V60 scorer trods alderen højt på komfort og tryghed

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Test
V60 scorer trods alderen højt på komfort og tryghed
1.4k
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Nærmer Volvo V60 sig sidste salgsdato, bare fordi den allerede blev introduceret i 2011? Svaret er et næsten rungende nej, for den svenske stationcar er løbende blevet forbedret og priserne ligger under konkurrenternes. Men der er enkelte steder, hvor V60 kunne levere mere, som testen af dieselmodellen D3 med 150 hk peger på

> V60 fås fra 395.435 kr., beskatningsgrundlag fra 346.833 kr.
> Bagagerummet er med 1.241 liter mindre end i Honda Jazz
> Med den nye D3-dieselmotor følger forbruget på 25 km/l nemt nyere konkurrenter

Hvis det nyeste altid er det bedste, så har Volvos 60-serie med den skulpturelle V60 og den elegante sedan S60 ikke en chance. Mod nyere konkurrenter som Audi A4 og Mercedes-Benz C-Klasse kan Volvoerne med en lancering i 2011 kun være bagud, men en uge med en V60 peger på en stationcar, der nok har visse udfordringer, men også en bil der står ud som et rigtig godt og moderne alternativ til dem, der vil noget andet end at køre tysk.

V60 er for mig stadig en af markedets smukkeste stationcars, og jeg bliver aldrig træt af at kigge på bagenden; en bagende som kun Volvo kan lave den. At designerne pillede de små LED-kørelys ud af fronten ved faceliftet, har gjort fronten en stor tjeneste, og V60 står med et design, der både er rent og langtidsholdbart. I klassen er det kun BMW, der på samme måde har ramt plet med 3-serie Touring. Jeg ved ikke helt, hvem det siger mest om, men at V60 ser mere moderne ud end den helt nye A4, det er i hvert fald stof til eftertanke.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1397279690402″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/VOLVO-V60-D3.jpg[/image]        [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc741714501038″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/VOLVO-V60-D3-002.jpg[/image]

Hvad er så de udfordringer, du snakker om?

Designet er både V60erens styrke og den største svaghed, for det skaber problemer med bilens funktion. Stationcar skal her ikke forstås som familiebil, for Volvo har brilleret med dårlig udnyttelse af karrosseriet. Det er ikke akselafstanden, der dikterer pladsforholdene, for 278 cm ikke lige i 3-serie-nabolaget, det er design, sikkerhed og komfort, der koster plads.

Den smukke bagende? Giver et bagagerum, kun Volvo-sælgere kan kalde godt nok i en stationcar. Med tanke på herregårdsvogne som 240 og 740, begge med en volumen på over 2.000 liter, så er 430 liter og 1.241 liter med bagsædet lagt ned en katastrofe. Hvis man altså har brug for pladsen. Hvis man er vant til at køre Golf, er der selvfølgelig ingen problemer, men kommer man fra en 3 Touring, kan det mærkes. BMWen har også afgørende bedre plads til bagsædepassagerer, blandt andet fordi de store sæder i V60 fylder ganske meget.

Hvis man kan leve med, at der egentlig kun er god plads til to voksne, så vil man nok nemmere kunne overse et par af de aldersbetingede problemer, der er med V60. Der er to åbenlyse, for nu at holde det overskueligt: testbilen er opgraderet med et Sensus Connect-infotainmentsystem med  7” skærm (25.000 kr. i Teknik-pakken med p-sensorer bag og digital instrumentering), fra standardudgavens alt for lille skærm med 5”, og den lange afstand ind til skærmen og betjeningen med alle mulige knapper i den ‘flydende’ midterkonsol er helt forældet. Mulighederne med internet og apps er i sig selv moderne nok, men betjeningen gør det alt andet end nemt at bruge til noget, ligesom kortet på navigationen er mindst 10 år bagud i forhold til BMW.

Køreegenskaberne er den anden ting, der har med alder at gøre. Jeg kommer ind på komforten lidt senere, lige nu gælder det styretøjet. V60 kører ‘stort’, og jeg har det som om, jeg kører en rigtig stor og lidt uhåndterlig bil. Den er selvfølgelig ret tung, 1.675 kg uden oppakning, men hvor en ny XC90 føles let og ubesværet, så er V60 tung og ikke glad for at skifte retning.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc848016698917″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/VOLVO-V60-D3-004.jpg[/image]       [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc668251022072″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/VOLVO-V60-D3-021.jpg[/image]

Hvad er det så med komforten?

Komforten er noget, Volvo-sælgerne kan bruge som argument – et argument, der holder. De klassisk formede sæder er ergonomisk helt i top, og de er polstret så de giver støtte time efter time. Affjedringens tyngde kan give lidt stød i undervognen, når man kører over en kloakrist eller bliver overrasket af et hul, men oppe i fart tryner V60 bare ujævnheder og giver ingen unødvendige informationer videre. Retningsstabilitet og støjniveau er som forventet på et meget højt niveau, så komforten samlet af elementerne affjedring, sæder og kabine uden støj fra dæk, motor og vind er som i en dyrere bil.

Det er nogle gange svært at sætte ord på lige præcis det, der gør en bil rigtig god eller dårlig. I V60 er det nemt at være helt præcis. Komfort, luksus og tryghed. V60 er helt typisk for en Volvo, og her føles det som om du er pakket ind i rigtig mange lag af tykt stål, isolerende materiale. Tryghedsfølelsen er højere end i mange andre biler, og det er en af de ting, der stadig gør en Volvo til noget unikt.

Sikkerhedsudstyret er fulgt mindst lige så meget med tiden som designet. Der er kun små huller i sikkerhedsskjoldet, fx er der ingen LED-forlygter eller aktiv vejbaneassistent, og automatisk nødbremse er standard, adaptiv fartpilot med køassistent, træthedsregistrering, blind vinkel-assistent og meget mere fås i forskellige pakker. Adaptive bi-xenon-forlygter med et rigtig godt lys er standard på testbilen med Momentum-udstyr.

Volvos digitale instrumentering er på ingen måde så imponerende som Audis Virtual Cockpit, til gengæld er prisen, fra 7.150 kr., ikke ret høj i forhold til det ekstra strejf af noget moderne, kabinen får, og muligheden for fx at skifte mellem digitalt og analogt speedometer og flere farver er alle pengene værd.

Hvordan passer D3-dieselmotoren til V60?

Den nye generation af dieselmotorer, VEA (Volvo Environmental Architecture), alle med fire cylindre og en silkeblød gangkultur kommer i udgaver med 120, 150, 190 og 225 hk i V60, og D3eren er den typiske firmabilsmotor med 150 hk. Netop på grund af fraværet af vibrationer og støj, mærker jeg ikke rigtig dieselmotorens styrke. Men den er også mere omgængelig, end den direkte er stærk, for de 320 Nm møder noget modstand i form af de godt 1,7 tons.

Det gør mig ikke så meget, at motoren ikke sprudler, når den ellers er så godt konstrueret. Den passer også til helt bilens væremåde, hvor dynamik ikke spiller en rolle, og derfor ville jeg gå efter en V60 D3 med automatgearet med seks trin, der koster ca. 36.000 kr. ekstra – eller ca. 23.000 kr. mere i beskatningsgrundlag.

Både på listepris for private og for firmabilister med udgangspunkt i et beskatningsgrundlag er V60 et attraktivt bud og lavere prissat end flere konkurrenter, bl.a. BMW 3-serie. V60 D3 har en listepris, der starter ved 454.953 kr. for en Kinetic-udgave, mens firmabilerne altid mindst har det højere udstyrsniveau Momentum, som testbilen står med – til et beskatningsgrundlag fra 360.828 kr. En BMW 318d Touring har en listepris på 503.800 kr., et beskatningsgrundlag med et meget lavere udstyrsniveau end V60 D3 på 380.790 kr., og trods bilens alder hjælper den nye dieselmotor med til et lavt normforbrug på 25-25,6 km/l, afhængig af dækmontering – 23,3 km/l er BMW 318d Touring opgivet til.

Så mens den tyske konkurrent er mere rummelig og mere energisk anlagt, så får du en mere komfortabel og støjsvag bil i V60 – til en lavere pris. Den gamle svensker kan endnu.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc827011091065″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/VOLVO-V60-D3-001.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1429813149803″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/VOLVO-V60-D3-009.jpg[/image]

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”VOLVO V60 D3 MOMENTUM^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc320804107694″]MOTOR^R4, 1.969 cm3, turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^150 hk ved 3.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^320 Nm ved 1.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^9,1 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^210 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^25 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^105 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^464/187/148 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^278 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^430-1.241 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.675/1.600 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^215/55R16 (ikke på testbilen)__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^495.398 kr. V60 fås fra 395.435 kr.[/google_table]

8.5

KARAKTER

8.5 /10

Plus

  • Affjedring, støjniveau, gearkasse, materialekvalitet, sæder, sikkerhedsudstyr

Minus

  • Styretøj, pladsforhold, lille skærm til infotainment
Tags: Audi A4 AvantBaseBLISBMW 3-serie TouringD2D3D4D5dieselmotorfirmabilKinetickomfortkomfortabelkvalitetOcean RacerejsevognsikkersikkerhedstationcarSummumsvenskSverigeT3T4T5T6VolvoVolvo S60Volvo V60Volvo V60 D3
Forrige artikel

De helt små på leasing – mikrobiler fra 1.495 kr.

Næste artikel

Seat: vi kan ikke få alle de Ibiza Cupra, vi kan sælge i Danmark

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Seat Ibiza Cupra – spansk muskelmini sprænger GTI-rammerne

Seat: vi kan ikke få alle de Ibiza Cupra, vi kan sælge i Danmark

Mest læste

  • Renault Espace går nye veje

    Renault Espace går nye veje

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Jesper Buch er ny Audi ambassadør

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved