Den nye Corsa er den første Opel udviklet i folden hos PSA-gruppen, og minien deler derfor så godt som al teknik med Peugeot 208 og DS 3 Crossback. Den føles alligevel tysk og med tydeligt Opel-præg – læs om Blog om Bilers første indtryk og se vores video med den nye Opel
Corsa står som lysende, klar stjerne hos Opel. Minibilen har kørt uafbrudt med samme navn siden 1982, og den sælger og sælger, så den stadig hører til blandt Opels vigtigste modeller. Den lyser også op, fordi den er første model fra Opel, som er udviklet 100 procent under ledelse af den nye franske ejer, PSA-gruppen med Citroën og Peugeot. Der er ingen efterladenskaber fra General Motors-tiden, for alt med undtagelse af navnet er nyt – og det inkluderer også en fuldelektrisk Corsa-e med en WLTP-rækkevidde på 330 kilometer.
Corsa når de danske forhandlere allerede i starten af januar 2020, og den elektriske udgave følger senere i 2020. Opels minibil kommer nu udelukkende med fem døre, så her følger tyskerne en trend, som har udryddet stort set alle minibiler med tre døre.
Priserne vil den danske importør endnu ikke afsløre, men den billigste Corsa med 1,2-liters benzinmotor med 75 hk og et anstændigt udstyrsniveau, som vi dog ikke kender indholdet af, bliver sat i salg til 139.900 kr.
Den gamle Corsa kørte på samme (gamle) platform som Fiat Punto, og forbedringspotentialet er stort. Vi sætter os bag rattet af den nye Corsa i Kroatien.
Så Corsa er bare en Peugeot 208 med en anden skal?
Før Opel blev solgt af General Motors til franske PSA arbejdede Opel meget ihærdigt på en “ny” Corsa på den gamle platform. Den dag franskmændene tog over, blev ALT omkring det projekt skrottet. Hvorfor ikke bare køre den i hus? Fordi PSA skal betale licenskroner til General Motors for teknik og motorer, som er udviklet før ejerskiftet, og det er franskmændene simpelthen for stolte og nøjsomme til at acceptere.
Opel har derfor kun haft lidt over to år til at udvikle, designe og færdiggøre en helt ny Corsa. Det er halvt så meget tid, som man typisk bruger i bilindustrien, så det svarer til, at Corsa er et stykke bake-off-brød fra supermarkedet, mens konkurrenterne er æltet og bagt helt fra bunden hos bageren.
Men Corsa virker ikke til at være hastet i gennem. Opel har nogle meget dygtige ingeniører, produktfolk og så videre, og de er værdifulde for PSA-gruppen. Så de har fået lov at give Corsa et eget, tysk præg. Den ligner ingen 208, hverken ude eller inde, og de står som to vidt forskellige biler. Corsa har et mere konservativt design, uden at jeg synes, den virker konservativ, og Opel har afstemt styretøj og undervogn, præcis som de har fundet det nødvendigt.
Corsa ser nu meget bedre ud. Som Polo, Ibiza og flere andre i klassen, har modelskiftet betydet et meget lavere karrosseri og lavere tyngdepunkt, som får den til at se mindre spinkel og mere muskuløs ud. Den er 4,8 cm lavere, lidt bredere og stort set så lang som før.
Den har ikke et lille rat og 3D-instrumentering?
Opel overlader den sprælske (uoverskuelige?) indretning af førerpladsen til sine franske kusiner. Kun knapperne til elruderne, startknappen til motoren og infotainmentsystemet kan jeg genkende som typiske for den nye 208’er, og rattet er af normal størrelse, den digitale instrumentering “normal” og klimaanlægget betjenes ikke via touchscreen, men med egne helt traditionelle knapper.
Corsa-kabinen imponerer ikke med lækre materialer – det bløde plast føles tyndt – og infotainmentsystemet er i testbilerne, som ikke er helt svarende til de biler, kunderne møder, et tilbageskridt i forhold til systemet i fx Astra. Det går langsomt, og grafikken er gnidret. På det punkt er en Polo stadig foran, selv om Corsa kan tilbyde en storskærm, en touchscreen på 10”.
Det gør sig også gældende, når der skal testes pladsforhold. 208 har direkte dårlig plads på bagsædet, og heller ikke Corsa vil gøre det godt som transportmiddel for fire voksne. Er man kun to, får man ingen problemer – og kan glæde sig over et bagagerum, som rummer mere end før.
Har den nogle interessante motorer?
Det har den bestemt. Hvis du håber på at læse om, hvordan den elektriske Corsa-e kører, så bliver du skuffet (som jeg også er det), for præsentationen i Kroatien foregår uden el-udgaven med 136 hk og batteri med en kapacitet på 50 kWh. Den får sin egen præsentation i foråret, så første indtryk af den nye Corsa får jeg til gengæld i en af de versioner, importøren forventer sig meget af i Danmark: Benzin, turbo 1,2 liter, 100 hk og manuel gearkasse med seks trin.
Den trecylindrede 1,2-liters motor er rygraden i modelprogrammet, og testbilen med 100 hk ligger midt i det; basisudgaven, uden turbo, yder 75 hk, mens den stærkeste version yder 130 hk. Med 75 hk er gearkassen altid manuel, med 100 hk kan man vælge manuel eller 8-trins automatisk, mens 130’eren udelukkende kommer med automatgearkassen (og kun som GS Line).
At Corsa er slanket, er en underdrivelse. Opel har med den nye platform fra Frankrig fjernet 108 kilo i basismodellen, og den er nu under 1 ton. Karrosseri, sæder, motorer – alt kommer med en lavere vægt end i General Motors-tiden. Motoren er fx 15 kilo lettere end den tilsvarende i den gamle Corsa. Så mange færre kilo er perfekt i forhold til rigtig mange væsentlige ting: Køreegenskaber, forbrug – og hvor godt motorerne trækker.
Åh ja, der er også en dieselmotor til den nye Corsa. Samme firecylindrede 1,5’er med 100 hk, som 208 fås med.
Er Corsa blødt og kedeligt afstemt?
Jeg har begrænset tid i selskab med den nye Corsa, så meget mere end halvanden times kørsel bliver det ikke til i Kroatien, men heldigvis er der et forrygende stykke vej i de lave bjerge, som jeg har besøgt med flere biler, bl.a. den seneste Mercedes-Benz A-Klasse, før jeg kører ud på landets fine motorveje.
På vej ud af byen Split føles Corsa lidt stiv i leddene, lidt for opmærksom på bump og ujævnheder. Den er sat op til den faste side, er min første tanke. 10 minutter senere er jeg på vej ud på de dejlige bjergveje, og jo mere fart der kommer på, jo mere komfort åbenbarer sig i affjedringen.
Fransk blød er den ikke, og de gamle Opel-skældsord “blød hat” er fjernt fra at dukke op i mine tanker, mens jeg styrer gennem sving i alle afskygninger. Corsa har et så direkte styretøj, som hos Opel kun har hørt til de kradse OPC-modeller, og der er en højere grad af kontakt med vejen end i den nye 208. Jeg kan presse den hårdt uden at aktivere ESC eller antispind, og vejgrebet er virkelig solidt.
Motoren har kun 100 hk. Men til en bil med en lav vægt er det mere end nok, og jeg er faktisk godt og grundigt forbløffet over, hvor godt den lille motor rykker Corsa. Den har, med et ord, pondus. Decideret hurtig gør den ikke Corsa, men det er behageligt nemt at indtage bjergene – og nå op på 130 på motorvejen. Det lover også rigtig godt for GS Line-versionen med 130 hk og en mere dynamisk opsætning, bl.a. ekstra afstivning og Sport-program, som justerer bl.a. styretøjet.
Corsa viser sig stabil og støjsvag på motorvejen. Styretøjet er roligt omkring midterstillingen, og umiddelbart er der mindre støj fra diverse kilder end i konkurrenten fra Volkswagen. Jeg har aldrig tidligere tænkt på Corsa som en langtursbil, men det ligger mig ikke fjernt efter den første tur i minibilen i Kroatien. Godt arbejde, Opel.
