Første forsøg – men et godt forsøg? Blog om Biler tester den nye Alfa Romeo Stelvio, italienernes første SUV. Den er baseret på den fremragende Giulia, så Stelvio har de helt rigtige gener. Se med i videoen for at finde ud af, om Alfa Romeo har skabt en vellykket konkurrent til Audi Q5 og Jaguar F-Pace
Revolutionen startede med Giulia. Genskabelsen af Alfa Romeo. Men der skal mere end en sedan til, og en SUV er det helt rigtige instrument i dagens marked, så derfor har italienerne hurtigt sat Stelvio på hjulene for at følge de vigtigste konkurrenter.
Stelvio findes på markedet med tre dieselmotorer og med indtil videre en benzinmotor – fra 150 til 280 hk. Når Q-modellen lander med V6-motor, bliver Stelvio en super-SUV med 510 hk.
De danske priser starter ved 618.000 kr. for en diesel med 150 hk, automatgear og baghjulstræk, mens den testede First Edition med 280 hk koster fra 930.000 kr. Beskatningsgrundlaget for firmabilister starter ved 499.000 kr.
Se vores videotest for at finde ud af, om Alfa Romeo Stelvio virkelig kan konkurrere med de etablerede SUV-mærker som Audi, BMW, Volvo, Jaguar og Mercedes-Benz.