Det er ikke sikkert, du bemærker den, når den i august begynder at poppe op i stor stil på de danske veje, men den er god nok: Volkswagens nærmest ustyrligt succesrige Up har fået et facelift. Den eneste turbomotor i klassen i Danmark, mere standardudstyr som et smart infotainmentsystem gennem din smartphone og alle dyderne vi kender – så er vi tæt på en perfekte mikrobil
> Up fås nu med motorer med 60 og 90 hk – 75 hk udgår i Danmark
> Udstyr som regnsensor, LED-kørelys og smartphone-integration er standard
> Den faceliftede model kan bestilles fra 27. juni, leveres fra august
Jeg bor i en gade, der ikke er meget mere end 50 meter lang. På det lille stykke ser jeg på en helt almindelig dag fire Volkswagen Up parkeret. Jeg ser dem faktisk ikke rigtig, for Up er så integreret i min og de fleste andres bevidsthed, at det er lige så usandsynligt, at vi lægger mærke til hver eneste mellemrum mellem fliserne i fortovet. Volkswagen lancerede Up i 2012, men selv importøren ville aldrig have turde tænke den absurde tanke, at vi ville se mere end 45.000 Up på de danske veje efter fire år.
Hvorfor er Up blevet en succes? En mikrobil fra Volkswagen, for det første, kommer ud med en blåstempling i bagklappen – den er mere premium end de andre. Priserne er også lidt premium, for du kan få noget meget lignende for 20.000 kr. mindre fx hos Peugeot for en 108. Men det kan du alligevel ikke, for gensalgsværdien for den lille VW er højere, og så er det i min verden slet ikke en reel sammenligning: Jeg har haft en 108 i et år, og i hele den tid ønskede jeg rigtig mange gange, at den lille bil var en Up. Up har fra starten været mere voksen, mere komfortabel, sjovere at køre og lidt mere gennemført. Slet ikke perfekt, som det ses på manglende bagsædeplads, men en mikrobil der giver mere glæde i hverdagen end bare lave omkostninger og nem parkering.
Den tyske mikro kunne sikkert have fortsat uden det facelift, der pryder de Up, der har forhandlerpremiere i august. Kunder ville stadig komme til Volkswagen efter klassens sikre valg, og der er da også udsolgt af den ’gamle’ Up. Ejere af den nye vil ikke føle, de kører i en bil, der pludselig ser meget ældre ud end den nye. Som jeg står foran den i lufthavnen i Milano, ligner Up den bil, jeg er holdt op med at bemærke hjemme i Danmark. Men detaljerne er anderledes; den er seks centimeter længere, i kraft af mere fremstående kofangere. De kofangere har fået nogle sorte plastindlæg, der stikker frem, hvor der før var en tilbagetrukket ramme – det lille smil, Up havde før. Der er kommet antydningen af en grill, større luftindtag, blinklys i sidespejlene, LED-kørelys, en kromstribe på underdelen af den sorte glasbagklap og en kæk lille diffuser under bagkofangeren. Færdig er en vellykket opfriskning, der samtidig lige lægger seks centimeter til i længden for syns skyld.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1072025971020″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/FIRST-DRIVE-VW-Up2016AU00573_large.jpg[/image]
Så meget overskud er du ikke vant til i en mikrobil
Volkswagen trækker en kanin op af hatten til den friske Up. Den eneste, i hvert fald på det danske marked, turbomotor i en bil så lille som Up. Klassen ER tre cylindre og et splejset omdrejningsmoment, og godt nok er jeg af den overbevisning, at selv en Up med 60 hk er lidt af en sprinter, men forestil dig effekten af en turbolader. Den nye 1,0 TSI med 90 hk, kendt fra fx Seat Ibiza og Polo med 95 hk, yder ikke langt fra dobbelt så mange Nm som samme maskine uden turbo, den med 60 hk – 160 Nm her, 95 i den anden. 0-100 km/t på 9,9 sekunder her, 14,4 sekunder i 60-modellen.
Fra 80-120 km/t er der en forskel med en afgrund i mellem. Turboen tillader, at Up klarer det på 15 sekunder. Det tager 27 sekunder i Up version 60 hk. Nu svømmer du ikke bare med på motorvejen, du tager aktivt del i hurtige overhalinger, følger de store drenge. Gearingen er så velafstemt, at TSI-motoren med 160 km/t kun drejer 3.500 gange i minuttet, så den høres ikke – der er ingen balanceaksel, men den støj der måtte være, slås også ud af det faktum, at kabinen fyldes med støj. Typisk mikrobil, men i en Toyota Aygo er støjen stadig langt værre.
Jeg ved, at mange vil synes, 90 hk er for meget til en Up. Køb en større bil til de 137.996 kr., den koster, vil de sige. De forstår ikke konceptet. Up har altid kørt næsten så stabilt som en Passat på motorvejen, stort set været så komfortabel som en Polo og så haft unikke og sjove køreegenskaber, hvor en blød afstemning af forreste del af undervogn simpelthen trodser naturlovene og bare griber i vejen og fremhæver, hvor godt Up kører. Det gør den stadig, for der er ikke pillet ved det setup, så 160 Nm er lige det Up kan bruge. Du vil ikke føle, du kører en GTI, men det havde du nok alligevel ikke regnet med – du føler det som om, du sidder i en mikrobil, der er har magten over alle andre mikrobiler. Og over rigtig mange meget større biler.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc91891047431″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/FIRST-DRIVE-VW-Up8419.jpg[/image]
Ind med smart nyt udstyr, ud med det gamle Maps + More
De Up-glade danskere kan se frem til et ændret, men egentlig ikke slanket modelprogram. Motoren med 75 hk udgår, for den blev valgt af få, og den nye TSI med 90 hk koster stort set det samme, som da Up var ny og fandtes med topudstyret High Up. Det er prisudvikling efter mit hoved, og det er udviklingen på udstyrssiden også. Basismodellen Take Up med 60 hk og tre døre spiller ingen rolle (89.995 kr.), og den kommer stadig uden aircondition, Climatic, som standard, men den og så samme model med fem døre (99.995 kr. med aircondition) har LED-kørelys og –nummerpladebelysning, fjernbetjent centrallås, en del krompynt, regn- og lyssensor og automatisk nødbremse op til ca. 30 km/t.
Jeg vil gå så langt som at kalde det nye infotainmentsystem Composition Phone med smartphone-dockingstation for en klar revolution i klassen. En 5” farveskærm med fysiske knapper styrer din egen smartphone, som erstatter den gamle Maps + More-navi, og apps med offline navigation, musik, køredata og meget mere styres på din telefon eller via den nye skærm. Der er sågar håndskriftsgenkendelse, så du nemt kan søge i telefonbog eller destinationer ved at tegne bogstaver. Det er en tankevækkende god løsning, og den er standard i alle Up.
Hvis du har penge til overs, hvis du rigtig vil have en luksus-Up, så er automatisk klimaanlæg, bakkamera og multifunktionsrat nyheder i ekstraudstyrslisten – og en uden tvivl velklingende specialmodel med lydanlæg fra californiske Beats lander i Danmark til efteråret. Så godt kan ingen anden mikrobil udstyres.
De højere udstyrsvarianter Move Up og High Up, hvor førstnævnte (som Take Up) altid kommer med 60 hk, og sidstnævnte altid kommer som med 90 hk, får man alt andet lige mere udstyr end i Take Up, men man får også mulighed for en ny verden af alufælge op til 17”, farvepakker med kontrastfarver ude og inde, tag og sidespejle i en anden lakering end resten af bilen. Sæderne fås i syv kulører, instrumentbordet, eller dashpads som VW kalder dem, fås i otte forskellige design. Individualisering er på den måde for længst dukket op i klassen, men Up står med en af de mest omfattende design-din-egen-bil-muligheder.
Umiddelbart et lille facelift. Men når det kommer til stykket, så er den nye motor med stort kraftoverskud, mere standardudstyr, nyt komfort- og infotainmentudstyr og den eksisterende models rigtig gode egenskaber samlet til noget, der kan betage rigtig mange danskere. Der kommer til at stå tusindvis af de nye på gaderne de næste par år, men nu kigger jeg nok en ekstra gang for at se, om der står TSI på bagsmækken, eller der måske er valgt en version med et ternet instrumentbord.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1187668644928″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/FIRST-DRIVE-VW-Up2016AU00566_large.jpg[/image]
[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”VOLKSWAGEN UP 1,0 TSI HIGH UP 5D^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc361738542371″]MOTOR^R3, 999 cm, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^90 hk ved 5.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^160 Nm ved 1.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^9,9 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^185 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^22,7 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^101 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^360/164/148 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^241 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^251-951 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.002/0 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^195/40R17 (R15 med uspecificereret dækmontering er standard)__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^137.996 kr. Up fås fra 89.995 kr. og med fem døre fra 99.995 kr.[/google_table]