Fransk SUV på nordafrikanske veje – en vellykket cocktail, viser det sig, når Blog om Biler tester den nye Citroën C5 Aircross på landeveje og i bjergene omkring Marrakech. Se med i videoen
Citroën går sine egne veje, og en af de veje går omkring Marrakech i Marokko. Blog om Biler er taget med den franske producent til det nordafrikanske land, rigt på bjerge, ørken og dårlige veje, for at prøve den nye C5 Aircross.
Blog om Biler prøvede allerede i efteråret den franske SUV i Danmark, men denne gang har vi meget mere tid med bilen. Citroën lover en uforlignelig komfort og en praktisk kabine, og det skal vi selvfølgelig efterprøve.
Se med i vores seneste video, hvor C5 Aircross bliver udsat for de dårlige veje i Marokko, som får de danske til at virke som helt nyanlagte. Du får selvfølgelig alt at vide om motorerne og dansk introduktion i videoen.