^98 + 72 hk = 122 hk ved 5.200 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^142 + 163 Nm ved 3.600 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^10,6 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^180 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^30,3 km/l (H2 = 33,3 km/l)__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^76 gram/km (H2 = 70 gram/km)__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^454/176/147 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^270 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^501 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.400/725 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^215/45R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^487.990 kr. Prius fås fra 419.990 kr.[/google_table]