Nye bilmodeller dukker hele tiden op, og i den seneste uge har vi fået serveret den nye Tesla Model Y, den opdaterede Mercedes-Benz GLC Coupé, Hyundai Tucson som N-Line, sedanen Cadillac CT5 og Porsche Cayenne som coupé
Bilindustrien sover aldrig, og selv i kølvandet på en stor biludstilling som den i Genève kommer bilproducenterne med store nyheder. Nogle nye bilmodeller er vigtige for os danske bilkøbere, andre er mere bare spændende, fordi de skaber drømme.
Hvordan de fem nye biler, vi har med i denne artikel skal kategoriseres, vil vi lade jer læsere afgøre. Vi vil bare sige, at det er fem af de spændende nyheder fra den forgangne uge.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc386341386942″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2019/03/Cadillac-CT5-01.jpg[/image]
Cadillac CT5
Her hos Blog om Biler ærgrer vi os over, at Cadillac i dag er så fremmed for de fleste, at mange helt sikkert tror, det amerikanske luksusmærke under General Motors slet ikke producerer biler mere. Men det gør de, og især sedanerne ATS og CTS har været køremaskiner, som oplevelsesmæssigt har givet BMW 3- og 5-serie baghjul. Men meget få har købt de modeller (og de andre) i Europa, og ikke så forfærdeligt mange flere amerikanere har støttet Cadillac ved at blive kunder. Den nye sedan CT5 kommer nok ikke til at ændre meget ved det i europæisk sammenhæng, men måske amerikanerne værdsætter afløseren til 5-serie-konkurrenten CTS? Den kommer med baghjulstræk eller firehjulstræk, med valget mellem en 2-liters benzinmotor med omkring 270 hk og en V6-benzinmotor på 3 liter med biturbo og omkring 430 hk.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc496862369168″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2019/03/New-Tucson-N-Line-6.jpg[/image]
Hyundai Tucson N-Line
N-Line? Det er præcis det samme, som GT-Line er for Kia, R-Line for Volkswagen, ST Line for Ford, og så videre og så videre. En peppet udgave af standardbiler, hvor det er sportsligt design og ikke en opgraderet motor, er den store forskel. I Danmark har Hyundai endnu ikke introduceret sin første N-Line, i30 N-Line, som allerede sælges på andre markeder som et “alternativ” til den fremragende i30 N med den vilde 2-liters turbomotor.
Derfor er det heller ikke sikkert, at den netop præsenterede N-Line udgave af SUV’en Tucson kommer til Danmark. Det vil være ærgerligt, hvis den ikke gør, for den ser bestemt skarpere ud end den almindelige Tucson. Sorte indlæg i lygterne, nedtonet krom og mørke fælge. Men også skarpere styretøj og mere kontant undervogn. Motorerne er diesel med 136/185 hk og benzin med 177 hk. Og der kommer ingen N-Line uden en rigtig N: Hyundai har for længst lovet, der kommer en ret så kraftig Tucson. Om det først bliver, når vi ser en helt ny Tucson, er vi spændte på.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc531618741837″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2019/03/MB-GLC-Coupe-1.jpg[/image]
Mercedes-Benz GLC Coupé
SUV og coupé. Er det virkelig en god idé, at prøve at blande de to ting sammen? I nogle tilfælde må vi sige klart NEJ. I andre tilfælde er vi okay med konceptet, og det gælder fx den smukke Audi Q8. Mercedes-Benz har faktisk også klaret det ganske godt med coupé-versionen af GLC, som vi så første gang i 2016. Som noget helt naturligt, når nu Mercedes-Benz for få uger siden gav den regulære GLC et facelift, får GLC Coupé nu en klædelig omgang makeup og tekniske ændringer. Forlygterne har en GLE-agtig form, og LED er standard. Bagtil er der også ændringer, men dog knap så omfattende. MBUX-infotainmentsystemet fra A-Klasse flytter ind (den påklistrede skærm i midten forbliver, desværre), og så er der nye motorer til coupé-SUV’en: 2-liters benzinmotorer med 48 volt-system i GLC 200 og GLC 300 (hhv. 197 og 258 hk), dieselmotoren fra E-Klasse med 163, 194 og 245 hk (i modellerne GLC 200d, GLC 220d og GLC 300d). Modeller med AMG-kræfter kommer til senere.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1183998185209″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2019/03/Porsche-Cayenne-Coupe-03.jpg[/image]
Porsche Cayenne Coupé
Endnu en SUV med et tilsneget coupéformat. Porsche har for længe siden offentliggjort, at vi kunne se frem til en konkurrent til Audi Q8, BMW X6, Lamborghini Urus og Mercedes-Benz GLE Coupé, og nu er den her så, ikke overraskende som Cayenne Coupé. Designet vil vi kalde forudsigeligt, men bestemt seværdigt og klart bedre end hvad Mercedes-Benz har præsteret, da de skyndte sig at gøre GLE fortræd og lave en coupé ud af den. Cayenne Coupé er både lavere og bredere end den ellers ret så dynamiske Cayenne, og den har sågar en integreret spoiler, som hæver sig 13,5 cm ved hastigheder over 90 km/t. Fordi der er mindre plads end i den almindelige udgave, har coupéen som standard bagsæde med to siddepladser. Hvis man er til det, kan den bestilles med tre siddepladser. Porsche lægger ud med den sekscylindrede Cayenne Coupé med 340 hk og den V8-motoriserede Cayenne Coupé Turbo med 550 hk.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc928404465960″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2019/03/Model-Y-Rear-34-Red.jpg[/image]
Tesla Model Y
Det seneste angreb på traditionalisterne fra Tesla. Model Y er et nyt skud på stammen fra den amerikanske producent af elbiler, og selv om den egentlig bare ligner en Model 3, som har taget for sig af dessertbuffeten, så skal der altså være tale om en mellemstor SUV med plads til op til syv personer. Som altid hos Tesla kommer Y i forskellige varianter med varierende ydelse og batteristørrelse. Øverst er Performance med firehjulstræk, derunder Dual-Motor med firehjulstræk og dertil Long-Range med baghjulstræk – Long-Range-udgaven har en rækkevidde (amerikansk standard) på 480 kilometer, og Performance-udgaven kan spurte til de første 100 km/t på under fire sekunder. En Standard-Range-udgave med kortere rækkevidde følger senere. Og senere er om et godt stykke tid, som tidligst i foråret 2021 i USA. De øvrige lanceres i efteråret 2020, men altså i første omgang i USA. Vi andre må nok vente noget længere på den elektriske SUV.