For første gang giver det mening at tænke på en Mini, hvis man egentlig har en Audi A3 Sportback i tankerne. Den nye Mini Clubman er det skæve valg i en klasse, hvor slipset ellers sidder stramt. Blog om Biler tester den nye maxi-Mini Clubman med seks døre, 192 hk og en affjedring, der går nye veje for det tysk-britiske mærke
> Mini Clubman fås som Cooper, Cooper S og Cooper D
> Den nye Clubman er den længste bil, Mini nogensinde har bygget
> Bag de to bagdøre gemmer sig plads til mellem 360 og 1.250 liter bagage
Allerede inden jeg henter testbilen, en helt i gennem pænt udstyret Cooper S med en uhyrlig totalpris på 633.792 kr., ved jeg, at jeg er mere eller mindre uforklarligt betaget af den nye Clubman fra Mini. Sjovt nok har jeg ikke hænderne oppe over hovedet over, at jeg skal teste den 192 hk stærke topmodel, for jeg ville lige så gerne bag rattet af den rene Cooper med tre cylindre og 136 hk.
Det jeg er betaget af, er det nye koncept. Jeg er helt og komplet ligegyldig overfor, at Mini aldrig har lavet så stor en bil, og at det skulle være et brud, ligefrem et problem i forhold til traditionerne. Klø på Mini, lav de biler, der passer jer, så længe det er gode biler. For mig er det, at Mini med sin længste bil nogensinde, der når samfulde 425 cm, nu producerer en bil, der kan sammenlignes direkte med Audi A3 og Volkswagen Golf, nok til at klappe i hænderne – den dyre ende af Golf-klassen har brug for et spark bagi, brug for spænding og noget anderledes. Hvor ensformigt er det ikke at se den ene sorte Audi A3 Sportback efter den anden grå Volkswagen Golf efter hinanden, når turen går ud på en større dansk ringvej? Rigtig gode biler begge to, men der skal også være en bil til dem, der vil have mere sjov med design, former og faconer.
Mini Clubman er sådan en bil. En bil på samme størrelse som den stramme Audi, men med lidt af formen fra en stationcar, to sjove bagdøre, alle de spændende (og overgjorte) designelementer fra Mini hatchback – og det mest lækre og nogenlunde funktionelle interiør i en Mini indtil nu.
Behøver den virkelig de to bagdøre?
Behøver en Golf have brede D-stolper med et knæk, behøver en BMW have det klassiske Hofmeister-knæk i de bageste sideruder, og skal en Ford Mustang virkelig have baglygter med tre tydelige streger? Nej. Men tradition, genkendelighed og historie er en helt uvurderlig ting for en bilproducent, og de to ‘stalddøre’ på Mini Clubman er en historisk ting for det britisk baserede mærke – de blev brugt på Mini Traveller allerede i 1960erne, og de blev genoplivet på Clubman i 2007. Hvis du synes dørene er tossede, skal du være glad for, at Mini ikke har genoplivet de ikoniske trærammer omkring døre og karrosseri…
Hvorfor hedder Clubman så ikke Traveller? Fordi Mini (BMW) ikke ejer rettighederne til navnet. Bare ærgerligt, men Clubman lyder for mig lige så specielt, som bilen ser ud.
Forfra ligner stort set alle de nyeste Mini-modeller hinanden, og Clubman følger strømmen. Lidt for oppustet, lidt for rund, vil jeg sige. På Clubman er karrosseriet blæst op med 43 cm over Mini hatchback med tre døre, 27 cm over hatchbacken med fem døre, og voila, det samlede udseende er langt mere harmonisk. De store baglygter, onde tunger kalder dem briller, fik jeg langt mere fidus til i slutningen af testugen, end da ugen startede.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc894794290166″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/12/IMG_2572.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc443840395139″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/12/P1020268.jpg[/image]
Er der så plads nok i kabinen til fire voksne?
Stationcar, hatchback – hvad vi end skal kalde den, så kald den alle tiders mest familievenlige Mini. Den har bagdøre, der gør det nemt at komme på bagsædet, og tro det eller lad være, man kan ikke brokke sig over hverken benplads eller loftshøjde. Fem voksne i bilen går ikke, for Mini Clubman er ikke en bred bil, så gå efter maksimalt fire. Til gengæld er bagagerummet en åbenbaring, et af de nemmeste at læsse i klassen, højt og helt i gennem regulært – dog kræver den fulde udnyttelse af bagageafdelingen, at man som minimum køber splitbagsæde og bagagenet til 7.640 kr. Ja, et simpelt splitbagsæde koster næsten 8.000 kr. Velkommen til Minis verden, et sted hvor kun det mest nødvendige er standard.
Mini bruger ikke de lækreste kvalitetsmaterialer i kabinen, for nu at sige det mildt. Niveauet er bare ikke helt godt nok til prisen, har min oplevelse været hidtil. Clubman gør heldigvis noget for at rykke ved den dårlige tradition, og det er ikke kun visuelt, der er gjort mere ud af området omkring de to forreste sæder. Der er flere steder, hvor hænderne rammer noget blødt, og knirkelyde eller raslen var der intet af i testugen. Advarslen om ekstraudstyr, besvimelse ved overraskelse, vil jeg kalde det, gælder i lige så høj grad her som for bagagerummet. Der er ekstraudstyr for 222.000 kr., og minus Sportsautomatgear til ca. 42.000 kr., så ryger pengene til den store Chili-pakke med LED-forlygter, automatisk klimaanlæg, stof-/læderkombination på sæderne mv. til ca. 87.000 kr. og Wired-pakke med navigationssystemet Professional og udvidet Bluetooth.
Kører Clubman som en ‘almindelig’ Mini?
Nej, det gør den ikke. Selv om jeg stadig mærker de hurtige gokart-retningsskift, tyngden i styretøjet og rent ud sagt levende og livlige køreegenskaber, så er Clubman en flyder ved siden af en Mini hatchback, hvis vejen bliver rigtig udfordrende. Den kræver mere arbejde på rattet, og det er umuligt at komme udenom, at der kører et forholdsvis stort karrosseri med bag førersædet – og hvordan skulle det kunne være anderledes?
Clubman er den modne Mini, Minien til de voksne, som ikke vil være kedelige. Den er så moden, at den har en rigtig gennemført og rigtig komfortabel affjedring, og det er virkelig en af de store nyheder ved denne bil. En Mini med en affjedring som en Golf? Det er nu muligt, og det er nu en realitet. Mini Clubman er en stram, rolig og afbalanceret bil, der ikke sætter et hjul forkert på motorvejen. Der kan man bare se.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc242145105893″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/12/IMG_2421.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1347643181889″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/12/P1020273.jpg[/image]
Som Cooper S har den 192 hk. Er den vild?
Tilfældet ville, at jeg kunne prøve Cooper S Clubman med både 8-trins automatgear og med standardmonteringen, manuel gearkasse med seks trin, og så meget til trods for, at jeg hylder det modne i Clubman, så kommer den manuelle ud som vinder – klak, klak, mekanisk lækker og præcis. Den manuelle Clubman havde kørt få hundrede kilometer, da jeg prøver den, automatversionen ca. 1.000 km mere, så ingen af dem er i nærheden af det fulde potentiale, men med den manuelle gearkasse virker accelerationen mere uhæmmet, den store motor mere villig og smidig. Sportsautomatgearkassen lokker med ekstra hurtige skift over det almindelige automatgear, skiftepaler og frække stykker mellemgas ved nedgearinger, og den gør virkelig et godt og perfekt arbejde. Den reagerer lidt tøvende på speederen i brændstoføkonomiens navn, med undtagelse i det mest hidsige af de tre Driving Modes, hvor det virker som om gearkassen er i alarmberedskab, så jeg siger: gå efter den manuelle.
Jeg er synes, den store 2-liters motor er en lækker sag, et stykke luksus og lydmæssigt en både sportslig og harmonisk affære. Den er ikke umiddelbart villig som motoren i en Golf GTI, men den maskine er altså også godt 30 hk stærkere, og med den nyfundne komfort er jeg sikker på, at mindre Clubman også kan gøre det. Den tre-cylindrede 1,5 i Cooper Clubman med 136 hk har jeg desværre ikke haft lejlighed til at prøve endnu, men jeg kender og elsker motoren for sublim speederrespons, charmerende lyd og solide kræfter – kun 60 Nm færre end i testbilen og fra samme lave omdrejninger, 1.250 i minuttet. En forskel på ca. 90.000 kr. taler mere end noget andet for Cooper Clubman – og det er penge, man meget nemt kan bruge på udstyr.
408.449 kr. er udgangspunktet for Cooper S Clubman, og derfra er den rigtige vej til en veludstyret bil, og det gælder også Cooper Clubman til 317.663 kr., Essential-pakken til 33.036 kr. med p-sensorer bagtil, LED-forlygter, multifunktionssportsrat, udvidet Bluetooth, automatisk klimaanlæg mv. En lav pris for en god pakke, må jeg indrømme.
Hvis du synes, 317.663 kr. er en vanvittig pris for en Mini med 136 hk, så se på det på denne måde: en Audi A3 Sportback med 125 hk koster 316.562 kr., en BMW 118i med samme motor som Cooper Clubman koster 330.678 kr. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den mest spændende af de tre biler kommer med et Mini-logo.
[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”MINI COOPER S CLUBMAN AUT.^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1057775127833″]MOTOR^R4, 1.995 cm3__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^192 hk ved 5.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^280 Nm ved 1.250 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,1 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^228 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^17,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^134 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^425/180/144 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^267 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^360-1.250 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.465/ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/45R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.780 KR.)^453.506 kr. Mini Clubman fås fra 317.663 kr.[/google_table]
Plus
- Affjedring, materialekvalitet, styretøj, motorlyd, okay plads
Minus
- Pris, standardudstyr, motorkraft
