Truslen fra øst

Morten Brunsgaard Bek
20. august, 2019
i Test
Truslen fra øst
500
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Hos ethvert bilmærke med respekt for sig selv står en luksuslimousine. Kia tror på sig selv, så koreanerne har den store K900 som topmodel – Sydkoreas svar på Mercedes-Benz S-Klasse. Den kommer ikke til Danmark, men Blog om Biler har testet den store limo i USA for at se, om Kia har noget at gøre blandt luksusbiler

På engelsk er der et udtryk, som kunne være skabt med tanke på Kia K900: “Credit where credit is due.” Man skal give ros, når der grund til det, også selv om man egentlig er uenig. Det kan være, du har en kollega, der er svær at snakke med eller bare irriterende, men samtidig virkelig dygtig til sit job – så selv om det piner dig, er der nok god grund til at give ros.

K900 er den person i form af en bil. Det piner mig ikke det mindste, tværtimod, at give ros til Kia for at lave en fremragende luksusbil, så jeg er ikke selv den kollega, der ikke vil sige noget pænt. Men for nogle mennesker er det svært at tro på og anerkende, at det sydkoreanske mærke, som først i 90’erne begyndte at sælge biler i Danmark, kan bide tyske luksusmærker i haserne.

K900 er bilen, der kan være med og true tyskerne, og jeg har masser af både saglige og mindre saglige grunde til at kalde den en luksusbil af meget høj klasse. Jeg kommer ikke til den konklusion ved at se på, hvem der laver bilen, men ud fra hvad bilen kan. Kia er ikke nået til det punkt, hvor Mercedes-Benz er en konkurrent, slet ikke hvor den store K900 er en konkurrent til S-Klasse. Som bil kan den, men jeg anerkender, at image og navn spiller en enorm rolle.

I Europa og Danmark er det ekstremt svært at bryde i gennem og give Audi, BMW og Mercedes-Benz nogen som helst kamp i luksusklassen. Se bare hvor lidt Lexus får ud af at være til stede i Europa, og Nissans luksussektion Infiniti er kun et endnu værre eksempel. Så Kia gør det kloge, og det er at sælge den store K900 til amerikanerne, blandt andre, hvor man godt kan overse det med mærket, hvis man kan gøre en god handel og får en bil, der lever op til de høje krav, folk har til en stor luksusbil.

Derfor kører jeg rundt i den mere end 5 meter lange luksusmodel på amerikanske veje, i Californien og Arizona, og over tusindvis af kilometer imponerer K900. Den fortjener ros i store mængder, og jeg er ikke bange for at dele den ud.

VIDEO – Kan en limo fra Kia være luksus?

Der var engang en V8

Kia har leget med tanken og prøvet at føre den ud i livet gennem længere tid. Tanken om at lave en luksusbil, der leverer varen, og blive ved at forsøge, selv om salgstallene ikke helt retfærdiggør, at produktionsapparatet kører. Men Kia er vant til at vente tålmodigt på succes, og ingen af os kan vide, hvor hverken Kia eller resten af bilindustrien står om 20 år, så det er bare at klø på med forsøgene.

K900 er så altså langt fra første forsøg. Du kan måske huske Opirus fra midten af 00’erne. Opirus var luksus på en koreanske måde, som hverken det danske folk eller andre brød sig om, men den koreanske tålmodighed varede ved, og allerede forsøget fra 2012 med den første K900 (i Sydkorea K9, i Mellemøsten Quoris), var så ekstremt meget bedre, at man ikke skulle tro, det var biler fra samme producent. Hvordan jeg ved, hvordan den første K900 var? – Jeg lejede den hos Avis til en tur op ad den amerikanske nordøstkyst, og det var lidt af en åbenbaring. Bilen var stor, og sådan føltes den også, men den havde en V8-motor på 5 liter, baghjulstræk og et stiligt interiør.

K900 af den nye generation har ikke lov til at smage en V8-motor i USA, af alle steder, og i stedet banker et V6-hjerte på 3,3 liter med turbo under motorhjelmen på sedanen. Den er faktisk god for færre kræfter, målt i hestekræfter. V8’eren havde 420 hk, den nye V6’er har 370 hk, men jeg står inde for, at 495 Nm helt nede fra 1.300 o/min er en stor fornøjelse. Det svarer ret så præcist til præstationerne i den mindste S-Klasse med benzinmotor, der findes i dag: 3-liters motor med 367 hk og 500 Nm. Tilfældigheder er der mange af i livet.

Den store sedan har samme tilbageholdenhed i design og stil, som det vi kender fra S-Klassen. K900 er en stor bil, der bærer sine 512 cm i længden flot, og den flyver lige præcis under radaren. I modsætning til en BMW 7-serie, som BMW har valgt skal køre omkring med et vulgært tandsæt for at bejle til kinesiske købere. Hvor BMW så til gengæld har influeret Kia, er i interiøret og køreegenskaberne. I det læderbetrukne førersæde har jeg øjenene på noget, der i skyndingen kunne minde om iDrive-systemet fra de bayerske biler; digital instrumentering for sig, infotainmentskærm for sig, ikke en mur med to sammenhængende skærme som i S-Klassen.

Det her virker mere fokuseret mod føreren, og køreegenskaberne gør det samme. Forbløffende forandring er kodeordene for det jeg oplever, mens jeg krydser først Californien og så Arizona (for senere at køre modsatte vej). Den nye K900 har intet af det duvende og tunge, som den gamle K900 havde, og selv om den er omtrent så stor som en S-Klasse, føles den mere som en E-Klasse i størrelse. Styretøjet er præcist for en bil i denne kategori, og mens Kia ikke har valgt at inkludere en luftundervogn i bilen, så står de adaptive støddæmpere som et fremragende eksempel for sin art. Her tænker jeg på, at krængningen er minimal, stort set alle stød filtreres fra, og den koreanske limousine ligger tungt og roligt på de brede amerikanske veje.

Kæmpe fra Kia – SUV’en Telluride kun til USA

50 procent billigere

Der er meget at være imponeret over i K900, og for bare at nævne et udpluk, så kunne jeg fint forestille mig at lukke af for omverden nogle timer og bare lytte til musik på Lexicon-lydanlægget med 17 højttalere, et mærke som også Rolls-Royce benytter sig af, og med VIP-pakken kan jeg få mig en lur i højre side af bagsædet, passagersædet kørt frem og bagsædet justeret frem og nakkestøtterne i hvileposition. Men massage kan jeg ikke få, og der er intet flybord at klappe ned til arbejdstid med computeren, ingen skærme til underholdning eller elektrisk styrede gardiner i sidedørene. Her er materialer i usædvanligt lækker kvalitet, men også steder, hvor det kunne være bedre.

Det er mindre ting, køberne må undvære, og som bonus får de amerikanske købere en luksusbil, der koster mindst 50 procent mindre end en tilsvarende S-Klasse. Og hvis jeg kender Kia ret, så vil næste generation K900 være endnu tættere på en S-Klasse og perfektioneret i detaljerne. Som K900 er her og nu, er den fremragende og fortjener ros, men bedre kan man jo altid blive.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc22777883585″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2019/08/TEST-Kia-K900-011.jpg[/image]

[google_table rows=”23″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”KIA K900 3,3 V6 AWD LUXURY (VIP PACKAGE)^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1360254308956″]MOTOR^V6, 3.342 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^370 hk ved 6.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^495 Nm ved 1.300 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^8-trins automatisk__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^Cirka 5,5 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^Ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG (AMERIKANSK STANDARD)^9 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^Ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^512/192/149 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^310 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM (AMERIKANSK STANDARD)^433 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^2.115/- kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK (FOR OG BAG)^245/45 R19 og 275/40 R 19__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS I USA^59.900 dollars, svarende til cirka 400.000 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING ENG.YDELSE/MND. YDELSE^Fås ikke i Danmark__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATN.GRUNDLAG, FIRMABIL^Fås ikke i Danmark__GOOGLE_TABLE_ROW__ÅRLIG EJERAFGIFT^Fås ikke i Danmark__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Adaptive LED-forlygter, adaptiv undervogn, head-up-display, adaptiv fartpilot, kameravisning af blinde vinkler, infotainmentsystem med 12,3 tommer touchscreen, navigation, lydanlæg fra Lexicon, læderindtræk, ur i midterkonsol fra Maurice Lacroix__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^VIP Package med justerbart bagsæde med varme og køling, elektrisk styret gardin i bagrude, styring af infotainmentsystem klimaanlæg, trådløs opladning af smartphones ved bagsædet til 4.000 dollars__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Når der er to mandage i en uge[/google_table]

Tags: 2019 kia k900Blog om Bilerblog om biler kia k900der neue kia k900kia k900kia k900 2019kia k900 awdkia k900 blog om bilerkia k900 danmarkkia k900 danske priserkia k900 testkia k900 turbokia k900 v6kia k900 v8kia k900 videokia limokia limosinekia limousinekia luksus bilkia luksusbilkia luxury carkommer kia k900 til danmark?new kia k900ny kia k900priser kia k900review kia k900test kia k900the new kia k900video kia k900
Forrige artikel

A- og B-Klasse klar til (stik-)kontakt

Næste artikel

Familielynet – ny Audi RS 6 Avant med 600 hk

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Familielynet – ny Audi RS 6 Avant med 600 hk

Familielynet - ny Audi RS 6 Avant med 600 hk

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Verdenspremiere på ID. 2all: elbilen til de mange

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved